Nyhed Spildevand

Skandale at EU’s konservative vil have landbrug, SMEer og husholdninger til at betale for storindustriens forurening

Ved at løbe fra en aftale de selv har været med til at indgå, søger EU-Parlamentets højrefløj nu at sætte spørgsmålstegn ved princippet om, at det er forureneren der skal betale.

Pelle Christy Geertsen

Der var drama og spænding til det sidste, da EU-Parlamentet i dag, efter måneder med svære forhandlinger skulle stemme om et beslutningsforslag fra den Konservative EPP-gruppe. Forslaget søger at underløbe en aftale EPP-gruppen ellers selv havde været med til at indgå om, at EU’s farmaceutiske og kosmetikindustrier skal betale for den særlige del af spildevandsrensningen, som de står for 90% af.

Det får ifølge Enhedslistens Per Clausen, der har været Venstrefløjens forhandler af sagen, den betydning at regningen i stedet skal betales af dem, der ikke har været med til at skabe forureningen:

Det her betyder i praksis at den Konservative gruppe synes at regningen for forurening forårsaget af nogle få milliardindustrier, i stedet skal betales af EU’s almindelige forbrugere, af landbruget og af alle de mange SMEere. Det er svært at forstå hvorfor det skulle være en god idé?

Han fortsætter:

Samtidigt er det også bekymrende fordi det viser en villighed fra EU-Parlamentets største gruppe, til at løbe fra aftaler de ellers selv har været med til at forhandle hjem.

Højrefløjen forenes for at gå lobbyisternes ærinde

Ifølge Per Clausen er sagen et klart eksempel på hvordan den konservative gruppe skamløst beslutter sig for at ændre indgåede aftaler for at gå nogle lobbyister og rige industriers ærinde. Samtidigt har de gjort det i tæt samarbejde med Europas yderste højre, der har været helt centrale for, at EPP-gruppen kunne få sin vilje. Det er noget han mener blev klart allerede tidligt i processen:

Allerede fra begyndelsen af forhandlingerne blev det klart at den konservative gruppe helt klart koordinerede med grupperne på det yderste højre, for at presse alle andre til at føje dem.

Det var altså en uhellig alliance af farma-sektorens lobbyister og folk som Frankrigs Le Pen og Tysklands AfD der i praksis slog sig sammen her.

Det var en alliance der var så stærk at selv ikke landbrugssektorens lobbyister – der sammen med miljøorganisationer advarede mod forslaget – kunne stille noget op. Det kan naturligvis få mig til at frygte for, om ikke de kommer til at gentage den alliance i fremtiden.

Danmarks Demokraternes og DFs grupper centrale

Når man ser på hvordan stemmerne fordelte sig, er det klart at både Danmarks Demokraternes ECR og Dansk Folkepartis PfE grupper, herunder de danske medlemmer, var helt centrale i at få forringelserne igennem. Men også både Liberal Alliance og de Konservative var med til at stemme for det, der i realiteten betyder at man mener den aftale der var indgået med EU-landene ikke længere bør gælde. Det er noget Per Clausen understreget ikke flugter med den politik de partier ellers påstår at føre:

Jeg synes det er interessant at se at både Konservative og Liberal Alliance, støttet af DF og Danmarks Demokraterne, åbenbart mener at den regning der oparbejdes af kæmpestore multinationale firmaer, skal betales af de lokale. Fra landmændene over de små virksomheder og til helt almindelige mennesker. Men det må de jo selv søge at forklare deres vælgere.

Per Clausen afslutter:

Det eneste jeg har at varme mig ved her, er at det heldigvis ikke er sikkert at den konservative gruppes angreb på princippet om at forureneren skal betale, bliver til noget. Dels fordi der jo er tale om en bindende aftale, men også fordi selv EU-Kommissionen har vist sig ret uforstående overfor det de har haft gang i.

Mere om sagen

Du kan læse mere om sagen, og reaktioner fra bl.a. Per Clausen på afstemningen, her:

 

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

Europæisk Venstrefløjsalliance

Her kan du læse den politiske platform for den Europæiske Venstrefløjsalliance.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed