Analysen var, at der ikke længere kunne forestilles en trussel imod Danmark, og at vores sikkerhed blev bedst garanteret ved, at vi fulgte USA i tykt og tyndt uden kritiske spørgsmål eller forbehold. 

Bred enighed om at skifte fra territorialforsvar til ekspeditionsforsvar

Det førte en række markante og forkerte politiske beslutninger med sig. Allerede i 2004 nedlagde partierne bag forsvarsforliget (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne) effektivt Danmarks mobiliseringsforsvar og territorialforsvar.

Når vi står sammen i Norden, har vi både en ikke ubetydelig kampkraft, og vi udgør relativt ens velfærdssamfund og demokratier.

De afviklede blandt andet ubådseskadren og det jordbaserede luftforsvar. 

I stedet ville de have en udrykningsstyrke, et ekspeditionsforsvar, som kunne deltage i USA’s krige rundt omkring i verden. 

Man gik endda så langt, at man ikke konsekvent afsatte midler til at deltage i de (fejlslagne) krige og militæroperationer i USA’s fodspor langt fra Danmarks grænser. De skulle findes inden for Forsvarets egne budgetter. 

Konsekvensen viste sig at være lige så forudsigelig, som den var skadelig: kaserner, som hang i laser, manglende reservedele, nedslidt materiel herhjemme, hundredetusindvis af dræbte civile, destabiliserede regioner og undergravning af den internationale retsorden globalt. 

Kort sagt var bevægelsen blandt de såkaldt ansvarlige mainstreampartier: Ja til at nedlægge det danske territorialforsvar. Ja til ulovlig krig i Mellemøsten. Ja til total, ubetinget underkastelse til USA’s stormagtsinteresser og ønsker. 

Det hele har vist sig at være en ubetinget katastrofe.

Og det ville klæde det politiske flertal, som stod bag beslutningerne at vise format, vende blikket indad og tage ansvar i stedet for at deltage i et pinligt rivegilde.

Nordisk forsvarssamarbejde er dybt nødvendigt 

I Enhedslisten har vi altid advaret imod den enøjede og farlige totalunderkastelse til USA. Og med Trump i Det Hvide Hus, hvor han gør, hvad han kan for at underløbe det amerikanske og de europæiske demokratier, tækkes sin ven Putin, knække Ukraine og erobre territorie i Grønland, så må man sige, at vi har fået ret i den del.

Vi har også altid været varme fortalere for en nordisk forsvarsunion og et tæt nordisk forsvarssamarbejde.

Når vi står sammen i Norden, har vi både en ikke ubetydelig kampkraft, og vi udgør relativt ens velfærdssamfund og demokratier med meget sammenfaldne interesser. Også det har tiden givet os ret i.

Et tæt nordisk forsvarssamarbejde er dybt nødvendigt nu. Som supplement til samarbejdet i Nato og Europa og som fælles blok her. Det har været opløftende at se regeringen tage skridt i denne retning. Men vi skal gøre mere.

Glem fortiden – vind fremtiden

Til gengæld har vi nok historisk undervurderet, at en reel uafhængighed af USA kræver nødvendige, strategiske investeringer i vores egen sikkerhed. I alt fra militærmateriel, kaserner, gode lønforhold, enheder over beredskab til cyberforsvar. 

En ting er fortidens synder. Nu handler det om ikke at gentage dem, så vi kan vinde fremtiden.

Den fejl kommer vi ikke til at gentage i fremtiden. 

Det er helt afgørende for os, at de nødvendige investeringer, vi skal lave i vores forsvar og sikkerhed, sker klogt, så de alle bidrager til at vikle os ud af vores afhængighed af et USA, som under Trump fremstår mere og mere som autoritære fjender af international lov og ret, lighed og demokrati.

Det er ganske enkelt en farlig undladelsessynd at gøre andet.

Derfor har det også været bekymrende at se forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtale, at han ikke har nogen skrupler ved amerikansk militærudstyr.

En ting er fortidens synder. Nu handler det om ikke at gentage dem, så vi kan vinde fremtiden.

Det kræver, at alle de partier, som stod sammen om afviklingen af Forsvaret hjemme og ulovlige, ødelæggende krige ude, stopper med at pege fingre og tør lægge en ny kurs, som gør Danmark, Norden og Europa uafhængige af USA hurtigst muligt.