Fordækte lobbyister i EU der ikke vil følge de i forvejen alt for slappe regler om kontrol, er et emne det er let at råbe op om. Men hvis vi er ærlige, er det også et emne der ofte kan virke ret ukonkret. Det er skidt, for det er faktisk et stort problem på mange fronter.

Nogle gange hjælper det dog at blive konkret, så derfor tænkte jeg at jeg vil komme med et nyligt eksempel fra livet som medlem af EU-Parlamentet. Et eksempel der også er blevet dækket af pressen i Bruxelles i den forgangne uge:

Over sommeren modtog vi flere mails fra nogle der beskrev sig selv som en ”platform” for forbrugere der gerne ville mødes når de besøger EU-Parlamentet i september. Det er der i sig selv ikke noget nyt i, for vi modtager ofte en mindre syndflod af lobbyhenvendelser fra alskens industrier.

Men der var dog flere ting der stak ud. For det første beskrev de sig selv som en ”forbrugergruppe”, hvilket jo først lyder pænt, indtil man læser hele titlen: ” a consumer advocacy group focused on tobacco harm reduction and safer nicotine alternatives”.

Der begyndte alarmklokkerne at ringe, for hvem var det mon der stod bag – og hvad ville de egentlig? Formålet var, ifølge deres mail, at tale om faren for ”overregulering” – noget der plejer at være industriens kodesprog for en hvilken som helst regel der på nogen måde begrænser hvad de kan gøre eller sige.

Derfor besluttede vi os for at kigge dem efter i sømmene, før vi svarede dem, og det betalte sig.

For det første fandt vi hurtigt ud af at de, på trods af at de klart søger at påvirke EU-systemet, ikke var registreret i EU’s lobbyregister – og dermed heller ikke har lovet at følge de almindelige spilleregler for lobbyisme i EU.

For det andet, var det på deres hjemmeside ikke til at se hvem der reelt står bag og styrer denne industriplatform. Der var intet om en bestyrelse eller noget som helst om, hvem der finansierer dem. Når man tænker på at de bl.a. advokerer for snus og ”røgfri produkter”, kunne det meget let betyde at de var tæt på tobaksindustrien.

For det tredje angav man at have en hel række europæiske talspersoner i forskellige lande – men samtidigt var den eneste adresse der blev opgivet fra Florida i USA.

Eller med andre ord. Vi blev kontaktet af nogle der påstod at repræsentere forbrugere, men klart advokerer for en industris synspunkter. Dette uden at lade sig registrere og love at følge de normale spilleregler, uden at være klare over hvem der står, hvem der styrer og hvem der finansierer. Og i øvrigt uden forklaring på, hvorfor en ”platform” der kun taler om Europa, opgiver en adresse i Florida.

Vi svarede dem derfor tilbage med alle vores bekymringer, og sagde til dem at hvis vi skulle overveje deres henvendelse ville de være nødt til dels at registrere sig i EU’s lobbyregister, og dels at afklare eventuelle forbindelser til tobaksindustrien.

På trods af at de havde sendt os mails i både juli og august blev de nu pludseligt helt tavse, og svarede os ikke tilbage. Det kan man jo vælge at tolke som man vil – og jeg ved godt hvordan jeg tolker deres pludselige tavshed. Ikke mindst fordi det desværre ikke er første gang at vi ser den del af industrien der lever af at sælge nikotin på den ene eller den anden måde, ikke vil følge reglerne. Ja nogle ville måske endda driste sig til at sige, at der er tale om et mønster.

For mig er det klart at man ikke kan fortsætte med at forlade sig på industriens gode vilje til at spille efter reglerne – vi er nødt til at få klarere og strammere regler. Herunder at lobbyplatforme der agerer på denne måde naturligvis skal kunne formenes adgang til EU-Parlamentet og de andre EU-institutioner.

Indlægget er opringeligt bragt i netavisen Pio, og kan findes der, via dette link.