Når EU-Kommissionen og dens formand svigter deres ansvar, søger at omgå de demokratiske processer, forhandler med Trump uden tilstrækkeligt mandat, og handler alt for sent på bl.a. klimaområdet, må man trække en streg i sandet – og udtrykke sin mistillid til den.
Derfor har Enhedslistens gruppe i EU-Parlamentet, Venstrefløjsgruppen, i dag indsendt en mistillidserklæring til EU-Kommissionen – eller en Motion of Censure som det hedder på engelsk. Det er første gang i EU-Parlamentets historie at Venstrefløjsgruppen har indledt og indsamlet de nødvendige underskrifter for at søge at vælte Kommissionen. Per Clausen udtaler i den forbindelse:
Von der Leyen og EU-Kommissionen har undermineret vedtagen politik, handler først i 11 time når det gælder folkemordet i Gaza, og søger at liste den kontroversielle Mercosur-aftale igennem uden at de nationale parlamenter skal have noget at sige. Derfor stiller Enhedslisten sammen med vores gruppe nu forslag om at drage den logiske konsekvens – og tvinge EU-Kommissionen til at gå af.
Støtter fra flere grupper bag erklæringen
Mistillidserklæring blev indgivet i går aftes, den 10. september, og blev præsenteret på et pressemøde i Strasbourg i morges. Her blev det også gjort klart hvem der ellers støtter forsøget på at fyre EU-Kommissionen. Det kræver nemlig 72 underskrifter, hvilket er flere end Venstrefløjsgruppen har medlemmer.
Derfor har en række andre EU-Parlamentarikere fra andre politiske grupper også skrevet under. Det gælder både den Grønne gruppe, hvor SF sidder og den Socialdemokratiske gruppe. Samtidigt er der underskriver for politikere uden tilhørsforhold til de politiske grupper, som eksempelvis Sibylle Berg og Martin Sonne fra Tysklands Die Partei. De mange underskrifter fra andre grupper glæder Per Clausen:
Jeg er glad for også at se så mange kendte navne fra både den Grønne gruppe, og fra Parlamentets andenstørste gruppe, den socialdemokratiske. Det viser del hvor bred utilfredsheden med Von der Leyen er, og samtidigt giver det forhåbning om, at der kommer så mange stemmer for forslaget at det sender et klart signal til EU-Kommissionen
Højrefløjen vil også af med EU-Kommissionen
Det er i øvrigt ikke kun Venstre side af EU-Parlamentet der vil af med EU-Kommissionen, for den stærkt højreorienterede grupper ”patrioterne” fremsætter deres eget forslag til mistillid.
Vi er jo uenige i det meste af det, det yderste højre bruger som argumenter: hvor de ønsker mere undergravning af klimapolitikken, mener vi jo derimod at den skal styrkes. Vi er heller ikke enige i deres grove holdninger til folk på flugt og meget andet. Men når man ser på vores klare kritik af brud på EU’s regler, håber jeg at se flere af dem ende med at stemme for vores forslag når tid er – ligesom flere af dem tidligere har sagt de ville gøre.
Samtidigt viser det konkurrerende højrefløjsmistillidsvotum jo også hvor stor modstand der rent faktisk er mod den siddende EU-Kommission, og det svækker den alt andet lige. Jeg tror kun én gang før der har været SÅ megen mistillid til udtrykt til en siddende Kommission i hele EU’s historie.
Sidste gang der blev stemt om mistillid til EU-Kommissionen stemte Per Clausen blankt – da den tekst der var fremlagt bl.a. indeholdt flere konspirationsteorier fra det yderste højre, som han ikke ville være med til at blåstemple.
Venstrefløjsgruppens pressemeddelelse kan læses her. Selve mistillidserklæringen kan findes her (på engelsk):
Mere om forsøget på at vælte EU-Kommissionen
Du kan læse mere om forsøgene på at udtrykke mistillid til EU-Kommissionen her:
- Danmarks Radio, 6. oktober: For tre måneder siden overlevede Ursula von der Leyen sin første mistillidsafstemning. Nu er knivene ude igen
- Politiken, 14. september: »Vi går til angreb på dem, når de og von der Leyen udgør et markant problem«
- Solidaritet, 12. september: Ugen på venstrefløjen: EU’s venstrefløj vil vælte Kommissionen
- Danmarks Radio, 11. september: Kamplystne modstandere retter skytset mod Ursula von der Leyen med nye mistillidsafstemninger










