Alt blev nået i sidste sekund. Blot en uge i forvejen fik at vide, at vi kunne komme til konference i Bruxelles – og ankomsten til Europa-Parlamentet skete da også lige på klokkeslættet.
Da vi endelig satte os ned i hemisfæren og blev budt velkomne med tolke i høretelefonerne, forsvandt følelsen af hast ikke. Konferencen handlede nemlig om den kamp, der foregår lige nu overalt i Europa: En kamp hvor almindelige mennesker står sammen for, at deres realløn bevares, så de kan sikre sig en ordentlig tilværelse i en tid med historisk høj inflation.
I krisernes skygge
Alt tyder på, at Europas voldsomme inflation, der toppede tæt på ti procent, ikke skyldes stigende lønninger og forbrug hos de mange. Den skyldes derimod, at store virksomheder inden for transport, energi og fødevarer, har opnået astronomiske profitter på baggrund af COVID-19 krisen, samt Ruslands invasion af Ukraine.
Med de ord blev tonen slået an til to dage om, hvordan EU kan og skal være med til at vende denne udvikling gennem regulering på en lang række arbejdsrelaterede områder. Og der blev gjort status på fagbevægelsens historisk store strejker i blandt andet England og Frankrig.
Venstrefløjen, kvindekampen og fagbevægelsen
Konferencen var indkaldt af Trade Union Network Europe (TUNE) og The Left – en koalition af venstrefløjspartier i parlamentet, hvor Danmark er repræsenteret ved Enhedslistens Nikolaj Villumsen. Det blev en understregning af, at det historiske samarbejde mellem fagbevægelsen og venstrefløjen stadig lever. Måske endda bedre end det længe har gjort.
I løbet af de to dage, konferencen varede, var der taler og debatter med både fagligt aktive, samt politikere fra hele Europa. Trods den brede pallette af mennesker var budskabende enslydende: Gennem organisering af arbejdere i fagforeninger og med en stærk venstrefløj kan man sikre, at den europæiske arbejderklasse værdigt kommer gennem en tid med inflation og krig på kontinentet.
Førstedagen faldt 8. marts på kvindernes internationale kampdag. Det blev brugt til at fremhæve de ulige vilkår, der eksisterer på arbejdsmarkedet i Europa. Gang på gang understregede talere, at inflationen rammer kvinder proportionelt hårdere end mænd, da kvinder oftest arbejder i jobs med lavere indkomst og derfor har mindre råderum til at betale for de stigende priser.
Kampen for en social union
Som led i den grønne omstilling skal tusindvis af bygninger renoveres. Mange af disse er fra før brugen af asbest blev forbudt. Der er derfor stadig stor fare for, at man i dette arbejde kommer i kontakt med asbest – i værste fald med døden til følge.
”Mr. Asbestos”, som Nikolaj Villumsen er kendt som i parlamentet, har sammen med The Left presset på for at få en lov igennem, der sænker grænsen for mængden af asbest, der må være i luften på arbejdspladsen, og pålægger virksomheder at uddanne og udstyre deres arbejdere ordentligt i omgangen med det. En lov, som meget konkret vil redde menneskeliv og tjener som eksempel på det kæmpe arbejde, venstrefløjen – trods sin relativt lille størrelse – lægger i EU, i samarbejde med fagforeningerne.
At The Left’s lille størrelse ikke forhindrer dem i at få ting igennem i EU-parlamentet, skyldes nemlig først og fremmest, at der er pres på udefra. Over hele Europa står fagforeninger stærkere end de længe har gjort, og der blev fortalt med stolthed om de store strejker, der finder sted i flere europæiske lande. Strejkerne medvirker til, at EU gør større indrømmelser overfor arbejderne, end de ellers ville have gjort. Den erfaring fik TUNE og The Left til at præsentere en liste med 16 punkter, som skal gøre EU til en social union til fordel for almindelig mennesker. Listen indeholder bl.a. punkter vedrørende ligestilling på arbejdsmarkedet, retfærdig, grøn omstilling, bedre strejkemuligheder, bedre løn og selveje af kritisk infrastruktur.
Fra forhandlingslokaler til generalstrejke
Det er ingen hemmelighed, at der er langt fra parlamentet i Bruxelles til de almindelige mennesker, The Left repræsenterer. Derfor var det en stor øjenåbner at komme ned og opleve hvilket massivt politisk arbejde, venstrefløjen laver. Hvordan der på parlamentets kliniske gulve og i dets sjæleløse lokaler tales om klassekamp og generalstrejker. Og ikke mindst hvordan dette arbejde kan hjælpe millioner af europæere i deres hverdag.
Til at lukke konferencen var Manon Aubry, forperson for The Left, med på video fra Frankrig, hvor hun står midt i organiseringen af en generalstrejke mod den stigende pensionsalder. Hun sluttede talen med en knyttet næve, og blev mødt med konferencens højeste klapsalve.
En stærk venstrefløj i Europa-Parlamentet er afgørende for, at EU bliver en organisation, der prioriterer mennesker over økonomiske interesser og profit. Vi gik derfra med fornyet energi for at kæmpe for stærk organisering og en stærk venstrefløj i Europa-Parlamentet, som sammen kan redde menneskeliv og forøge livsvilkårene for næsten 450 millioner mennesker.
Reportagen vil også blive trykt i RGUs medlemsblad Driftkraft, som kan abonneres på af alle, her: https://www.rgungdom.dk/drivkraft
