Opinion Debat

Vi må sige fra overfor Putin

EUs sanktioner mod Putin er ofte for svage. Selv efter invasionen af Krim i 2014 fortsatte EU-lande eksempelvis med at sælge våben til Putin, på trods af sanktioner, skriver MEP Nikolaj Villumsen blandt andet i et indlæg i Jyllands-Posten.

Foto: The Left
Pelle Christy Geertsen

Torsdag og fredag i sidste uge, mødtes ledere fra EU, NATO og G7-landene alle i Bruxelles for at diskutere, hvad man kan gøre i forbindelse med situationen i Ukraine.

Enigheden om at erklære sig solidariske med Ukraine var stor, men villighed til at gøre mere end det, det skulle man lede længe efter.

Det er ellers ikke fordi, der ikke før mødet var talrige konkrete forslag til, hvad man kunne gøre.

Man kunne have lukket for import af alt fossil brændsel fra Rusland, og på den måde have stoppet en kæmpe indtægtskilde for Putin.

Man kunne være gået mindre hårdt til værks, og have vedtaget en plan om hurtigt at udfase de forskellige former. Man kunne være startet med at stoppe for en eller flere af de energiformer vi importerer. Der var mange ting man kunne have gjort.

Desværre valgte man at gøre ingenting.

Det der manglede, var helt klart ikke muligheder, men derimod en politisk vilje.

Det er et valg Ukraine nu må betale for. Hver dag vi ufortrødent forstætter med at importere olie, gas, kul og biomasse fra Rusland, er en dag vi fortsætter med at betale for ødelæggelsen af Ukraine. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt

Desværre er der en lang tradition for, at når EU vedtager sanktioner mod Rusland, er de svage, langsomme og fyldt med huller. Selv efter invasionen af Krim i 2014 fortsatte EU-lande eksempelvis med at sælge våben til Putin, på trods af sanktioner. På samme måde har Putins rige venner fortsatte med at købe virksomheder, kunst og luksusyachter og ”gemme” dem i EU-landene.

Gang på gang har man fra EU’s side valgt ikke at skride til handling over for Rusland, og gang på gang har Putin fortsat med at være en bølle, både over for sine egne borgere og over for andre lande.

Det er på høje tid at vi siger klart fra over for Putin.

 

Indlægget er bragt på jp.dk torsdag 31. marts og bringes i Jyllands-Postens fysiske avis 1. april. Det kan findes online på dette link.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed