Siden starten af coronanedlukningen har vi i Enhedslisten kæmpet for, at virksomheder i skattely skal udelukkes fra at modtage hjælpepakker. Gang på gang har regeringen svaret, at EU-reglerne ikke gjorde det muligt. Og selv da EU-Kommissionen afviste, at det var tilfældet, har regeringen nølet med en endelig afklaring. Spørgsmålet er hvorfor?
Coronanedlukningen var nødvendig af hensyn til folkesundheden. Det var en politisk beslutning, og derfor har det været samfundsøkonomisk fornuftigt at holde hånden under lønmodtagernes arbejdspladser.
Man skulle tro, at en socialdemokratisk regering ville være med på den. Men nej
Søren Søndergaard og Victoria Velásquez , MF, Enhedslisten
Men vi har fra starten ment, at kompensationen skal uddeles retfærdigt. Det er nemlig skatteydernes penge, som vi kompenserer virksomhederne med. Derfor har vi ved forhandlingsbordet igen og igen påpeget, at virksomheder i skattely bør udelukkes fra hjælpepakker. Man skulle tro, at en socialdemokratisk regering ville være med på den. Men nej, på et samråd 26. august 2020 lod skatte- og erhvervsministeren os forstå, at det kan man ikke for EU-reglerne.
Meget dårligt kan siges om EU, men i dette tilfælde er det bare ikke korrekt. EU-Kommissionen havde forinden henstillet til, at medlemsstaterne burde udelukke virksomheder med forbindelse til lande på EU’s sortliste over skattelylande.
Bevares, EU’s sortliste er meget mangelfuld. Cirka en tredjedel af verdens skattely gemmes væk i EU-lande, hvor især Irland, Holland og Luxembourg lukrerer på, at lande inden for EU ikke kan komme på sortlisten. Men en mangelfuld udelukkelse af virksomheder i skattely fra hjælpepakker er trods alt bedre end ingenting.
Her satte regeringen dog hælene i. De mente ikke, at EU-Kommissionens tolkning af EU-reglerne var korrekt.
I efteråret 2020 blev det gennem en række svar til Folketinget klart, at EU-Kommissionen fastholder sin fortolkning. Alligevel vil regeringen ikke stå ved, at dialogen er slut og konklusionen klar. Vi har ellers spurgt, hvornår de er færdige med at gentage de samme spørgsmål og få de samme svar fra kommissionen. Vi spurgte første gang 15. december sidste år. Vi prøvede igen 23. februar. Så 4. maj. Og senest igen 26. maj, hvor regeringen meddelte, at de ikke ved, hvornår dialogen afsluttes.
Hvis vi skal komme regeringen i møde, så sker det fra tid til anden, at medlemslande og EU-Kommissionen har forskellige udlægninger af EU-retten. Men det seneste svar fra skatteministeren viser, at regeringen ikke kan dokumentere dialog med kommissionen siden årsskiftet. Det er ellers dialogen med EU-Kommissionen, som regeringen har brugt som påskud for en manglende afklaring.
Det er nu lykkedes regeringen at gøre ingenting i så lang tid, at det er for sent. Coronanedlukningen nærmer sig sin afslutning. Dermed er hjælpepakkerne også begyndt at blive udfaset.
Men tilbage står spørgsmålet, om regeringen er ligeglad med at bruge skatteydernes penge til at hjælpe virksomheder, som ikke vil betale skat?
Debatindlægget blev bragt i Politiken d. 6 juli 2021.
