Pressemeddelelser

EU’s landbrugsreform svigter klima, natur og fremtidige generationer

Tirsdag afgjorde EU-parlamentet fremtiden for europæisk landbrug, med forslaget til ny landbrugsreform. En reform som af grønne NGO’er beskrives som ”greenwashing” , ”en gavebod forklædt som systemforandring” og ”et monumentalt svigt”.

Rasmus Vestergaard Madsen

Enhedslistens medlem af EU-parlamentet, Nikolaj Villumsen, stemte imod aftalen og ville i stedet sende forhandlerne tilbage til tegnebrættet. Han siger:

Vi har kun 10 år til at levere de helt nødvendige CO2-reduktioner for at nå i mål med Paris-aftalen. Alligevel vil EU nu lade landbruget gå fri frem til 2027, selvom landbruget står for hele 10% af EU’s udledninger. Vi har altså ikke råd til halve løsninger og status quo i grøn forklædning. Dét er desværre bare, hvad landbrugsreformen reelt er.

– Den her landbrugsreform er hverken på linje med EU-Kommissionens egen European Green Deal, Farm2Fork-strategi eller Biodiversitetsstrategi, for slet ikke at snakke om Paris-aftalen, som EU netop har hyldet på COP26.

Hovedparten af de mere end 400 milliarder skattekroner, som landbrugsreformen vil koste hvert år frem mod 2027 vil fortsat gå til den direkte hektarstøtte, som vi kender den i dag. Fortalerne for reformen af EU’s landbrugspolitik har fremhævet de såkaldte ”eco-schemes” som et nyt væsentligt bidrag til at gøre landbrugspolitikken mere klima- og naturvenlig.

– Jeg frygter, at de nye eco-schemes kommer til at levere præcis lige så mange natur- og klimafordele som grønningstiltagene i den nuværende landbrugsreform – nemlig ingen.

Hele modellen for eco-schemes er bevidst hullet som en si og giver frit spil for kreativ bogføring, hvor tiltag som intet har med klima og natur at gøre, og som kan være direkte skadelige, tælles med. Det var i forvejen alt for uambitiøst kun at øremærke 25% til grønne tiltag, men det reelle tal kan vise sig at blive meget lavere.

Landbrugsreformen møder også kritik for ikke i tilstrækkeligt omfang at udtage lavbundsjorder fra produktionsstøtteordningerne og for ikke at pålægge landmændene at sikre, at mindst 10% af deres arealer udlægge til arealer med høj biodiversitet. Ligesom landbrugsreformen kommer til at fastholde den store koblede støtte til animalsk produktion

Vi ved, at kød- og mælkeproduktionen er den helt store klimasynder, når vi snakker landbrug. Alligevel fastholder man i aftalen en målrettet milliardstøtte til selv samme produktion. Og når man samtidig ikke ønsker at prioritere penge til at udtage de enormt klimaskadelige lavbundsjorde, så får man en aftale der er mere greenwashing end den er grøn. Det er et kæmpe svigt af fremtidige generationer.

Kontakt:
Nikolaj Villumsen TLF: 61 62 50 99

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed