Nyhed EU-Mindsteløn

Retssag mod EU om mindsteløn – alle gode argumenter bør tages med

Når Danmark i næste uge anlægger sag ved EU-domstolen, er det vigtigt at alle de rette argumenter tages i brug, for der er flere muligheder for succes. beskæftigelsesodfører Victoria Velasquez og EU-Parlamentariker Nikolaj påpeger de forskellige muligheder for succes.

Pelle Christy Geertsen

Næste uge vil Danmark formelt anlægge sag mod EU for at få annulleret det kontroversielle mindstelønsdirektiv.

Her få dage før tidsfristen udløber er den endelige ordlyd for søgsmålet stadigt ikke offentligt, men I Enhedslisten håber man på, at alle de forskellige vigtige punkter er inkluderet. Det inkluderer både at selve direktivet er traktatstridigt, men også at det delvist er blevet vedtaget ved hjælp af en forkert procedure. Var den korrekte procedure blevet anvendt, ville Danmark have haft vetoret.

I forbindelse med det kommende søgsmål påpeger Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velasquez, at der er mange detaljer der skal falde på plads, og at der også skal tages en kamp om procedurer, allerede inden dommen falder:

Jeg håber at regeringen vil presse på for at søgsmålet skal få opsættende virkning – altså at ingen lande skal begynde at implementere det før end det er afgjort om direktivet er lovligt. Det er vigtigt at man husker at efterspørge dette.

Jeg håber at regeringen vil presse på for at søgsmålet skal få opsættende virkning

 Hun bakkes op af EU-parlamentariker Nikolaj Villumsen, der understreger at der kan være flere muligheder for sejr i sagen:

Det bedste resultat vil naturligvis være, at få hele direktivet annulleret. Det er det vi håber på. Men, selv hvis det ikke lykkes, kan vi stadigt opnå en halv sejr. Domstolen kan nemlig også beslutte at annullere dele af direktivet. Derfor er det ekstra vigtigt, at alle de rigtige argumenter er med.

 Begge understreger de, at det havde været bedre hvis der havde været mere tid til at nærlæse den endelig tekst, således at eksterne eksperter i EU-ret også ville kunne bidrage med kommentarer og forslag.

 

Triste over nøl

Både Victoria Velasquez og Nikolaj Villumsen ærgrer sig derfor over, at der gik så lang tid med at tage beslutning om at anlægge sagen. Det selvom både arbejdsmarkedets parter og juridiske eksperter længe havde argumenteret for det logiske i at anlægge sagen:

Vi har hele tiden påpeget at det ville være bedst om beslutningen var taget tidligere. På den måde havde der været mere tid til at udarbejde søgsmålet, og til at inddrage både arbejdsmarkedets parter og de interesserede partier i arbejdet, siger Victoria Velasquez.

Vi har hele tiden påpeget at det ville være bedst om beslutningen var taget tidligere

Forsinkelse kan have kostet svensk deltagelse

Nikolaj Villumsen mener også at den danske tøven i sagen kan vise sig at have fået reelle omkostninger:

Jeg synes at vi skal være ærlige om, at forsinkelsen med at tage en beslutning kan have haft helt konkrete betydning: Det er meget muligt, at hvis Danmark havde meldt ud tidligt at vi ville kræve direktivet annulleret, så havde den svenske regering fulgt trop, og gjort det samme.

Jeg synes at vi skal være ærlige om, at forsinkelsen med at tage en beslutning kan have haft helt konkrete betydning

 Nikolaj Villumsen siger dog også, at alt håb for svensk støtte dog ikke er ude, da det stadigt er muligt at Sverige vil intervenere på dansk side i retssagen, altså støtte op om de danske argumenter. Arbejdsmarkedets parter i Sverige har da også efterspurgt svensk intervention, og beskrevet dets om nærmest pligtforsømmelse fra den svenske regering, hvis man  ikke intervenere.

 

Ikke først gang

Det er ikke første gang Danmark anlægger sag for at få annulleret EU-lovgivning. Det skete eksempelvis også i 2006, hvor Danmark sammen med EU-Parlamentet vandt over EU-Kommissionen.

Historien viser jo at det er lykkedes før at få annulleret EU-lovgivning der var vedtaget på forkert grundlag, afslutter Nikolaj Villumsen.

Historien viser jo at det er lykkedes før at få annulleret EU-lovgivning der var vedtaget på forkert grundlag

 

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed