At Viktor Orbán og mange af hans venner på den yderste højre fløj af Europæisk politik ikke just er fans af at støtte krigsramte Ukraine, det er næppe nyt for dem der følger bare nogenlunde med i politik. Men der var måske alligevel nogle der fik kaffen lidt galt i halsen, da de for nyligt i Politiken kunne læse en historie under overskriften DF’er stemte imod Ukraine-lån som eneste dansker. Det er trods alt ikke hver dag man kan læse, at et dansk parti der engang leverede de afgørende stemmer til forskellige borgerlige regeringer, ikke mener at EU bør gøre sit for at hjælpe et land der gennem år har været udsat for et vedvarende og brutalt angreb, et angreb der truer sikkerheden langt ud over Ukraines grænser.

Nogle ville måske tro at der blot var tale om en fejl fra Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, men så ville de tage fejl. I Politiken forsvarede han da også sin stemme, og når man husker på at han jo faktisk, som såkaldt ”chief whip” i sin gruppe, faktisk er Orbáns chefindpisker i EU-Parlamentet, så bliver det måske mindre overraskende, omend ikke mindre svært at forstå.

Fra min plads i EU-Parlamentet er det klart hvordan spørgsmålet om Rusland og Ukraine i stigende grad deler vandene, og til tider med brudflader der overrasker. Selvom man kan finde eksempler på manglende støtte vilje til at støtte Ukraine ,i denne eller lignende afstemninger, i stort set samtlige politiske grupper, så er det dog også klart at denne holdning primært findes hos det yderste højre. Noget der også blev klart, hvis man fulgte debatten i EU-Parlamentet.

Venstrefløjen går en anden vej

Heldigvis er der dog ikke kun modstand mod hjælp og støtte til Ukraine at finde, når man kaster blikket ud over Europa – på trods af det yderste højres afsporingsforsøg. Den politiske linje fra Vistisens gruppe, må da også siges at stå i skarp kontrast til den linje vi lægger for dagen i Enhedslisten. For blot to dage efter at Viktor Orbáns chefindpisker i EU-Parlamentet stemte imod en støttepakke som Ukraine uden tvivl har brug for, var et andet emne på dagsordenen. Her var det nemlig problemet med den russiske skyggeflåde, der med ofte gamle og utilstrækkeligt forsikrede skibe i praksis omgår EU’s sanktioner, der var på dagsordenen. Skyggeflåden er ikke alene en kæmpe miljømæssig fare, den er også med til at skaffe kolde kontanter til Putin – penge der bruges til at holde hans ulovlige krig mod Ukraine i live.

Derfor kalder mange af os, herunder fra Venstrefløjen på, at man er nødt til at finde måder at stoppe den på. Det sker både af hensyn til havmiljøet i og omkring Østersøen, og for at mindske mængden af krudt og kugler Putins soldater kan sende mod Ukraine.

At det forslag overhovedet kom på dagsordenen, og at EU-Parlamentet i november skal vedtaget et beslutningsforslag om samme emne, det skyldes faktisk Venstrefløjen. For det var Venstrefløjsgruppen der fik det sat på dagsordenen, en indsats der blev ledt af Enhedslistens og vores svenske og finske søsterpartier. Det var en debat der viste de store forskelle der er. Hvor EU-Parlamentets yderste højrefløj ikke ville have handling, mens progressive kræfter krævede at man fra EU’s side stopper med at lukke øjnene og skrider til handling.

Hvad bliver det næste?

Når vi i november ikke blot skal tale om problemet, men også vedtage konkret tekst, bliver det, med noget af en underdrivelse, interessant at se hvordan Vistisens og hans venner rent faktisk kommer til at stemme. For hvor det endnu engang blev klart, at de ikke vil have at EU skal støtte Ukraine, er spørgsmålet om de så samtidigt mener EU skal blive ved med at holde hånden over Putins farlige sanktionsomgåelse? Kan det virkeligt være, at de ikke engang kan støtte op om, at man skal fratage Putinregiment nogle af de penge, de bruger til at føre krig mod Ukraine for? Det finder vi snart ud af.

Jeg ved godt hvad jeg tror – og frygter – jeg kommer til at se, når jeg tjekker stemmerne til beslutningsforslaget i november, men kun tiden vil vise om jeg i sidste ende får ret. Jeg håber jeg tager fejl i min forudsigelse af Orbán-gruppens kommende positionering, men jeg er bange for at jeg ender med at få ret.

Indlægget er oprindeligt bragt i Netavisen Pio, og kan findes der, via dette link.