Opinion Folkeafstemning

Naturligvis skal Danmark kunne deltage i Afrika

Nikolaj Villumsen skriver om "Skal Danmark kunne deltage i EUs militære missioner i Afrika?" Det sker som en del af Berlingskes korte "dueller" mellem ja- og nej-siden, op til folkeafstemningen 1. juni.

Foto: European Defence Agency
Nikolaj Villumsen (MEP)

Skal Danmark kunne deltage i EU’s militære missioner i Afrika? Ja og nej, må det korte svar lyde, for det kommer an på omstændighederne.

Netop missionerne til tidligere kolonier i Afrika er et vigtigt punkt at diskutere, i forbindelse med folkeafstemningen specifikt og EU’s udenrigs- og militærpolitik generelt.

Sandheden er, at Danmark allerede er en aktiv deltager

Det er nemlig i meget høj grad til Afrika at EU’s missioner er gået. Sandheden er, at Danmark allerede er en aktiv deltager i mange af disse – og det vil folkeafstemningen ikke nødvendigvis ændre ved, lige meget hvordan den ender. Det skyldes to ting:

Den ene, er at i de tilfælde hvor det danske Folketing har ønsket at deltage i en EU-militærmission, lykkes det som regel at finde en løsning, fx ved at deltage gennem FN eller via bilateralt samarbejde.

Den anden, er at Danmark allerede er blandt de allermest aktive EU-lande, det er vi ikke mindst fordi vi deltager aktivt i de mange civilt-ledede missioner. For hver militær mission er der omkring to civilt-ledede missioner i EU-regi.

Som i så mange andre af livets aspekter, er det dog ikke kun et simpelt tal for hvor mange gange vi deltager, der bør tillægges mest væk. Det vigtige bør være kvaliteten, forholdene og ikke mindst effekten af missionerne.

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at jeg foretrækker udsendelse til fredsbevarende FN-missioner, eller at jeg foretrækker at det sker civilt, frem for militært.

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at jeg foretrækker udsendelse til fredsbevarende FN-missioner, eller at jeg foretrækker at det sker civilt, frem for militært.

Én ting der dog er uhyre vigtigt er, at en udsendelse af danske soldater altid bør følges af klare mandater, og en konstant overvågning af menneskeretssituationen. Desværre har vi set at EU’s missioner på det punkt ofte ikke har de menneskeretsligegarantier indbygget, som de bør. Det er måske også derfor vi har set en række skandaler der involverer EU’s militære missioner: fra seksuelle overgreb til EU-trænede soldater der, under kommando af russiske lejesoldater, begår massakre og overgreb.

Man må også huske på at problemet i verden desværre ikke er, at vi mangler konflikter at sende soldater til, men derimod at FN mangler veluddannede og veludrustede styrker at sende ud

Man må også huske på at problemet i verden desværre ikke er, at vi mangler konflikter at sende soldater til, men derimod at FN mangler veluddannede og veludrustede styrker at sende ud. Hvis Danmark ikke kan deltage i en af EU’s militære missioner, så vil kan de deltage i en FN-Mission, ofte til det samme land.

Som Peter Viggo Jakobsen fra forsvarsakademiet sagde det: Der er krig nok til alle.

Som Peter Viggo Jakobsen fra forsvarsakademiet sagde det: Der er krig nok til alle.

Jeg gerne at man opprioriterede deltagelse i fredsbevarende FN-missioner og hvad der er bedst for befolkningerne, fremfor at fokusere på, om de udsendte kan få et EU-flag på skulderen eller ej.

 

Indlægget er også bragt i Berlingske, lørdag den 21. maj. Det kan også findes her.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed