Nyhed Asbest

Nikolaj Villumsen hilser ny dansk asbestaftale velkommen

Medlem af EU-Parlamentet Nikolaj Villumsen hilser den nyligt indgåede asbestaftale i Danmark velkommen, og retter nu blikket mod EU's kommende udspil på området.

Pelle Christy Geertsen

Det er et vigtigt skridt i kampen mod asbest, at et flertal i Folketinget i dag har indgået en ny asbestaftale.

På trods af at den stille dræber asbest har været forbudt i Danmark i mere end 35 år, slår den nemlig stadigt ihjel, og udfordrer arbejdsmiljøet for ikke mindst tusindvis af bygningsarbejdere.

Derfor er det så godt, at der ikke er stilstand omkring problemet, for vi kan ikke tie det ihjel.

Som Christian Juhl også siger det, så er det en vigtig aftale, og det er den, selvom der stadigt er svagheder i nogle af de 12 forslag. Det vigtige er dog, at der er handling, og mulighed for at rette op på svaghederne.

Det er essentielt, at aftalen pålægger arbejdsgiverne at passe bedre på deres ansattes helbred, når de arbejder med asbest

Det er essentielt, at aftalen pålægger arbejdsgiverne at passe bedre på deres ansattes helbred, når de arbejder med asbest. Det manglede da også bare! Fristes man til at sige.

Man bør huske på, at denne aftale ikke mindst ser dagens lys, på grund af det store arbejde med analyser og dokumentationer som kommer fra nogle af dem der er mest direkte påvirket: Aktive byggesjak, BAT-kartellet, 3F og i Blik- og Rørarbejderforbundet. Det her er et godt eksempel på vigtigheden af stærk, faglig organisering!💪🏼

Det her er et godt eksempel på vigtigheden af stærk, faglig organisering!

Jeg er glad for, at Danmark nu bevæger sig fremad, og så må vi arbejde hårdt på at rette op på det der skal udbedres.

Mit blik er nu rettet mod EU-kommissionens kommende asbestudspil, som vi med min rapport i EU-parlamentet har tvunget dem til at fremlægge.

Sammen med den danske og europæiske fagbevægelse, forbrugerorganisationer og boligforeninger kæmper jeg videre for et asbestfrit Europa!

Ingen skal dø af at gå på arbejde!

Ingen skal dø af at gå på arbejde!

 

Læs aftalen

Teksten for asbestaftalen kan læses her.

 

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed