Nyhed Vandmiljø

Vi indgår aftale om vandbeskyttelse med sammenbidte tænder

Per Clausen kritiserer Danmark for at være med i front, når det gjaldt forsøg på at udvande EU's nye regler for beskyttelse af vandmiljøet.

23. september 2025 Kl 20:21

Opdateret: 29. september 2025 Kl 9:18

Pelle Christy Geertsen

23. september 2025 Kl 20:21
Opdateret: 29. september 2025 Kl 9:18

Da der sent i aftes blev indgået en såkaldt trilog-aftale mellem EU-Parlamentet og EU-landene, var Enhedslistens EU-politiker, Per Clausen med i forhandlingslokalet. Han er generelt skuffet over resultatet, som blev udvandet i forhold til det oprindelige forslag, og så er han frustreret over Danmark. Han forstår ikke hvorfor den danske regering har været blandt dem, der pressede hårdt på at få udvandet forslaget, således at beskyttelsen af EU’s vandmiljø bliver svagere end forudset.

Når han alligevel ender med at acceptere aftalen, handler det om, at situationen ellers kunne være blevet endnu værre. Det skyldes ikke mindst at aftalen skulle indgås meget snart for at sikre, at det reviderede direktiv træder i kraft i tide til at kunne indgå i den næste vanddistriktsforvaltningscyklus.:

Det er en aftale vi indgår med sammenbidte tænder, og samtidigt en aftale der viser hvor lidt den danske regering desværre reelt går op i at forbedre vores vandmiljø.

Han fortsætter:

Når vi i sidste ende går med til forslaget, skyldes det primært to ting: For det første for at sikre, at det reviderede direktiv træder i kraft i tide til at kunne indgå i den næste vanddistriktsforvaltningscyklus. For det andet, har vi trods alt fået forhindret at EU-landene fik alle deres forringelser igennem og vi har sikret sikkerhedsforanstaltninger. Dermed er der tale om et lille skridt fremad på flere punkter – omend langt mindre end det burde have været.

Skammeligt med Danmark på den forkerte side

Selv om Per Clausen ender med at acceptere det endelige kompromis, udtrykker han stor frustration over den rolle Danmark har haft i forhandlingerne, også før man overtog formandskabsrollen i EU. Han mener Danmark har været et af de lande der næsten konsekvent stod på den forkerte side, og insisterede på at få udvandet forslaget på flere punkter – på trods af pæne ord om at ville redde vandmiljøet:

Hvis jeg skal være ærlig, har en af de mest frustrerende aspekter af forhandlingerne været, gang på gang at se Danmark stå i spidsen for forsøg på at udvande EU-forslaget om bedre beskyttelse af vores vandmiljø. Det er klart at regeringen på dette punkt siger én ting – men i praksis kæmper for det modsatte.

Han siger yderligere:

Derfor må man også sige åbent, at når det alligevel lykkedes os at få et resultat forhandlet hjem der er spiseligt og som kan bidrage til vandbeskyttelse, så er det ikke på grund af den danske regerings indsats – men snarere på trods af den. Det synes jeg må stå som en skamplet på formandskabet, når det engang skal evalueres.

Danmarks problematiske holdning

Et af de problemer der har været med Danmarks holdning, har været et ønske om at indføre undtagelser, der forringer vandkvaliteten, f.eks. når det gjaldt udledning af sedimenter i vandmiljøet. Om det punkt siger Per Clausen bl.a.:

Jeg kan godt se at disse undtagelser ville være meget praktiske for Regeringen, ikke mindst i forhold til et kontroversielt projekt som Lynetteholmen – men det er ikke seriøst at søge at undergrave europæiske miljølovgivning af den grund.

Mere om den problematiske linje Danmark har været med til at føre, kan findes i det lækkede non-paper fra 2024, altså før det danske EU-formandskab, som Danmark støttede.

Forsinkede forhandlinger og tidspres

Afslutningsvis bemærker Per Clausen også at han er glad for at man nu, langt om længe er kommet i mål. Det skulle man efter planen have været allerede i juni, inden det danske EU-formandskab begyndte. Dengang blev det ikke til noget fordi flere af EU-landene stod hårdt på et krav om hvad Per Clausen har kaldt reelle forringelser:

Jeg er glad for at vi nu, langt om længe, fik landet en aftale. Det er desværre ikke nær så stort et skridt fremad i vandmiljøbeskyttelsen som det burde have været. Men heldigvis fik vi sikret at det trods alt overordnet bliver et lille skridt fremad – og det er vigtigt, ikke mindst fordi vi risiker at det kunne være endt med et skridt tilbage.

Han afslutter med et konkret eksempel på en forbedring i forhold til Rådets udspil, som EU-Parlamentet fik held til at få med:

Det er dog vigtigt at vi bl.a. fik sikret sikkerhedsforanstaltninger mod Rådets forringelser, herunder særlig beskyttelse for vandområder der kan påvirke vores kilder til drikkevand. Men at det overhovedet var nødvendigt at kæmpe for, siger noget om hvad vi har været oppe imod.