Det er vigtigt at både Danmark og Europa frigøres fra vores afhængighed af USA, mener Enhedslistens EU-Parlamentariker Per Clausen. Hans ord kommer som reaktion på det udspil – kaldet ReArm Europe – som EU-Kommissionen kom ud med i går, tirsdag den 4. marts. Ideen om genoprustning af EU-landenes militære styrker blev yderligere beskrevet i det brev, Kommissionsformanden Von der Leyen sendte til EU-landenes ledere.

Det er en plan der indeholder svimlende store beløb på samlet set 800 milliarder Euro – eller mere end 5.900 milliarder danske kroner – over de næste fire år. Planen skal diskuteres af EU-landenes stats- og regeringsledere på det ekstraordinære EU-topmøde 6. marts 2025.

Per Clausen mener at noget af det vigtigste i diskussionen bliver, hvilket formål de store investeringer skal have:

Vi ønsker at frigøre Danmark og Europa fra vores afhængighed af USA. Investeringer i militær skal have dette formål og investeringerne skal baseres på en reel analyse af styrkeforhold og hvad behovet er. Det må være det vigtigste.

Han uddyber, at han mener det er vigtigt at det stadigt er de enkelt medlemslande der skal tage stilling:

Vi anerkender, at der er brug for investeringer i både det militære og civile forsvar og at det er de enkelte medlemslande, som tager stilling til omfanget af dette. Investeringerne skal bl.a. prioritere forsvaret af civilbefolkningen og vores kritiske infrastruktur højt.

Hvad udspillet indeholder

Et af hovedelementerne i EU-Kommissionen er, hvordan man hurtigt skaffer penge til de mange investeringer man mener er nødvendige. Det vil i praksis sige at man nu foreslår at:

• Der dispenseres fra Stabilitets og vækst pagtens begrænsninger på offentlig gæld med op til 1,5 procent i ekstra låneoptag, hvis medlemslandene investerer det samme beløb i forsvar. Det skulle udvide den samlede låneramme for EU-landene med 650 milliarder euro.
• EU afsætter 150 milliarder euro til lån til at investere i forsvar i medlemslandene. Pengene skaffes ved at optage fælles EU-lån, der så kan viderelånes til de enkelte lande.
• EU vil overføre flere midler til ”forsvars-relaterede” investeringer.
• Man vil mobilisere privat kapital ved at fremrykke arbejdet med ”Savings and Investment Union” og gennem den Europæiske Investeringsbank.

Per Clausen udtaler at han støtter en lempelse af EU’s stramme lånerammer, men mener at den skal udvides til at omfatte andet og mere end blot våben:

Vi støtter, at man lemper på de stramme lånerammer, som EU har lagt ned over medlemslandene. Vi er imod at knytte denne lempelse snævret til køb af våben eller andet militært isenkram. Vi mener, at pengene også bør kunne bruges til civilforsvar, investeringer i klima og grøn omstilling, velfærd og styrkelse af EU’s konkurrenceevne.

Per Clausen understreger dog også at det er vigtigt at man undgår at gentage nogle af de fejl der blev set med Coronamidlerne, da EU benyttede sig af en lignende finansieringsmodel:

Der skal være en effektiv kontrol med midlerne fra den fælles EU-låneoptagning, så det sikres, at midlerne ikke bruges til andre formål, som vi har set det med de midler, som blev afsat til Covid19 aktiviteter.

Hvor skal pengene komme fra?

Et af de vigtigste spørgsmål i forbindelse med diskussionerne bliver ifølge Per Clausen hvor pengene skal komme fra – og hvor de bestemt ikke skal findes. Han understreger bl.a. at EU-landende hvert år mister flere penge til skattely, end hvad EU-Kommissionen foreslår at optage som lån:

Vi mener, at der bør gennemføres skattereformer, som sikrer, at de rigeste kommer til at betale mere til fællesskabet. Det er den rigtige metode til at sikre, at de kommende års investeringer i klima, miljø, velfærd og sikkerhed kan ske på en socialt retfærdig måde – uden at gældsætte væres børn og børnebørn

Der må heller ikke flyttes midler fra den grønne omstilling, løsning af klimaudfordringer og velfærden for at finansiere øgede investeringer i militær.

Klare krav

For Per Clausen er det vigtigt at de mange penge skal komme med en række klare krav og kriterier til virksomhederne:

Samtidigt skal Investeringer i militært udstyr målrettes mod europæiske virksomheder, hvor der stilles krav om gode løn- og arbejdsvilkår og hvor det offentlige får indsigt i virksomhedernes økonomi og strategi.

Slutteligt understreger han, at de penge der skal bruges skal målrettes europæiske virksomheder og skal følges af en række konkrete krav:

Endeligt må vi kræve, at den europæiske våbenindustri, hvis den skal have del i de mange midler, skal målrette sin produktion mod de behov Ukraine og andre europæiske lande har. Vi skal derimod ikke bruge skattepenge på at støtte våbeneksport til lande der ikke overholder international lov.

Mere

Du kan bl.a. læse mere om synes på den nye forsvarspakke fra EU her:

• Fagpressen, 7. marts: Mandat til EU’s krigskasse – kapitalmarkedet mobiliseres til europæisk oprustning med lån og ØMU-undtagelse