At Donald Trump tænker, taler og handler som en bølle kan næppe længere komme som en overraskelse for selv den mest indædte USA-fan. Et af de seneste eksempler på det, er hans trusler om at indføre bølletariffer mod en lang række af dem, der ellers regnede sig selv for USAs nærmeste allierede, herunder EU.
Der er allerede sagt og skrevet meget om, hvordan hverken Trump eller dele af hans administration tilsyneladende hverken forstår eller vil erkende, hvordan den slags tariffer rent faktisk virker, så det skal jeg undlade at komme ind på her.
Hvad der til gengæld har været mindre blæst om er, hvordan han ganske som bøllerne i skolegården, bruger disse trusler. For det vigtigste ved dem, synes ofte ikke at være det rent økonomiske aspekt, men derimod at han tror de får ham til at se stor og vigtig ud. Det er da også klart, at for Trump er det måske allervigtigste at ydmyge sine ofre og/eller at presse noget igennem som ellers strider mod logik, end at få en holdbar løsning.
Når vi fra dansk, europæisk, og helst også international, side tænker over, hvordan vi skal reagere mod hans arbitrære afgifter på alt fra Legoklodser til lægemidler, er vi derfor nødt til at have det med i vores analyse.
At ignorere en bølle virker ikke
Desværre har de fleste af os jo nok stødt på bøller i skolegården, dengang vi gik i skole. Det var dem, der gik rundt og mobbede dem, de troede var svage eller på andre måder lette ofre. Her var der én ting der var klar: Hvis ikke man holdt sammen og fik sagt bøllen imod, så var risikoen for at chikanen ville fortsætte, eller endda forværres, overhængende stor. Eller sagt på en anden måde: Jeg kender ingen der har fået fred fra en bølle i skolegården ved at ignorere dem.
Hvad betyder det for hvordan vi reagerer på Trump? Ja det betyder bl.a. erkendelsen af, at bøller mest effektivt bekæmpes når de møder resolut modspil fra mange kanter, mens de søger at mobbe et enkelt offer. Bøller søger at isolere, fordi de frygter solidaritetens magt. Derfor bør vi også fra Europæisk side i endnu højere grad tage Trumps andre yndlingsofre – hvad enten der er tale om Canada, Panama, Mexico eller hvem det nu måtte blive næste gang – i hænderne, og sammen give ham stærkt, og kontant modspil.
Det bør vi gøre både på bilateralt plan og gennem de regionale forsamlinger og handelsblokke som enten allerede er, eller snart risikerer, at komme i Trumps mobbesøgelys.
Målrettede modforanstaltninger
Konkret set vil det betyde, at Europa bliver nødt til at være klar til at reagere med målrettede og kraftfulde modforanstaltninger til bølletarifferne. Samtidigt bør vi sikre, at sådan foranstaltning så vidt muligt primært rammer de delstater hvor Trumps støtter er valgt hans venner blandt Tech-milliardærerne, dels at de også bruges til at hjælpe med at modgå hans kulsorte klimapolitik. Vi bør eksempelvis sørge for, at klimaskadelige og naturødelæggende varer fra USA er blandt de første, der underlægges europæiske handelstold. Her kunne vi se på biler, motorcykler, fossile brændstoffer fra fracking, luftfart eller metaller. For det ville jo ikke skade, hvis vi, på trods af Trump, kan ende med at reducere emissionerne i USA og fremme klimasmart fremstilling.
Samtidigt er vi naturligvis nødt til, mens EU implementerer modforanstaltninger, at holde døren åben for dialog og deeskalering. Konsekvenserne af en global handelskrig risikerer at blive ødelæggende, og det vil traditionen tro være de svageste og fattigste der betaler den højeste pris. Derfor skal vi søge at undgå den, men for nu at vende tilbage til min oprindelige pointe, må vi være klare over hvad der skal til: Vi skal først og fremmest at vi skal tale fra en stærk position, ikke en, hvor vi giver indtryk af at han får sin vilje – og i tillæg får lov til at ydmyge os – hvis han blot gør som han truer med.
At give efter for bøller og deres venner – eller acceptere når de terroriserer andre – har aldrig været fornuftigt. Det er det heller ikke denne gang.
Kronikken er oprindeligt bragt i Avisen Danmark, og kan også læses der, via dette link.
