Vi skal blive langt bedre til at måle forekomsten af asbest, og vi skal sikre, at dem der håndterer asbest, rent faktisk ved hvad de laver. Sådan kan man opsummere nogle af de helt fundamentale krav til reformen af EU’s asbestregler.
Nogle vil måske spørge, hvorfor det er relevant at diskutere nu. Svaret er, at det er fordi der i Bruxelles arbejdes på at reformere de efterhånden forældede EU-regler. I september, næsten samtidigt med at Danmark blev ramt af skandalen omkring hundredevis af børnehavebørn der havde leget i asbeststøv, præsenterede EU-Kommissionen således sit forslag til nye regler for asbest.
Et skuffende udspil
Udspillet fra EU-Kommissionen blev læst intenst mange steder, ikke mindst af dem, der stadigt risikerer liv og helbred ved at blive udsat for asbest. Desværre viste det sig hurtigt at det, på trods af visse forbedringer, var et alt for uambitiøst forslag, og endda fuldstændigt ignorerede de krav, vi i EU-Parlamentet havde udstukket for, hvad vi ville se i en reform.
Allerede i 2021 vedtog et næsten samlet EU-Parlamentet nemlig en rapport om, hvad nye asbestregler ville kræve. Det skete bl.a. på baggrund af tal der viste, at alene i 2019 døde mindst 70.000 EU-borgere af asbest. Det er mere end tre gange så mange som der blev slået ihjel i trafikken i hele EU samme år. Et tal der vil vokse, hvis der ikke gøres noget.
Hvad er problemet?
Som forfatter til EU-Parlamentets 2021-asbestrapport nærlæste jeg derfor udspillet til de nye regler for at se, hvad der var med, og hvad der manglede. Det var, kan jeg roligt sige, skuffende læsning på mange fronter. De nye regler foreslår eksempelvis en grænseværdi for asbest på 10.000 fibre per cm3 – men det er hele 10 gange mere, end hvad vi krævede i 2021, og mere end tre gange så høj som den danske grænseværdi! Det er ikke trist, det er tragisk.
Desværre er det langt fra det eneste problem med forslaget: For kampen for at få en europæisk asbestreform der virkeligt vil gøre en forskel handler om mere end grænseværdien.
Vi må ændre målemetode
Et af kernepunkterne i reformen bør være hvordan vi måler forekomsten af asbest. For hvad hjælper grænseværdier, hvis ikke det sikres at der foretages pålidelige og effektive målinger? Derfor foreslog vi to helt konkrete forslag til forbedringer, forslag jeg vil genfremsætte og kæmpe hårdt for:
- At vi ændrer måden man måler asbest i luften på til at være den langt mere præcise elektronmikroskopi, i stedet for den nuværende brug af fasemikroskopi. I Danmark bruger vi heldigvis allerede elektronmikroskopi som målemetode.
- Dertil bør dem der foretager målingerne, være uddannede i at gøre det. Derfor foreslog vi, på linje med bl.a. fagforeninger og eksperter, at dem der udfører målinger på eksempelvis en byggeplads, skal være certificerede til det. Det bør kombineres med, at hvis der findes asbest, skal de firmaer der håndterer det, også være certificerede til at gøre det.
Ikke mindst i betragtning af, at asbest en substans der er så farlig, at EU’s eget kemiagentur, ECHA, siger, at der ikke er en nedre grænse hvor det er ufarligt, virkede det som det vi kan kalde for en ”no brainer”.
En uforståelig udeladelse
MEN, desværre har der længe været modstand mod sådanne krav, fra visse sider. Ikke mindst fordi det, på linje med alle andre sikkerhedsforanstaltninger, koster penge. Desværre virker det til, at EU-Kommissionen har ladet penge her og nu tælle mere end sikkerhed, og begge dele er udeladt af deres udspil.
Det virker helt skørt, for det betyder at man i ramme alvor ikke mener at det skal kræves, at dem der skal måle hvor meget asbest der er tilstede – og dermed hvordan og hvornår der skal bruges beskyttelse – skal være certificerede i, at foretage målingen.
Hertil kommer at hvis der findes asbest, skal de virksomheder der håndterer den, ikke kunne sandsynliggøre, via en certificering, at de rent faktisk ved hvordan man gør det.
Det er en tilgang til farlige substanser og forhold, det er svært at forestille sig andre steder: Tænk hvis dem der tog blodprøver på hospitalet ikke skulle have så meget som haft et kursus i det, eller hvis de firmaer der servicerede flyvemaskiner ikke behøvede at bevise, at de rent faktisk havde viden om, hvordan man gør det? Nej vel?
Desværre er det netop den holdning EU-Kommissionen tog i sit udspil, og endnu mere skuffende er det noget der støttes af den danske regering, og mange andre lande, i deres officielle holdning til de nye regler. Det eneste lyspunkt i denne sammenhæng er, at det ikke kun er op dem.
Der er stadigt håb
Heldigvis skal vi nu i EU-Parlamentet i gang med at ændre de foreslåede regler, og min holdning er klar: Vi er nødt til at fremsætte alle de forslag, vi allerede én gang er blevet enige om. Herunder, at vi skal blive langt bedre til at måle forekomsten af asbest. Det skal ske både ved at certificere dem der foretager måling og håndtering af asbest – og ved at sikre, at vi bruger en mere tidssvarende målemetode.
Du kan følge arbejdet med de nye EU-regler for asbest på www.enhedslisten.eu/asbest
Indlægget er oprindeligt bragt i Ingeniøren den 21. februar 2023. Det kan også læses her.
