Arbejdskraftens frie bevægelighed bliver ofte beskrevet som en af EU’s vigtigste bedrifter. At kunne rejse frit mellem EU-lande, arbejde uden for sine egne landegrænser og få udvidet sin horisont er da også en god ting, men virkeligheden er desværre langtfra så rosenrød.
Sådan som reglerne for fri bevægelighed for arbejdskraft ser ud i dag, så kan griske arbejdsgivere presse lokale løn- og arbejdsvilkår langt ned, ene og alene for deres egen grådige vindings skyld. Vi ser det gang på gang med chokerende sager om grov udnyttelse af arbejdskraft i mange brancher: Byggeri, rengøring, langbrug, gartneri, skovbrug og på restauranter og hoteller.
Det kunne vi for eksempel se med sidste års afsløringer, hvor op mod 200 filippinere boede under usle, uhygiejniske forhold og arbejdede for ned til sølle 15 kroner i timen i en stor slumlejr i Padborg. Og senest med den grove sag om de hundredevis af kinesiske kokke, som udnyttes på sushi- og kinarestauranter i Danmark.
Vi skal have gjort op med EU’s princip om, at den frie bevægelighed går forud for faglige og sociale rettigheder.
Opgør med EU-regler nødvendig
Det er vigtigt at understrege, at vi i Enhedslisten ikke er imod, at man skal kunne rejse til andre EU-lande og søge arbejde, eller komme til Danmark fra EU- og EØS-lande. Vi mener blot, at det skal være under ordnede forhold, så vi undgår social dumping. Det kræver et opgør med EU-reglerne, som vi kender dem i dag.
For selvfølgelig skal vi i Danmark byde nye, gode kollegaer fra andre europæiske lande velkommen, såvel som at vi selv skal kunne rejse ud og arbejde i andre europæiske lande. Men den frie bevægelighed skal også være fair, og det sker kun ved, at der arbejdes på samme løn- og arbejdsvilkår.
Kyniske arbejdsgiveres import af underbetalt arbejdskraft skal standses. Vi skal have gjort op med EU’s princip om, at den frie bevægelighed går forud for faglige og sociale rettigheder. Og det er den europæiske fagbevægelse også enig i. Derfor foreslår de en social protokol, hvor netop de sociale og faglige rettigheder modsat i dag vejer tungest. Det kæmper vi i Enhedslisten for, men kampen er hård, for det kræver nemlig enstemmighed mellem EU-staterne at ændre traktaten.
Kampen om bedre vilkår lokalt skal støttes
Det er ikke besynderligt, at arbejdere fra Litauen, Bulgarien eller andre europæiske lande kommer til Danmark, når danske arbejdsgivere tilbyder det, selv på kummerlige vilkår. Men takket være EU’s regler ender de desværre med at blive brikker i et beskidt spil, hvor skruppelløse arbejdsgivere spiller arbejdere ud mod hinanden.
Dansk Folkeparti indtager den klassiske unuancerede, kritiske rolle, hvor de skyder skylden på de udenlandske arbejdere, selvom sandheden er, at hovedfjenden er de kyniske arbejdsgivere, der har frit spil på grund af EU.
Derfor er det vigtigt med international solidaritet mellem arbejdere, der tager udgangspunkt i at sikre, at mennesker kan leve under ordentlige vilkår i deres eget land. Kommer de til Danmark, skal de arbejde på danske løn- og arbejdsvilkår.
Politisk set skal vi knokle for at løfte de fattigste EU-lande op på bedre vilkår og bakke varmt op om den danske fagbevægelses indsats for at støtte kollegaerne i de fattige europæiske lande med at kæmpe for ordentlige løn- og arbejdsvilkår lokalt.
Herfra står det bøjet i neon: Nej tak til udnyttelse og social dumping. Ja tak til en fair og solidarisk fri bevægelighed.
Bragt på Altinget 20. december 2019
