Nyhed Grundlovsdag

Per Clausens grundlovstale 2024

Per Clausen holdt din grundlovstale på Egmont Højskole, du kan læse den i dens fulde længde herunder.

Per Clausen er valgt som Enhedslistens spidskandidat til EU-Parlamentsvalget d. 9 juni.
Pelle Christy Geertsen

Kære alle sammen. Mange tak for invitationen til at komme og tale i anledning af grundlovsdag på Egmont Højskolen her. Hvor er det skøn at se jer.

I år fejrer vi 175 året for den første “frie” grundlov i Danmark. En lov, som knæsatte mange vigtige og universelle rettigheder, som er lige så vigtige i dag, som de var dengang.

Ytringsfrihed. Trykkefrihed. Forsamlingsfrihed.

Helt grundlæggende frihedsrettigheder, som dengang som i dag bør være grundpiller i ethvert sundt demokrati.

Og frihedsrettigheder, som vi ikke kan tage for givet i en utryg tid, hvor den yderste højrefløj er på fremfærd mange steder i verden.

I modsætning til hvad man nogen gange hører, så blev grundloven og de vigtige rettigheder ikke blot givet af kongen. Nej de kom – som den slags ofte gør – efter et omfattende folkeligt pres nedefra i det danske samfund. For mere åbenhed og mere demokrati.

Og selvom grundloven for 175 år siden var historisk og skelsættende. Så bar den også præg af sin tid. Den indførte ikke demokrati i vores, morderne forståelse af ordet.

Faktisk var det kun mænd med ejendom, som havde stemmeret. Og kongen udpegede helt alene en statsminister, som regerede uden om Folketinget med dekreter. Den slags virker jo helt absurd i dag.

Men efter flere kampe kom flere demokratiske frihedsrettigheder til. Demokratiet fornyede og udvidede sig i Danmark. Systemskiftet i 1901 indførte parlamentarismen i Danmark. Og den almene stemmeret blev indført i 1915.

Begge dele skete efter omfattende politisk aktivitet, protester, demonstrationer m.v..

Partiet Venstre oprettede skytteforeninger for et forberede sig på et væbnet opgør med Højre-regeringen (de konservative), som dengang virkelig(!) mente det, når de talte om gud, konge(!) og fædreland.

Pointen her er, at de demokratiske rettigheder ikke er noget, vi har fået forærende.

Pointen her er, at de demokratiske rettigheder ikke er noget, vi har fået forærende. Det er noget, vi har tilkæmpet os. Og at de aldrig har ligget stille eller været endeligt. Men altid skal kunne diskuteres, udvides og forbedres, så vi kan bygge nye fremskridt oven på de store fremskridt, som fortidens generationer tilkæmpede sig.

Sådan er det også i dag.

Om lidt skal over 400 millioner europæere til valg, for at stemme på lige netop det parti, de synes viser den rigtige vej frem for Europa.

Og der er meget på spil. Putin rykker frem på slagmarken i Ukraine. Klima- natur- og biodiversitetskrisen bider sig fast i Europa. Unikke dyrearter forsvinder. Havet ligger goldt hen som en slimet ørken uden fiskeliv i. Verden sætter temperaturrekorder måned efter måned efter måned.

I EU er der – ligesom i Danmark – en ”grundlov”. Det man kalder traktaterne. Som bestemmer hvordan.

Problemet er bare, at da man skrev EU’s grundlov, var man mere optaget af frihed til de rigeste end af frihed til almindelige mennesker. Eller frihed til naturen og de mange truede dyre og insektarter.

Derfor hedder de 4 friheder i EU også arbejdskraftens, kapitalens, tjenesteydelsernes og varernes fri bevægelighed.

Når man støder på det, så skal man spørge sig selv: hvem er det frihed for. Ligesom danskere spurgte sig selv for 175 år siden om det var rimeligt at kvinder ikke kunne stemme. Eller at statsministeren kunne regere pr. dekret.

Af kærlighed til Danmark besluttede vi os dengang for at udvide demokratiet og frihedsrettighederne med nye grundlove. Det mener jeg og Enhedslisten også, vi skal gøre i EU.

For i virkeligheden er det markedet – virksomhedsejernes og aktionærernes mulighed for at tjene styrtende summer på andres arbejde – som er det grundlæggende princip i EU’s grundlov.

Imens dem, som skaber værdierne i samfundet hver dag, når de går på arbejde, ikke er levnet mange ord eller megen omtanke.

Imens dem, som skaber værdierne i samfundet hver dag, når de går på arbejde, ikke er levnet mange ord eller megen omtanke.

Det bør vi vende på hovedet.

De rigeste, som har mere end de kan bruge har jo ikke brug for hjælp fra grundloven. Det har almindelige mennesker derimod.

Så lad os skrive en ny EU grundlov, der står på almindelige menneskers side i stedet.

Så lad os skrive en ny EU grundlov, der står på almindelige menneskers side i stedet.

En EU-grundlov, som forsvarer menneskers rettigheder. Ansattes rettigheder. Lønarbejdernes rettigheder.

Så vi kan beskytte vores udenlandske kollegaer, som knokler på byggepladserne imod helt urimelige arbejdsforhold og alt for lav løn.

En EU-grundlov, som forsvarer kvinders rettigheder. Når højrefløjen vinder frem i hele Europa (og USA) og vil rulle kvinders grundlæggende frihedsrettighed til abort tilbage, så skal vi ikke give os, men stå fast. Og skrive abortrettighederne ind i EU’s grundlov.

En EU-grundlov, som forsvarer rettighederne for mennesker med handicap, så vi slår fast at alle, som lever med et handicap skal hjælpes til et godt liv, uanset hvor i Europa de befinder sig.

En EU-grundlov, som forsvarer klimaet, miljøet og naturen. Så også dyrene, skoven, havet, luften og klimaet har klare, umistelige rettigheder.

Tænk hvor godt det kunne blive.

Tænk hvor godt det kunne blive.

Lige som aktivister, bønder, kvinder og fattige ikke stillede sig tilfredse med grundloven for 175 år siden. Men kæmpede for at gøre den bedre for de næste generationer.

Ligesådan stiller Enhedslisten sig ikke tilfreds med EU’s grundlov nu.

Vi vil forandre den og verden til det bedre. Så vi kan pege det næste fremskridt ud for Europa i fællesskab.

Derfor arbejder Enhedslisten for:

At der indføres en såkaldt social protokol i EU, så lønmodtagerrettigheder altid står over markedet.

At den vigtige handicapkonvention gøres forpligtende for alle EU-lande, så lande som Danmark, der er nogen af de værste skurke, når det handler om behandlingen af mennesker med handicap, ikke kan dukke sig og svigte mere.

At klimaet, miljøet og naturen får klare rettigheder. Over 100 lande i verden har en grøn grundlov allerede. Med rettigheder til rent drikkevand, rig natur og dyreliv, ren luft og en grøn fremtid på en sund klode i balance.

Sverige har det. Norge har det. Tyskland har det. I Enhedslisten øjne er det en selvfølge at EU også skal have en grøn grundlov med ret til en grøn retfærdig fremtid.

Tusind tak for ordet. Og hav en rigtig god grundlovsdag.

I Enhedslisten øjne er det en selvfølge at EU også skal have en grøn grundlov med ret til en grøn retfærdig fremtid.

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed