Udnyttelse af dem, der arbejder for de stadigt voksende internetplatformen, især dem tilbyder let og billig transport og udbringning, har længe været et kendt problem. For kan det virkeligt passe, at alle dem der leverer den reelle arbejdsindsats er reelt selvstændige – og at platformene derfor har meget lidt ansvar over for dem? Fra manglende rettigheder ved sygdom, til øjeblikkelig afskedigelse fra jobbet – i hele Europa ser vi et stigende antal af mennesker, hvis indtægt helt eller delvist afhænger af platformene.
Derfor knyttes der også mange håb til hvad resultatet kan blive, når EU-direktivet om platformsarbejdere engang er færdigforhandlet. At dømme ud fra den lobbyindsats nogle af de store platformsvirksomheder har gang i, kan det føre til store ændringer. Ændringer virksomhederne frygter vil koste dem store summer, fordi de skal til at tilbyde dem, der udfører arbejdet, bedre vilkår. Men, vi skal også passe på at det, at EU er i gang med lovgivning, ikke bliver til en sovepude.
Hvor stort er problemet
Kyniske sjæle vil måske fristes til at trække på skuldrene og tænke, jaja men hvor mange drejer det sig i virkeligheden om? Skal vi virkeligt bekymre os så meget om et par enkelte cykelbude?
Men spørger man EU-Kommissionen er det langt mere udbredt, end mange måske går og tror. Sidste år drejede det sig eksempelvis om 28 millioner indbyggere i EU – eller omkring 6% af den samlede befolkning. Det er et tal der vokser kraftigt, og om blot få år, i 2025, forventes det hele 43 millioner mennesker – eller svarende til 9% af befolkningen – i EU vil arbejde via platforme. Der er med andre ord tale om betydelig del af befolkningen.
Usikre arbejdsforhold
Faren ved platformsarbejde blev endnu engang bragt frem i lyset i sidste uge, da akademikerbladet kunne bringe historien om et Woltbud der blev opsagt – og som siger, det skete fordi han har forsøgt at organisere sine kollegaer. Selve opsigelsen lyder da også som et klart forsøg på, at bruge ham som afskrækkende eksempel over for andre bude, der kunne finde på at stille samme krav.
Sagen udstiller i hvor høj grad der er brug for handling – og også, at vi ikke blot kan vente på EU. For ganske vidst er der et EU-direktiv på vej igennem systemet, men det er endnu ikke færdigforhandlet og det er usikkert, hvornår det rent faktisk vil være endeligt færdigt. Derfor kan der også komme til at gå lang tid, før end de millioner af arbejdere det påvirker, kommer til at føle nogle forbedringer.
Et problem der stikker dybere
En helt anden ting er, at problemet med falske selvstændige jo stikker langt dybere end hvad vi ser med platforme som Wolt og Uber. Det eksisterer i høj grad i andre brancher, og spredt ud over hele EU. Det har, hvis vi er ærlige, været et problem i langt længere tid end vi har talt om problemerne med the gig economy og udnyttelse af platformsarbejdere.
Derfor er en anden fare ved at lade sig forblinde af at EU har foreslået et direktiv, at man ender med at skabe en fortælling om, at nu løses problemet.
Med andre ord: Udviklingen i EU på feltet kan blive et vigtigt skridt til at stoppe eller mindske udnyttelsen af platformsarbejdere – men det må på ingen måde blive til en sovepude, hverken i Danmark eller i EU.
Vi skal i sidste ende huske, at platformenes udnyttelse af arbejdere ikke er sygdommens årsag, men derimod ”blot” et symptom på den. Det er vigtigt at behandle symptomerne, men vi må også bestræbe os på at få bekæmpet den underliggende sygdom: brugen af falske selvstændige.
Indlægget er oprindelig bragt på arbejderen den 15. november, og kan også findes her.
