Nyhed Platformsarbejdere

Vigtig sejr for platformsarbejdere i EU

EU-Parlamentariker Nikolaj Villumsen kalder det for en vigtig sejr, at et stort flertal i EU-Parlamentet har afvist forsøg på at udvande det såkaldte platformsdirektiv.

Platformsarbejder foran EU-Parlamentet i Bruxelles. (foto: The Left, 2023)
Pelle Christy Geertsen

Med 376 stemmer for, og kun 212 imod, har EU-Parlamentet netop afvist forsøgene på at udvande EU-Parlamentets position om at sikre bedre rettigheder for EU’s mere end 25 millioner platformsarbejdere.

Nikolaj Villumsen, kalder det for en sejr og et vigtigt signal:

Det er et virkelig vigtigt signal, at et stort flertal netop har afvist de højreorienteredes forsøg på, i sidste øjeblik, at udvande kravene om bedre beskyttelse af EU’s millioner af platformsarbejdere. Det viser vi er klar til at kæmpe for deres rettigheder!

Det er et virkelig vigtigt signal, at et stort flertal netop har afvist de højreorienteredes forsøg på, i sidste øjeblik, at udvande kravene om bedre beskyttelse af EU’s millioner af platformsarbejdere

 Han er kritisk over for højrefløjens forsøg på, i sidste time, at udvande EU-Parlamentets interne aftale om, hvilke krav og forbedringer man vil stille. Forsøg han mener først kom efter massivt lobbypres fra store virksomheder:

 Jeg synes det er sigende, at vi havde en intern aftale om krav der satte fokus på at beskytte dem der leverer arbejdskraften. Men, efter pres fra nogle af de store, multinationale platformsvirksomheder ville dele af højrefløjen pludseligt udvande det. Det er grimt at se på.

efter pres fra nogle af de store, multinationale platformsvirksomheder ville dele af højrefløjen pludseligt udvande det. Det er grimt at se på

 Det er til gengæld godt at se, at industriens massive lobbyindsats slog fejl – på nær altså over for det højrefløjsmindretal der kæmpede for en udvanding.

Nikolaj Villumsen mener dagens afstemning styrker EU-Parlamentets position:

Vi har nu bekræftet offentligt at hovedparten af EU-Parlamentet mener det er platformsarbejderne der har behov for mere beskyttelse, og ikke de store internetgiganter med kæmpe profitter. Det er et godt udgangspunkt for forhandlinger.

hovedparten af EU-Parlamentet mener det er platformsarbejderne der har behov for mere beskyttelse, og ikke de store internetgiganter med kæmpe profitter

 Efter dagens afstemning er EU-Parlamentet klar til at gå i forhandlinger med EU’s medlemslande og EU-Kommissionen om de nye rettigheder.

 

Læs også A4 Arbejdsmiljø, hvor Nikolaj Villumsen er citeret i artiklen Afgørende afstemning:
Angreb på platformsarbejderes rettigheder blev afværget.

Nikolaj Villumsen og Venstrefløjsgruppen demonstrerer for platformsarbejderes rettigheder.
(foto: the left 2023)

 

Læs også (på engelsk), historien fra EUobserver om Venstrefløjsgruppens protestaktion i Bruxelles, det blev afholdt i Bruxelles, sammen med platformsarbejdere: MEPs rally ahead of vote for gig-economy workers’ rights

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

Europæisk Venstrefløjsalliance

Her kan du læse den politiske platform for den Europæiske Venstrefløjsalliance.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed