De nyligt offentliggjorte prioriteter og program for det kommende danske EU-formandskab imponerer på ingen måde Enhedslistens Medlem af EU-Parlamentet, Per Clausen, der undrer sig over både hvad der er med, og de mange emner der mangler.

Udover prioriteterne der blev fremlagt i dag, bygger Per Clausen også sin kritik på de mange møder og briefinger med enkelte ministre, herunder den officielle diskussion med Regeringen, han har været til om EU-formandskabet, i løbet af de sidste mange måneder. Fælles for dem alle mener han, er en taktik om at sætte forventningsniveauet så lavt, at det er svært at skuffe:

Ud fra alle de møder og briefinger jeg har været med til om formandskabet, med både individuelle ministre, embedsfolk og statsministeren, synes deres taktik at være klar: Det er svært at blive skuffet hvis man bare sætter forventningsniveauet lavt nok. Den taktik betyder så bare også, at man forspilder den store chance, et EU-formandskab kan være.

Borgerlig politik som prioritet?

Højt på hans liste over kritikpunkter finder man, at Regeringens formandskabsudspil basalt set er borgerlig politik.  Per Clausen bider bl.a. mærke i, at næsten alt det, regeringen i månedsvis har fremlagt som prioriteter under deres mange møder i Bruxelles, ikke afspejler andet end hvad EU-Kommissionens formand allerede har sat som hendes overordnede prioriteter:

Det overrasker mig ærlig talt lidt, at vi har en Socialdemokratisk-ledet regering, hvis primære formål med EU-formandskabet synes at være, at den konservative formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, skal have sin vilje politisk.

Hvad er succes-kriterierne for formandskabet?

Enhedslistens EU-parlamentariker efterlyser også nogle klare kriterier for, efter formandskabet, at kunne vurdere om det var succesfuldt eller ej. Men det ville kræve at der var nogle klare danske prioriteter for at ændre de politiske dagsordener og prioriteter, eller for at sikre specifikke lovgivningsmæssige resultater i EU-systemet:

Jeg overvejer faktisk, om Regeringens succeskriterier for Formandskabet er, dels at give von der Leyen alt hvad hun vil have, dels at sørge for at der ikke kommer reelle diskussioner af noget som helst. På den måde bliver det danske EU-formandskab mere defensivt og måske også mere lige gyldigt end de fleste andre EU-formandskaber.

Alt det, der mangler

At Per Clausen synes de manglende ambitioner er et problem, skyldes ikke mindst at der er mange ting han og mange andre havde håbet på at se på dagsordenen. Han tænker ikke mindst på nogle af de mange emner danske regeringer og embedsfolk ofte mener skal løses i EU fremfor i Danmark – men som nu alligevel ikke synes at blive taget op på højt niveau, nu hvor muligheden er der:

En af de ting jeg ikke forstår er, hvor muligheden for at gøre noget ved alle de ting, man elles siger skal løse gennem EU, er? Det gælder lige fra et PFAS-forbud og indsats mod farlige kemikalier på arbejdspladsen, til at begrænse lange dyretransporter og bekæmpelse af skattely eller social dumping.

Han advarer, som han har gjort tidligere, om at der kan komme til at gå ca. 13 år før Danmark igen får muligheden for, for alvor, at få sat de ting på dagsordenen i EU:

Hvis vi ser forbi de fine ord det pakkes ind i, og fokuserer på substansen, så synes jeg der mangler klima og miljø, der mangler fokus på almindelige mennesker, og på bedre forhold for arbejdstagere og så synes jeg der mangler internationalt perspektiv. Det ville være let at kalde det skuffende, men det er ikke dækkende nok. Det her er at forspilde en chance, der er ca. 13 år til vi får næste gang.