Det var en hård kamp at sikre at EU-parlamentarikerne kunne få lov at stemme om kritik af Qatar i forbindelse med VM. En kamp der blev startet af Enhedslistens gruppe i EU-Parlamentet, Venstrefløjsgruppen.
Jeg var forbløffet over at se hvor hårdt de socialdemokratiske og konservative grupper kæmpede imod, at vi skulle kritisere Qatar. Og jeg var endnu mere forbløffet over at se, at et par danske EU-politikere ikke ville være med til at kritisere forholdene, siger Enhedslistens EU-Parlamentariker Nikolaj Villumsen.
jeg var endnu mere forbløffet over at se, at et par danske EU-politikere ikke ville være med til at kritisere forholdene
Villumsen er chokeret over at Parlamentets store grupper stadigt forsøger at udvande kritikken af Qatar, og sågar vil indsætte rosende ord om Qatar, der er et diktatur der ikke tillader homoseksualitet og som begrænser kvinders rettigheder. Han kalder det uforståeligt at nogle vil forsøge at forsvare det stenrige emirat mod berettiget kritik – og understreger at man kæmper aktivt mod udvandingsforsøgene:
Vores gruppe har fremsat en række ændringsforslag som vil sikre en ærlig kritik – for vi kan ikke have, at vi blot er tier omkring hvad der sker og vi skal ikke udvande kritikken. Jeg håber de kommer igennem, og jeg håber ikke vi igen skal se danske politikere der vil hjælpe med til at hvidvaske Qatars opførsel.
jeg håber ikke vi igen skal se danske politikere der vil hjælpe med til at hvidvaske Qatars opførsel
Et eksempel på forsøgene på at udvande kritikken kommer fra den store EPP-gruppe, hvor de danske Konservative sidder. I stykke 4 af deres foreslåede resolution mener de, at man bør nævne at emiratet er blandt verdens store producenter af flydende naturgas.
Det har ingen gang på jord at man i en resolution der omhandler forholdene i Qatar i forbindelse med fodbold VM, på denne måde prøver at indsætte lovprisninger af landet. Det er skamløst forsøg på at drukne kritikken, og den Konservative gruppe burde skamme sig, afslutter Nikolaj Villumsen.
den Konservative gruppe burde skamme sig
Resolution og ændringsforslagene fra Enhedslistens gruppe skal til afstemning i EU-Parlamentet fra kl 12. i dag, den 24. november.
NB: Nikolaj Villumsen deltog i Parlamentets debat mandag, hans tale kan genses her.
Skarp kritik fra Venstrefløjsgruppen
Venstrefløjsgruppen er skarp i kritikken af, udhulingsforsøgene. Dem der forstår fransk kan eksempelvis høre med, når den ene halvdel af gruppens formandskab, franske Manon Aubry i en video spørger, om Qatar ligefrem har haft infilteret forhandlingerne.