Efter Aalborg forsyning besluttede sig for at stævne den danske stat for over 1 milliard kroner, i forbindelse med den forventede ekstraregning for drikkevand i Aalborg, som følge af nitratforurening, må EU nu på banen. Det mener Enhedslistens Medlem af EU-Parlamentet, Per Clausen, der ikke alene støtter stævningen, men nu også vil have EU til at gå ind i sagen:
Jeg meber det er helt klart, at årsagen til forureningen af drikkevandet i Aalborg med nitrat er et brug af for megen gødning, noget som politikerne i Aalborg ikke har kunnet ændre ved. De ansvarlige, er derimod de politikere, som har accepteret en stigning i gødningsforbruget, og som har siddet advarsler overhørig, samt det landbrug, som har stået for den konkrete forurening. Alligevel bliver regningen nu sendt videre til vandforbrugerne i Aalborg.
Per Clausen fortsætter:
Det er naturligvis helt urimeligt. Derfor støtter jeg den retssag, som Aalborg Forsyning og formanden, Lasse Olsen fra Enhedslisten, har anlagt mod staten for, at få den til at påtage sig sit ansvar. Men jeg mener også EU må gå ind i sagen, for det ser ud til, at skiftende regeringers accept af brugen af for meget gødning er en overtrædelse af EU’s nitratdirektiv.
Kræver officielt svar
Derfor har Per Clausen i dag indsendt en officiel parlamentarisk forespørgsel til EU-Kommissionen om sagen. Her spørger han både hvordan EU vurderer sagen og om, hvilke skridt man vil foretage sig. Han siger:
Hvis Nitratdirektivet er blevet brudt, må EU på banen, så det har jeg nu bedt dem om. I betragtning af at EU allerede truer lande som Holland, Irland og Tyskland med konsekvenser, hvis de ikke ændrer situationen, kan noget lignende sagtens komme på tale for Danmark.
Den officielle parlamentariske forespørgsel kan findes her: Nitratforurening spørgsmål til EU-Kommissionen.
Kontakter flere EU-Kommissærer
I tillæg til den parlamentariske forespørgsel, har Per Clausen i dag desuden skrevet direkte til EU-Kommissærerne Christophe Hansen og Jessika Roswall. De er ansvarlige for henholdsvis Landbrug og Fødevarer, og Miljø, vandresiliens og en konkurrencedygtig cirkulær økonomi.
I sit brev gør han begge opmærksomme på situationen og foreslår, i betragtning af at udsættelse for større mængder af nitrat sættes i forbindelse med tarmkræft, at en europæisk undersøgelse iværksættes. En undersøgelse, der både skal afdække problemets omfang og de omkostninger der leder til.
Per Clausen afslutter:
For mig er det vigtigt at sikre mig at de ikke alene er bekendte med problemet, men også kan tage konkrete skridt. Og endeligt benytter jeg lejligheden til at advare imod at nitratlovgivning bliver endnu et offer to EU-Kommissionens regeludvandingsbølge – da det jo netop kan have store konsekvenser.
Brevet til EU-Kommissærerne for henholdsvis Landbrug og Miljø kan findes her: Hansen and Roswal Nitrate

Mere om sagen
Du kan også læse om sagen og Per Clausens initiativ her:
- TV2 Nord, 3. marts 2026: Forsyningsselskab stævnede staten – nu vil politiker have EU ind i sagen
- TV2 Nord, 3. marts 2026: Per Clausen vil have EU ind i sag om nitrat i drikkevandet
- DK-Nyt, DK Sundhed, DK Teknik, 3. marts 2026: Aalborgs stævning af staten tages videre til EU
- Lokalt Indblik, 3. marts 2026: Per Clausen vil have EU til at træde til i sag om nitrat i drikkevandet i Aalborg









