Tirsdag den 7. juli præsenterede EU-Kommissionen sin nye handlingsplan for cybersikkerhed og AI, og gik med det samme i dialog med Medlemmer af EU-Parlamentets om indholdet. Enhedslistens EU-Parlamentariker, Per Clausen, der tidligere har skubbet på for, at EU skulle tage flere konkrete skridt til at styrke bl.a. sin IT-infrastruktur, er bange for at planen er for svag:

Overordnet set er jeg bange for at det EU har præsenteret er for svagt. Dels er der på nogle punkter for megen snak og for lidt konkrete detaljer, dels er jeg bange for at man på andre punkter ikke tager vores digitale suverænitet alvorlig nok. Og endeligt frygter jeg at man risikerer at fokusere for meget på kunstig intelligens som en essentiel del af løsningerne.

Skammer EU-Kommissionen sig over sit eget forslag?

Blandt Per Clausens kritikpunkter af udspillet fra EU, er også selve den måde det præsenteres på. Det sker nemlig, endnu engang, ved at EU-Kommissionen venter med at offentliggøre sin plan, til debatten med EU-parlamentarikerne går i gang. På den måde bliver debatten mindre kvalificeret og reel end den kunne – og burde – være, mener han:

Jeg kan ikke lade med at spørge, om EU-Kommission skammer sig over hvor tyndt deres forslag er? For endnu engang beder de os debattere deres plan med os, nærmest i det sekund de har offentliggjort den, i stedet for at give os en dag eller to til at læse den. Hvis ikke det var fordi vi har kunnet læse diverse lækkede tekster, ville det virkeligt være til grin.

Per Clausen siger desuden:

Ærlig talt, det er jo ikke sådan man agerer, hvis man har et forslag man er stolt over, og som man mener fortjener reel debat. Og det er trist, for der er jo også gode ting, som EU’s open source strategi, som man kan bygge på.

Tale er godt, ressourcer er bedre

En af Per Clausens bekymringer ved pakken er dels at den er for ukonkret på en række punkter, dels at han frygter den kan komme til at forlade sig for meget på en idé om kunstig intelligens og private firmaer, og for lidt på at sikre EU har de rette eksperter og menneskelige ressourcer til at tackle udfordringen:

En af de ting der bekymrer mig, er hvis det her bliver endnu en stor og forkromet pakke, der lyder imponerende, men halter efter på detaljerne. Jeg savner f.eks. information om hvordan man helt konkret vil styrke indsatsen og de organer man allerede har, f.eks. ved at ansatte flere til at tage sig af opgaven og styrke EU’s cybersikkerhedsagentur, ENISA.

Han fortsætter:

Samtidigt kan jeg godt blive nervøs ved risikoen for at vi erstatter en afhængighed af nogle få private amerikanske aktører, med afhængighed af private europæiske aktører. For det her er altså ikke et spørgsmål vi blot kan outsource os ud af. Man skal ikke tro vi får bedre cyber-sikkerhed uden også at opruste på den menneskelige front, eller ved ikke at se det som en offentlig opgave.

Hvad med den digitale suverænitet?

En af de ting Per Clausen efterspørger i pakken, er en konkret plan for at sætte turbo under EU’s digitale suverænitet. Han mener man bør tage den slags styrkelser af cybersikkerheden med det tilbyder, f.eks. ved at sikre at regeringer og EU-institutioner ikke holder fortrolige møder via konferenceværktøjer som Teams og Webex, eller sender e-mails via outlook:

Dels synes jeg jo at det skørt at man ikke også tager de helt konkrete skridt det er at skifte meget af den IT-infrastruktur der leveres af amerikanske firmaer der bruger lukkede standarder, ud med europæisk open-source løsninger. For det vil jo øge sikkerhedsniveauet.

Heller ikke når det gælder løsninger for cloud-services har pakken beroliget ham:

Samtidigt bider jeg mærke i at bl.a. EU’s udbydere af cloud infrastruktur har været ude at advare om, at EU’s såkaldte ”Cloud and AI Development Act” – CADA – risikere at ende som ” Continued American Dependency Act”. Det vil jo også være at skyde os selv i foden.

Per Clausen afslutter.

Heldigvis får vi i EU-Parlamentet mulighed for at komme med ændringer til planen – for det ser det ud til at der i høj grad er behov for.

Debat i EU-Parlamentet

Du kan se, eller gense, Per Clausens indlæg under EU-Parlamentets debat om sagen herunder