Opinion EU-kritisk venstrefløj i samlet opråb:

Valget til EU-Parlamentet afgør vores børns fremtid

Onsdag mødes spidskandidaterne fra de seks største europæiske venstrefløjspartier i København for at præsentere en fælles plan for, hvordan de vil bremse klimaforandringer. Det vil blandt andet kræve en europæisk klimalov, skriver partierne i dette debatindlæg.

Klimademo Bruxelles 06/03/2020 Foto: GUE/NGL
Nikolaj Villumsen (MEP)

Verden står på tærsklen til en klimakatastrofe.

På globalt plan er temperaturen allerede steget med over en grad. Forsætter den temperaturstigning med den nuværende hastighed, vil der inden for kort tid blive sat gang i en kædereaktion med katastrofale konsekvenser for vores klima, som efterfølgende vil være uden for menneskelig kontrol at stoppe. Klimaforandringer, som ifølge verdensbanken, kan skabe op til 140 millioner nye klimaflygtninge i 2050.

Mange af Europas ledere forsøger at bilde befolkningen ind, at EU er verdensførende, når det kommer til grøn omstilling. Men det er simpelthen ikke sandt.

Tværtimod er EU’s klimaambitioner så lave, at hvis resten af verden fulgte dem, ville vi være på vej mod en temperaturstigning alene i dette århundrede på over tre grader. Langt over det kritiske punkt, som blev erklæret i den internationale Parisaftale, hvor vi ikke længere har mulighed for at bremse klimaforandringerne.

Det er derfor en bunden opgave at sætte nye initiativer i gang for at reducere vores udledning af CO2 hurtigt og drastisk. Derfor fremlægger vi, som europæiske venstrefløjspartier, nu en ambitiøs, men realistisk klimaplan med en række initiativer, som vi vil arbejde på bliver gennemført på europæisk såvel som nationalt niveau.

Lavere CO2-udledning

Den 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg som blev verdenskendt, efter hun med sit hjemmelavede skilt med teksten ’Skolestrejke for klimaet’ satte gang i en international klimabevægelse af unge, talte med store ord, da hun for få uger siden kritiserede EU-toppen for at have spildt årtier med fornægtelse og passivitet i klimakampen.

Hendes budskab er klart: EU’s klimamål er uambitiøst og helt utilstrækkeligt.

Hvis vi skal gøre os håb om at forhindre klimaforandringerne, er det helt afgørende, at EU’s reduktionsmål for CO2-udledning hæves markant, så man lever op til EU’s egne forpligtigelser i den internationale klimaaftale.

Konkret skal EU’s CO2-reduktionsmålsætning for 2030 hæves fra de nuværende 40 procent til mindst 65 procent. Samtidig skal der sættes et klart mål om, at EU allerede i 2040 skal være klimaneutralt, så EU-landene optager lige så mange drivhusgasser, som vi udleder.

En sådan målsætning vil betyde, at der øjeblikkeligt skal sættes turbo på den grønne omstilling, og vil sikre, at EU på globalt plan tager en ledende rolle i den grønne omstilling.

Bæredygtig transport

En reduktion af CO2-udledningen inden for den europæiske transportsektor er også et afgørende element i bestræbelserne på at leve op til den internationale klimaaftale.

Prognoser viser, at udledningen fra transportsektoren vil forsætte med at stige i EU, hvis ikke vi gør noget drastisk for at knække kurven. Alene CO2-udledningen fra fly vil stige med mere end 50 procent over de næste 15 år.

Det er derfor vigtigt, at der i Europa bliver skabt et reelt alternativ til flyrejser. Her kan det europæiske jernbanenet spille en afgørende rolle. Det Europæiske Miljøagentur har opgjort, at flyrejser udleder op til 20 gange så meget CO2 som togrejser, målt per kilometer en person rejser.

For eksempel vil et internationalt hurtigtog, der forbinder Amsterdam med byer i Belgien, Danmark, Frankrig og Storbritannien kunne flytte 1,9 millioner passager fra flyrejser over til togrejser i 2030. Det svarer til en reduktion på 12.000-25.000 flyvninger.

Desværre har EU’s iver efter at privatisere og liberalisere togene bidraget til at skabe et dyrt, fragmenteret og ineffektivt tognet i Europa. På trods af at togene er langt bedre for klimaet end fly, er de i dag ikke et reelt alternativ for rigtig mange mennesker.

Der er derfor brug for, at vi skifter spor. Vi skal skabe en Europæisk Togfond, som kan sikre bedre, billigere og hurtigere forbindelser med lyn- og nattog mellem de europæiske hovedstæder og knudepunkter. Det skal være det logiske valg at tage toget på tværs af Europa, men det sker kun, hvis vi er parate til at sikre de nødvendige investeringer.

Også CO2-udledningen fra biltrafikken skal reduceres markant. Derfor foreslår vi, at vi senest i 2025 forbyder salg og import af nye benzin- og dieselbiler så vi kan erstatte dem med en ny bilpark af elbiler. Det skal gradvist gennemføres ved massiv støtte til salg af elbiler gennem statsstøtteordninger, indtil elbiler fuldt ud kan konkurrere med benzinbiler.

Europæisk klimalov

På flere områder af klimapolitikken er EU en direkte modspiller i arbejdet med at sikre den nødvendige overgang til et mere bæredygtigt samfund. EU støtter for eksempel produktion af fossile brændstoffer som kul, gas og olie med milliarder via EU-budgettet. Det skal stoppes.

På grund af EU’s regler om det indre marked og af hensyn til de europæiske bilproducenter forbyder EU også medlemslande at gå foran og f.eks. indføre nationale import- og salgsforbud af nye diesel- og benzinbiler. Det betyder konkret, at hvis benzin- eller dieselbiler er tilladt at sælge i ét EU-land, må ingen af de øvrige lande forbyde salget af disse biler.

Med den konstruktion har man reelt givet lande med en stor bilproduktion magt over klimapolitikken i de øvrige EU-lande. Det er et stort problem, for selv om vi vil arbejde for et forbud på EU-plan, kan det tage årevis, inden der opnås enighed blandt EU-landene. År som vi ikke har til rådighed. Hvis vi skal redde vores klima, kræver det handling nu.

De enkelte lande skal derfor have mulighed for at gå foran med den grønne omstilling – også selv om det betyder et opgør med de EU-regler, som i dag beskytter en bilindustri, som ikke er interesseret i at være en del af løsningen på klimaudfordringerne. Derfor kræver vi en klimalov i EU. En klimalov, der skal indføres i EU-traktaten og sikre, at EU ikke længere kan tvinge medlemslandene til at sætte økonomiske hensyn og bilindustriens interesser over hensynet til planeten og vores fælles fremtid.

Vi skal betale

Ser man på klimabelastningen, er den enormt skævt fordelt på verdensplan. Selv om det er de industrialiserede lande, der aktuelt og historisk har belastet klimaet mest, er det især de fattigste lande, som mærker konsekvenserne af klimaforandringerne. EU har derfor en særlig forpligtelse til at understøtte klimatilpasningen i de fattigste lande.

De industrialiserede lande har forpligtet sig til at bidrage med 100 milliarder dollar i klimabistand i 2020. EU har lovet at bidrage, men en stor del af pengene tages fra udviklingsbistanden, selv om aftalen er, at EU skal bidrage med en særlig klimastøtte.

Derfor bør EU som et samlet sikre, at man opfylder sine løfter om klimabistand og bidrager med vores del af regningen. EU’s landbrugsstøtte skal også afvikles og igennem investeringer skal vores landbrug og fødevareproduktion omlægges fra en intensiv klimabelastende produktion til en mere klimavenlig produktion.

Vi kan stadig nå at forhindre klimaforandringerne. Det var konklusionen fra FN’s Internationale Klimapanel sidste efterår. Men det vil kræve langt højere klimaambitioner i EU. Det kommende EU-Parlamentsvalg bliver derfor helt afgørende for, atnder kan skabes politisk opbakning til at hæve ambitionerne og redde klimaet og vores børns fremtid.

 

Nikolaj Villumsen er spidskandidat for Enhedslisten til EU-Parlamentsvalget. Malin Björk er medlem af EU-Parlamentet, Vänsterpärtiet, Sverige. Younous Omarjee er medlem af EU-Parlamentet, La France Insoumise, Frankrig. Marisa Matias er medlem af EU-Parlamentet, Bloco de Esquerda, Portugal. Miguel Urbán er medlem af EU-Parlamentet, Podemos, Spanien. Mia Haglund er kandidat til EU-Parlamentsvalget, Venstreforbundet, Finland.

Bragt i Information 24. april 2019

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Per Clausen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed