Pressemeddelelser Pressemeddelelse

Godt med bindende mål i EU’s Naturgenopretningslov – men målene skal værre højere

Enhedslistens EU-Parlamentariker hilser forslaget om EU Naturgenopretningslov velkommen.
Det er flere positive ting i forslaget, men også områder der kalder på forbedring, herunder at målsætningerne skal øges.

foto: Freenaturestock
Pelle Christy Geertsen

EU-Kommissionen har langt om længe offentliggjort forslaget til en EU Naturgenopretningslov. Det skulle oprindeligt have være offentliggjort allerede i marts, men det blev udskudt på rund af intern uenighed, og der var frygt for udvandinger og yderligere udskydning, helt frem til offentliggørelsen.

Enhedslistens Nikolaj Villumsen hilser EU-Kommissionens forslag velkomment, selvom han også mener der behov for forbedringer.

”Det er helt klart positivt at der nu, for første gang, kommer reelle lovkrav om naturgenopretning – i tillæg til bestemmelser om, hvor meget natur der skal være beskyttede området. Det er noget jeg støtte varmt, og vil kæmpe for at gøre endnu stærkere,” siger Nikolaj Villumsen.

Det er helt klart positivt at der nu, for første gang, kommer reelle lovkrav om naturgenopretning

Han håber at det nye forslag vil føre til konkret handling, frem for flotte, men i sidste ende tomme, løfter:

”Desværre har vi set, at når man tidligere forsøgte sig med frivillige målsætninger, så har EU-landene ikke levet op til deres egne ord. Derfor er det klart skridt fremad med bindende mål – mål jeg vil kæmpe for at øge,” udtaler han.

Desværre har vi set, at når man tidligere forsøgte sig med frivillige målsætninger, så har EU-landene ikke levet op til deres egne ord

Alt er dog ikke fryd og gammen i forbindelse med forslaget, og Nikolaj Villumsen påpeger at der også er punkter der er behov for at styrke:

”Det er klart at vi må arbejde for at styrke flere områder; det gælder ikke mindst mål for havområder, for floder og vandvejen og at der sikres ordentlige redskaber til at håndhæve lovgivningen, så det ikke blot bliver ved snakken.”

Slutteligt advarer Nikolaj Villumsen om at man vil se yderligere forsøg på at udvande forslaget, og at det er vigtigt at kæmpe for at hive forslaget i den rigtige retning:

”Nu hvor forslaget er offentligt, begynder den virkelige kamp: Landbrugs- og fiskerilobbyen vil prøve at udvande forslaget til ukendelighed, hvorimod vi, sammen med de grønne organisationer, vil kæmpe for at trække det i en mere grøn retning og hæve flere af målene,” afslutter Nikolaj Villumsen.

Nu hvor forslaget er offentligt, begynder den virkelige kamp: Landbrugs- og fiskerilobbyen vil prøve at udvande forslaget til ukendelighed

EU-Kommissionens forslag kan findes her.

 

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed