I 2025 blev Per Clausens grundlovstale leveret i Nordjylland til grundlovsmødet i Vrå Bryghus. Du kan læse talen herunder, ligesom du kan læse Per Clausens grundlovskronik i Solidaritet, som kan læses her.
Grundlovstale 2025
Vi fik Danmarks første såkaldt ”demokratiske” grundlov i 1849, da kongen afgav sin enevældige magt. Det har vi nok alle lært i skolen.
Hvad der dog ofte ikke siges så højt, er at det ikke skete af sig selv, eller fordi kongen fik en god ide. Det skete derimod på baggrund af en række revolutioner i de europæiske lande – og også i Danmark var der kræfter, som krævede enevælden afskaffet, men først da de i et brev truede med at tage andre metoder i brug, skete der noget.
Sådan har det i øvrigt altid været. Uden folkeligt oprør og pres har vi ikke fået demokratiske fremskridt.
Sådan har det i øvrigt altid været. Uden folkeligt oprør og pres har vi ikke fået demokratiske fremskridt
Selv da vi endeligt ”fik” grundloven, var Demokratiet og stemmeretten stærkt begrænset i 1849. Kun alle ”uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, som ikke havde modtaget fattighjælp” fik stemmeret. Det betød, at 15 procent af befolkningen havde stemmeret. Blandt de store grupper, som ikke fik stemmeret var tyende – og dem var der mange af den gang og kvinder. Herudover fik vi også ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed m.v.. Folkekirken fik dog en særstatus, som den stadig har og både forsamlingsfrihed og ytringsfrihed kan begrænses af lovgivningen. Udover de lovfæstede indskrænkninger oplever mange, at deres reelle ytringsfrihed er indskrænket i forhold til deres arbejde. Det gælder både for privat og offentligt ansatte, hvor loyalitetsforpligtelsen ofte opfattes som vigtigere end ytringsfriheden.
Den ret, som sikres mest entydigt i grundloven er den privat ejendomsret. Retten til rigdom for de få, var klart vigtigere for eliten, end retten til et anstændigt liv for den brede befolkning.
Retten til rigdom for de få, var klart vigtigere for eliten, end retten til et anstændigt liv for den brede befolkning
Selv om stemmeretten var begrænset til en forholdsvis lille del af befolkningen, var der stor modstand mod denne – og da kontrarevolutionære strømninger gik hen over Europa i 1860erne blev stemmeretten i forhold til Landstinget stærkt begrænset i 1866, sådan at de rigeste danskere sammen med 12 medlemmer, som kongen udpegede, var sikret flertallet her.
I følge grundloven var det kongen, som udpegede regeringen og i alle årene frem til 1901 udpegede han repræsentanter for godsejerne og/eller Højre til at lede regeringen – uanset at de havde et flertal imod sig i folketinget. De regerede så ved hjælp af dekreter. Det skabte stor modstand i befolkningen – så stor at Venstre i denne periode, dannede skytteforeninger for at folket kunne være bevæbnet i tilfælde af en revolutionær eller kontrarevolutionær situation. Mange har nok i dag glemt, at Venstre dermed er det eneste parti i Danmark, som seriøst har forberedt sig på en voldelig revolution eller kontrarevolution.
I 1901 fik Højre sølle 7 procent af stemmerne ved folketingsvalget og kongen accepterede, at regeringen ikke måtte have et flertal imod sig i folketinget. Dette ”systemskifte” betød, at parlamentarismen blev indført. Det skete dog ikke med kongens og højrefløjens gode vilje – og den 29. marts 1920, fyrede Christian den 10. Zahle-regeringen og udnævnte en ny regering, som havde flertal imod sig i folketinget. Det skabte massiv modstand. Fagbevægelsen truede med generalstrejke, der var store demonstrationer og kravet om indførelse af en republik blev rejst af mange. Kongen bøjede sig, men vi havde endnu en gang fået det demonstreret, at demokrati kræver en aktiv befolkning – ellers risikerer vi at det rulles tilbage. Det blev heldigvis sidste gang, vi så kongen på den måde blandede sig aktivt – og i 1953 blev den negative parlamentarisme skrevet ind i grundloven, mere end 100 år efter det burde være sket
Kongen bøjede sig, men vi havde endnu en gang fået det demonstreret, at demokrati kræver en aktiv befolkning – ellers risikerer vi at det rulles tilbage
Kampen for at udvide stemmeretten til også at omfatte kvinder, tyende m.v. blev forstærket op til og under 1. verdenskrig – og efter en omfattende kampagne fra fagbevægelsen, venstrefløjen og kvindebevægelsen lykkede det at komme igennem med det, selvom der stadig var store grupper i befolkningen, som ikke havde stemmeret. Valgretsalderen til folketinget blev også nedsat til 25 år. Det betød, at andelen af borgere i Danmark, som havde stemmeret, steg til over 40 procent. Samtidig blev der indført mulighed for folkeafstemning.
Det er vigtigt at huske, at vi ikke FIK almen stemmeret. Vi har tilkæmpet os den gennem folkelig aktivitet.
Det er vigtigt at huske, at vi ikke FIK almen stemmeret. Vi har tilkæmpet os den gennem folkelig aktivitet
Den hidtil seneste revision af grundloven fik vi i 1953. Den huskes mest, fordi vi fik kvindelig tronfølge, men der skete også andre vigtige ting. Faktisk var der efter 2. verdenskrig et stærkt ønske i befolkningen om fornyelse og udvidelse af demokratiet. Derfor blev kravet om folkeafstemning ved suverænitetsafgivelse skrevet ind i grundloven. Det skulle senere få stor betydning for vores medlemskab af EU. Frihedsrettighederne blev udvidet. Retten til arbejde blev indskrevet (det fik godt nok aldrig nogen praktisk betydning). Grønland blev skrevet ind i Grundloven og var altså formelt set ikke mere nogen koloni.
Siden da er alle forsøg på at få moderniseret grundloven blevet afvist. Det betyder, at grundloven ikke indeholder nogen effektiv beskyttelse af menneskers sociale rettigheder, ingen beskyttelse af natur, miljø og klima – ligesom grundlovens beskyttelse af borgerne mod overgreb fra statens side er meget begrænset – således er der intet i grundloven, som beskytter os mod de forslag til overvågning af hele befolkningen, som regeringen har foreslået at give PET beføjelser til. Her er der faktisk betydeligt mere at hente i menneskerettighederne og den europæiske menneskeretsdomstol. Hvilke vi gør klogt i at være opmærksomme på, når stort set hele folketinget nu går til angreb på netop disse, fundamentale rettigheder.
Når disse menneskerettigheder også beskytter flygtninge hænger det sammen med, at vi i 30erne og 40erne havde set flygtninge, både politiske og dem der blev forfulgt på grund af etnicitet eller religion, blive sendt tilbage til blandt andet nazityskland – ofte til en sikker dødsdom.
Også i forhold til stemmeretten går det nu reelt tilbage. I dag har over 10 procent af de voksne mennesker, som lever i Danmark ikke stemmeret. Det skyldes primært, at det er blevet meget svært at få dansk statsborgerskab – selv hvis man er født i Danmark. På det seneste har højrefløjen endda forsøgt at få afskaffet stemmeretten fra borgere uden dansk statsborgerskab til kommunal- og regionsrådsvalg. Man ønsker at fortælle folk der har deltaget aktivt i demokratiet i årevis, at de ikke længere er gode nok – det bør vi ikke lade passere i stilhed!
Tror man virkeligt at det vi gavne integrationen eller sammenholdet i vores samfund?
Så der er mildt sagt stadig meget at kæmpe for – og imod.
Også i forhold til stemmeretten går det nu reelt tilbage
I EU er der også en grundlov, som har mindst lige så stor betydning for vores liv, som grundloven. Det er det, man kalder traktaterne. Problemet er, at da man skrev EUs grundlov var man mere optaget af frihed til de rigeste og deres penge, end frihed for almindelige mennesker, Eller frihed til naturen og de mange truede dyre- og insektarter.
Derfor hedder de 4. friheder i EU også arbejdskraftens, kapitalens, tjenesteydelsernes og varernes frie bevægelighed.
Når man støder på det, så skal man spørge sig selv om, hvem det er frihed for. Ligesom man for 176 år siden spurgte sig selv, om det var rimeligt, at kvinder og mennesker uden formue ikke kunne stemme. Eller at kongen kunne udpege sin egen statsminister, som bagefter kunne regere ved hjælp af dekreter.
Den gang kæmpede vi for at udvide demokratiet og menneskerettighederne. Det bør vi også gerne gøre i dagens EU.
Den gang kæmpede vi for at udvide demokratiet og menneskerettighederne. Det bør vi også gerne gøre i dagens EU
For i virkeligheden er det markedet – virksomhedsejernes og aktionærernes mulighed for at tjene styrtende summer på andres arbejde – som er det grundlæggende princip i EUs grundlov.
Imens dem som skaber værdierne i samfundet hver dag, når de går på arbejde, ikke er levnet mange ord eller megen omtanke.
Det bør vi vende på hovedet. De rigeste, som har mere end de kan bruge har jo ikke brug for hjælp fra grundloven. Det har almindelige mennesker derimod.
Så lad os skrive en ny grundlov i EU, som står på almindelige menneskers og naturens side.
En grundlov, som forsvarer menneskers rettigheder. Ansattes rettigheder. Lønarbejdernes rettigheder. Så vi kan beskytte vores udenlandske kollegaer, som knokler på byggepladserne imod helt urimelige arbejdsforhold og alt for lav løn.
En EU-grundlov, som forsvarer kvinders rettigheder. Når højrefløjen vinder frem Europa (og USA) og vil rulle kvinders grundlæggende frihedsrettigheder til abort tilbage. Så skal vi ikke give os, men stå fast.
En EU-grundlov, som forsvarer rettighederne for mennesker med handicap.
En EU-grundlov, som forsvarer klimaet, naturen og miljøet. Så dyrene, skoven, havet, luften og klimaet har klare og umistelige rettigheder.
Tænk hvor godt det kunne blive.
Lige som aktivister, bønder, kvinder og arbejdere ikke stillede sig tilfreds med grundloven for 176 år siden. Stiller Enhedslisten sig ikke tilfreds med EUs nuværende grundlov.
Derfor arbejder Enhedslisten for:
At der indføres en såkaldt social protokol i EU, så lønmodtagerrettigheder altid står over markedet.
At den vigtige handicapkonvention gøres forpligtende for alle EU-lande.
At klimaet, miljøet og naturen får klare rettigheder. Med rettigheder til rent drikkevand, rig natur og dyreliv, ren luft og en grøn fremtid. Vi vil have en grøn og rød grundlov med ret til en grøn og retfærdig fremtid.
En ting kan du være sikker på. Enhedslisten står altid på din side.
En ting kan du være sikker på. Enhedslisten står altid på din side
Omtale
Du kan læse omtale af Per Clausens grundlovstale her:
- NordsøPosten, 6. juni: Enhedslisten fejrede Grundloven på Vrå Bryghus…
