Det var en god dag, da regeringen og en bred skare af Folketingets partier, herunder Enhedslisten, for nyligt blev enige om en ny aftale mod social dumping. Aftalen er et vigtigt skridt på vejen til at sikre lige vilkår på det danske arbejdsmarked og til at bekæmpe det problem vi desværre har med udnyttelsen af udenlandske kolleger.
Der er meget, vi selv kan klare her i Danmark. I fagbevægelsen arbejder vi hver dag for at sikre et organiseret arbejdsmarked, hvor ingen står alene. Fra politisk side sikrer vi, at der føres kontrol med og håndhævelse af reglerne.
Men der er også udfordringer, som ikke holder sig til landegrænser, og som vi er nødt til at tackle i fællesskab, på EU-niveau. Danmark er en del af EU og Det Indre Marked, hvilket overordnet set er til gavn for danske virksomheder og lønmodtagere, men det betyder også, at en del af de udfordringer, vi står overfor på arbejdsmarkedet er grænseoverskridende. Det gælder særligt social dumping og arbejdskriminalitet, som desværre reelt set også har fået fri bevægelighed med virksomhedernes frie bevægelighed internt i EU.
Den frie bevægeligheds muligheder og farer
Som det er nu, muliggøre den frie bevægelighed desværre, i tillæg til fordelene, også et parallelt arbejdsmarked, der består af falske selvstændige, fordækte bagmænd, vikarbureauer, postkasseselskaber og endeløse kæder af underkontrahenter, som groft udnytter udenlandske kolleger, enten for at omgå de lokale løn og arbejdsvilkår eller for decideret at begå svindel og kriminalitet. Det kan ikke fortsætte!
Derfor er det også oplagt, at vi bruger Europa-Parlamentsvalget søndag den 9. juni til at sikre et fair og anstændigt indre marked for lønmodtagere i hele EU. Vi skal kunne fortsætte med frit at handle og drive virksomhed på tværs af grænserne. Men det kræver, at vi er parate til at stille flere betingelser og dermed begrænsninger for den endeløse frie bevægelighed, hvis ikke det skal gå ud over lønmodtagerne.
Vi ved af erfaring, at det kan lade sig gøre at finde fornuftige og balanceret løsninger, også ved brug af EU-systemet. For eksempel spillede 3F en helt central rolle i at forme den aftale, der førte til den såkaldte Vejpakke, som gjorde op med mange års grov udnyttelse inden for sektoren. Takket være et solidt samarbejde med danske MEP’ere lykkedes det at lande en aftale, som i dag sikrer lige løn for de hundrede tusinder af lastbilchauffører, der leverer varer og tjenesteydelser på tværs af Det Indre Marked.
Som noget helt principielt slog Vejpakken fast at løn ikke er noget, vi skal konkurrere på. Man har ret til den samme løn, også selv om ens arbejdsgiver er etableret i et andet EU-land. Vejpakken satte med andre ord klare begrænsninger for Det Indre Markeds frie bevægelighed, fordi det var fair over for lønmodtagerne og fair over for de mange fornuftige og anstændige virksomheder og vognmænd, som ikke ønsker et ræs mod bunden. Dermed viste vejpakken også hvordan det er muligt at skabe forbedringer inden for rammerne af systemet – hvis den politisk vilje vel at mærke er der.
Fair og anstændige løsninger på reelle problemer, er noget vi helst skal se mere af fra det nye EU-Parlament og den nye EU-Kommission, særligt når det forventede lovarbejde med at udvide Det Indre Marked går i gang.
Helt konkret foreslår vi, at man vedtager en social dumping pakke på EU-niveau, som indeholder tre klare redskaber.
Tre redskaber til at tackle social dumping i EU
For det første, mangler vi redskaber til at sikre håndhævelsen af de eksisterende nationale og europæiske regler. Helt konkret foreslår vi, at der introduceres et europæisk ID-kort for arbejdstagere, som skal skabe mere gennemsigtighed for de enkelte lønmodtager over deres rettigheder og samtidig vil det gøre myndighedernes kontrolarbejde langt nemmere. Enhedslisten har som hovedforhandler på en beslutning allerede sikret, at der eksisterer et flertal i Europa-Parlamentet, som ønsker at indføre sådan et ID-kort for europæiske lønmodtager. Men der ligger et opfølgningsarbejde i at presse EU-Kommissionen, som indtil videre har været fodslæbende og ikke leveret på sine løfter.
For det andet, bør der kastes et kritisk blik på de eksisterende regler for offentlige udbud i EU. Hvert år bruger EU-landende tilsammen omkring 15 billioner kroner på offentlige indkøb. Desværre går over halvdelen af de offentlige udbud i EU alene til dem der byder med den laveste pris, hvilket skaber et ræs mod bunden, hvor kun virksomheder i skattely og virksomheder, der udnytter deres arbejdere eller ødelægger miljøet kan konkurrere. Helt konkret forslår vi, at reglerne revideres for at styrke krav til arbejds-, arbejdsmiljø- og lærlingeklausuler i offentlige udbud. Samtidig skal kæden af underleverandører begrænses. Endeløse kæder af underkontrahenter har ofte kun et formål og det er svindel. Hertil kommer, at vi skal have mulighed for at sortliste og dermed udelukke de virksomheder, der gribes i at begå svindel eller i at ignorere arbejdsmiljøreglerne.
For det tredje, skal der en langt større og målrettet indsats til, for at sikre at borgere uden for EU – såkaldte tredjelandsborgere, der ofte kommer hertil gennem lyssky vikarbureauer – ikke blive gjort til ofre for slavearbejde og menneskehandel. EU-Kommissionen og de europæiske arbejdsgivere presser hårdt på for at øge rekruttering af tredjelandsborgere. Derfor er vi nødt til at styrke det grænseoverskridende samarbejde med at bekæmpe arbejdskriminalitet. Helt konkret bør Den Europæiske Arbejdsmyndighed have et fornyet og styrket mandat til også at kunne behandle sager, der omhandler tredjelandsborgere, og så skal arbejdsmarkedets parter på nationalt niveau spille en langt større rolle i samarbejdet og kunne bringe sager op, som Arbejdsmyndigheden skal handle på. Det er trods alt her man tættest på problemerne.
Indlægget er oprindeligt bragt i Altinget, og kan findes der via dette link.
