I EU-systemet er et af højrefløjens yndlingskoncepter for tiden de såkaldte ”omnibus”-pakker. Det er lovgivningspakker, der samler ændringer til forskellige stykker lovgivning i én samlet tekst, som typisk med en enkelt stemme eller to, kan have vidtrækkende konsekvenser for ganske megen lovgivning på én og samme tid.
De passer på den måde fint ind i det, både EU-Kommissionen og den danske regering ynder at omtale som ”regelforenkling”, men som i virkeligheden handler om to ting: regeludvanding og regelafvikling.
Omnibusserne fører til mindre debat og parlamentarisk kontrol, og derfor er de farlige – ikke mindst i hænderne på Europæiske konservative der i deres kamp mod grænser for virksomheders spillerum ikke er bange for at alliere med EU’s yderste højrefløj – eller for den sags skyld de danske socialdemokrater.
På den baggrund er det endnu mere bekymrende at en af de mange omnibusser (ja det kalder vi dem faktisk nu), der er på vej, handler om kemi. Det er en pakke der, allerede fra begyndelsen er blevet kritiseret bredt. Både eksempelvis sundhedsorganisationer, den europæiske fagbevægelse og grønne organisationer har derfor råbt vagt i gevær.
Kritik af pakken er der da også god grund til, for den kan komme til at ramme bredt. Fra dårligere beskyttelse af arbejdere mod farlige kemikalier, til europæiske forbrugere. Blandt de kontroversielle forringelser som EU-Kommissionen spillede ud med, var nemlig et forslag der fik næsten alle til at ryste på hovedet: at tillade flere kræftfremkaldende stoffer i kosmetik. Et forslag det er værd at se fornuften i, ligesom det er svært at forstå, hvorfor man mener producenter af farlig kemi nu skal have lov til at komme mindre præcis information på deres farlige produkter.
Eller sagt med andre ord, det er utroligt hvad visse kræfter i EU lige nu er villige til at ofre i den kortsigtede ”konkurrenceevnes” uhellige navn.
Det er noget vi i Enhedslisten i sagens natur er lodret uenige i. Vi mener ikke, der er behov for lettere regler for kemiindustrien, men derimod at vi skal have regler, der vægter hensynet til mennesker og miljø højere. Derfor er netop kampen mod farlige kemikalier også noget at det vi kommer til at bruge ekstra mange kræfter på – og vel at mærke ikke bare i ord, men også med konkret handling.
I ord, begynder vi denne uge en kampagne mod EU’s kemikaliepolitik. Den betyder at man resten af november vil kunne opleve debatindlæg og pressemeddelelser, videoer og information på sociale medier, en ny temaside på vores EU-hjemmeside – og helsidesannoncer i både Ekstra Bladet og Information.
I handling kommer det til at betyde, at jeg nu er Venstrefløjsgruppen i EU-Parlamentets forhandler på både den kommende Kemiomnibus og på de nye regler for EU’s kemiagentur, ECHA. Regler, der for os handler om, at kemiagenturet er nødt til at få flere ressourcer til at analysere, kontrollere og vurdere farlige stoffer. For når kemiindustrien elsker at gemme sig bag usikkerhed om hvor farlige stoffer er, må vi jo sikre at den viden skaffes. Og endeligt skal jeg også være med til at forhandle om øget indsats mod farlige stoffer på arbejdspladsen.
At vi lancerer en kampagne nu, skyldes to ting: dels af kemiomnibussen er ved at ramme os, men også det, at Danmark jo som bekendt stadigt har EU-formandskabet – med alle de muligheder det giver. I den forbindelse tillader jeg mig selv at håbe, selv om nogle måske vil mene det er lidt naivt, at regeringen vil følger tidligere ord med handling, øge sin indsats i Bruxelles, og melde sig mere ind i kampen mod farlige kemikalier i EU. For helt ærligt, når det gælder beskyttelse mod farlig kemi, bør det være klart at vi skal skrue op, og ikke ned, for ambitionsniveauet!
Læs mere om Enhedslistens kampen for bedre regler i EU på den nye temasise enhedslisten.eu/kemi.
Indlægget er oprindeligt bragt i Dagbladet Arbejderen, og kan findes der, via dette link.
