Hvis der er én ting der er sikkert i europæisk politik lige nu, så er det at vi, hvad enten vi har lyst til det eller ej, er nødt til at gøre os mere uafhængige af USA – og jo hurtigere desto bedre. Folk der er i tvivl om det nu passer, behøver ikke tænke så meget længere end Trumps adfærd – og trusler – i forbindelse med Grønland, herunder trusler om ekstra afgifter på alle lande, der måtte støtte Danmark i sagen. Samtidigt ser vi, for første gang, at landets efterretningstjenester åbent taler om truslen fra amerikanske ”indflydelsesoperationer”, på linje med trusler fra Kina og Rusland.

Hertil kommer at vi ikke er det eneste land, der længe regnede sig selv blandt USAs stærkeste støtter, der udsættes for den slags. Det samme gælder Canada, hvor Trump-administrationen mistænkes for aktivt at støtte separatistbevægelser, og det i en grad så landets premierminister har bedt USA om at respektere Canadas suverænitet. Man kunne fortsætte listen med trusler mod eksempelvis Mexico, Colombia eller Panama.

Det er dog langt fra ”kun” på land-til-land basis at den nye amerikanske linje skal ses. Sidste år så vi f.eks. hvordan USA, i vrede over at den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag, gjorde sit job, sanktionere chefanklageren, Karim Khan. Det førte bl.a. til at hans bankkonti blev lukket og at han mistede adgang til sin email. I EU-Parlamentet så vi, hvordan en taler fra FN, vel at mærke en som USA ikke kan lide, pludseligt fik sin hotelbooking i Bruxelles aflyst af EU-Parlamentets rejsebureau. Hvorfor? Fordi USA havde besluttet sig for at sanktionere FNs særlige rapportør for de besatte palæstinensiske områder, og da rejsebureauet var blevet købt af et amerikansk firma, besluttede de sig for at implementere de sanktioner i EU. Vi har også for nyligt set, hvordan USA pludseligt indførte visa-restriktioner mod folk der havde været med til at udarbejde og påvirke EU’s digitale regelsæt, herunder den tidligere franske EU-Kommissær, Thierry Breton.

Intet tyder på, at dette vil ændre sig, og der er derfor mere end på høje tid, at vi får en fornuftig plan for at stoppe vores afhængighed af USA. Dermed ikke sagt at vi skal stoppe med at handle over Atlanten, men vi er nødt til at se på, hvordan vores brug af amerikanske produkter og tjenesteydelser potentielt set kan bruges som afpresning af EU, eller enkelte lande.

Våben, Penge og IT

Reel strategisk uafhængighed af USA og Trumps luner, vil bl.a. betyde at vi skal starte med at se på tre specifikke områder: våben, penge og IT.

Vi skal til en begyndelse, stoppe afhængigheden af amerikanske våbensystemer – herunder ikke mindst det hundedyre F-35 fly, som vores regering, midt mens Trump har truet, mente vi skal have flere af. Det på trods af frygten for, at en amerikansk regering hurtigt vil kunne gøre dem mere eller mindre ubrugelige, eller, som minimum, stærkt begrænse deres brugbarhed. Her er det værd at bemærke at det kan gøres med europæiske alternativer, fra for eksempel Frankrig eller Sverige.

Dernæst skal vi sikre, at vi har systemer for international betaling der ikke er afhængige af hverken amerikanske dollar eller Trumps velvillighed. Fra grænseoverskridende hotelbookinger til pengeoverførsler er vi nødt til at kunne gøre det på en sikker og uafhængig måde, og jo længere vi venter med at vælge et alternativ, desto mere sårbare bliver vi. Samtidigt er det vigtigt at understrege, at en lang række alternativer faktisk allerede eksisterer, så der er noget at bygge videre på.

Endeligt skal vi sikre at alt fra europæiske kommuner og skoler til ministerier og sygehuse ikke pludseligt funktionelt bryder sammen, fordi amerikansk software – fra store styresystemer til specifikke programmer – pludseligt afbrydes eller fastfryses.

Igen er den gode nyhed, at alternativer faktisk eksisterer – fra videokommunikation og mailløsninger, til operativsystemer og cloudhosting. Der er faktisk betydeligt flere alternativer, end de fleste måske tror.

Dermed ikke sagt at en overgang vil være hurtig og uden problemer, for der er tale om et meget omfattende arbejde, men vel at mærke også et arbejde, der har stort potentiale for at skabe vækst i bl.a. den europæiske software sektor, når nye programmer skal udarbejdes, tilpasses og implementeres. Det er en vækst der, forhåbentlig, kan danne basis for varig vækst for europæisk IT – noget der vil være alle til gavn i fremtiden.

Eller sagt på en anden måde: Muligheden for at gøre os uafhængige af Trumps luner eksisterer faktisk, det eneste der holder Europa tilbage fra at handle, er vanetænkning.

Indlægget er oprindeligt bragt i Nordjyske, og kan findes der, via dette link.