Danmark har netop sat sig for bordenden som formandsland for EU. Det giver muligheder for at opnå vigtige fremskridt. Desværre giver regeringens oplæg grund til panderynker.

Midt i en dramatisk tid for Europa overtager Danmark formandskabet for EU. Det giver en sjælden mulighed for at sætte dagsordener og styre forhandlinger – en mulighed som regeringen ikke må spilde.

Derfor har vi ventet i spænding på regeringens udmelding om dens formandskabsprioriteter. Desværre ligner det, at regeringen satser på strategien ”lave ambitioner er svære at skuffe”.

Europaministeren har udtalt, at regeringen ”vil bruge formandskabet til aktivt at tage politisk lederskab og forme Europa”. Men ser man den efter i sømmene, ligner regeringens program for formandskabet mest en stik-i-rend-opgave for EU-Kommissionens konservative formand, Ursula von der Leyen.

Man kan få den tanke, at det snarere er tyske konservative end en handlekraftig dansk regering, som har sat de politiske mål.

Mange vigtige ting at kæmpe for

Man bør dog ikke give op på forhånd. Regeringen har to hovedfokusser, sikkerhedspolitik og ”et konkurrencedygtigt og grønt Europa”. På begge områder er der vigtige ting at slås for.

Europæisk sikkerhed bør tages alvorligt. Vi har brug for en behovsdrevet styrkelse af vores territorialforsvar, og her er europæisk koordinering en god ide. Vi lever nemlig i en tid, hvor stormagter mod øst, vest og syd lader hånt om international ret. Men også en tid, hvor destabilisering og autokratiske tendenser kan komme indefra, ikke kun udefra. Når usikkerheden vokser for almindelige lønmodtagere, vinder længslen efter stærke mænd frem.

Derfor bør regeringen bruge EU-formandskabet til at kæmpe for Europas arbejdstagere. Når vi bekæmper social utryghed, styrker vi sikkerheden i Europa. Man bør arbejde for regler, som bremser den massive sociale dumping, som plager EU. For eksempel har vi brug for ID-kort for vandrende arbejdstagereder.

EU’s udbudsregler er en anden vigtig kampplads. Hele 14 procent af EU’s BNP bruges på offentlige udbud, men lige nu er det alt for svært at stille krav om respekt for lønmodtagerrettigheder, når offentlige kontrakter tildeles. Samtidig kaster vi offentlige kroner efter skattely-virksomheder. Det bør være en dansk mærkesag at ændre.

Et andet problem er manglen på beskyttelse mod farlige stoffer på arbejdspladsen. Der er 1400 farlige stoffer, som slet ikke har grænseværdier, og lige nu kan EU’s kemiagentur kun vurdere fem stoffer ad gangen. Det betyder, at vi skal vente årtier før vi grænseværdier for dem alle sammen. Det er dybt uacceptabelt. Derfor er spørgsmålet, hvad regeringen konkret vil gøre for at opnå regler, der beskytter arbejdere mod disse stoffer.

Vi må ikke ”forenkle” vores miljø sønder og sammen

Regeringens andet hovedfokus er på ”et konkurrencedygtigt og grønt Europa”. For tiden går regelforenklingens spøgelse gennem Europa – alle kræfter sættes ind på at fjerne regulering. Der er derfor grund til at frygte, at formandskabet bliver mere afreguleret end grønt. Det ville være en skam, for regeringen bør presse på for en række grønne dagsordener.

For det første bør Danmark arbejde benhårdt for et totalforbud mod PFAS. Der er blevet taget visse skridt både i Danmark og i EU, men hvis vi bliver ved med at regulere PFAS på ét område ad gangen, bliver kampen mod evighedskemikaliet PFAS en evighedskamp. PFAS er overalt omkring os. Brugen af PFAS-pesticider i landbruget har netop slået rekord.

Det er nemt at blive pessimistisk, når det er den samme danske regering, der skal kæmpe for miljøet, som systematisk har overtrådt vandrammedirektivet og ladet vores fjorde og vandløb blive kvalt. Og man bliver hurtigt opgivende, når det er landbrugslobbyens Venstre-regering, der skal kæmpe for bedre forhold på de voldsomt lange dyretransporter gennem Europa.

Men et EU-formandskab er og bliver en helt speciel mulighed. Nu skal vi kæmpe for, at den danske regering ikke får lov at spilde den.

Af:

• Pelle Dragsted, politisk ordfører, Enhedslisten
• Per Clausen, medlem af Europa-Parlamentet, Enhedslisten
• Søren Søndergaard, EU-ordfører, Enhedslisten

Indlægget er oprindeligt bragt i Altinget, og kan findes der, via dette link.