Opinion

Når EU ikke stopper skattelylandene, må de nationale parlamenter gøre det

EU’s løfter om at bekæmpe skattelyproblemerne var tom snak. Derfor må Europas nationale parlamenter tage sagen i egen hånd og sammen gennemføre en mere robust sortlistning af skattelylande, som har bedre sanktionsmuligheder

Foto Gautier Salles (Unsplash)
Nikolaj Villumsen (MEP)
Nikolaj Villumsen (MEP)

Et sundt og retfærdigt skattesystem er fundamentet for velfærd. Skal der være pædagoger i daginstitutionerne, læger på hospitalet og lærere i skolerne, skal skattesystemet fungere.

Derfor er det et alvorligt problem, når store multinationale firmaer kan spekulere i at placere overskud i skattely og på den måde spille stater ud mod hinanden i jagten på lukrative skatteaftaler. Det er en ublu grådighed, som slår revner i skattesystemerne.

Det er på denne baggrund, at vi som ledende, progressive kræfter i Sverige, Danmark, Frankrig, Spanien og Portugal sammen foreslår reelle løsninger på de store grænseoverskridende problemer med skattely.

I kølvandet på LuxLeaks, Panama- og Paradisepapirerne var alle enige om, at skattely skulle bekæmpes. Det var tid til handling – én gang for alle! De stålsatte løfter om at gøre en ende på skattelyproblemerne forblev dog tom snak.

EU’s sortlistning af skattely er et godt eksempel.

Allerede i definitionen af et skattely underminerer EU sit eget formål om en sortlistning. Her fastslår EU nemlig, at en selskabsskat på nul procent ikke i sig selv er udtryk for et brud på princippet om fair beskatning. Man fristes til at spørge, hvad nul procent i selskabsskat så er?

Useriøs sortliste

Forhandlingerne om sortlisten foregik – som sædvanligt i EU – bag lukkede døre i skjul for offentligheden. I lækkede referater står det dog klart, at EU-skattelylande aktivt blokerede for vedtagelse af en liste, hvor de selv optrådte. Det er useriøst at udelade åbenlyse skattelylande som Malta, Holland, Luxembourg og Irland – intet mindre.

Utilstrækkeligheden af EU’s sortliste cementeres ved, at EU nu har fjernet en række skattely fra den allerede hullede liste. Lande, der har lovet bod og bedring, bliver placeret på en såkaldt grå liste og undgår dermed sanktioner. EU’s sortliste er nu nede på sølle ti lande.

Landene på den grå liste har med fuldt overlæg indrettet deres lovgivning, så multinationale selskaber, rigmænd og korrupte statsledere har kunnet gemme deres formuer. Nu vil EU så sætte sin lid til, at lande, der gennem årtier har muliggjort skatteunddragelse, holder ord og indfører reformer.

Det er stærkt bekymrende. Og bekymringen mindskes ikke af, at EU’s indsats imod skattely ledes af kommissionsformand Jean-Claude Juncker, tidligere premierminister i skattelylandet Luxembourg. Som premierminister forhandlede han personligt ulovlige skatterabatter til multinationale selskaber, og han blokerede i årevis for en strammere EU-kurs over for skatteunddragelse.

Det vurderes, at skatteunddragelse alene i EU-landene koster mellem 375 og 525 milliarder kroner om året. Det er en bombe under velfærdssamfundene i Europa og fastholder samtidig millioner af mennesker i fattigdom i udviklingslandene.

En koalition af villige lande

Når EU nægter at indføre et solidt regelsæt, må de enkelte lande tage skeen i den anden hånd. Derfor stiller vi europæiske venstrefløjspartier nu koordinerede forslag i vores nationale parlamenter om at indføre en reel sortlistning af skattely. Fra land til land i en koalition af villige lande må vi indføre strammere regler.

Vi vil stramme kriteriet om fair beskatning, så skattelande med lav selskabsskat ikke går fri af sortlistningen.

Vi vil afskaffe den såkaldte grå liste, så presset ikke lettes på skattely, der lover guld og grønne skove. I stedet skal der kun være en sortliste, som til gengæld omfatter alle lande og jurisdiktioner, der ikke overholder de opstillede kriterier – EU-land eller ej.

Endeligt vil vi øge presset på de sortlistede lande. Vi vil beskytte whistleblowere og straffe banker og skatterådgivere med forbindelser til skattely.

Vi vil gøre det muligt at udelukke virksomheder, der unddrager sig skat gennem skattely, og andre tvivlsomme skattearrangementer fra at udføre arbejde betalt af den offentlige kasse. Det er absurd, at virksomheder, der aktivt er med til at underminere fundamentet for offentlig velfærd, ikke kan udelukkes fra at udføre opgaver for netop den offentlige sektor.

En sådan udelukkelse vil stå i modsætning til EUs udbudsregler. EU forhindrer i dag, at kommuner, regioner og stat udelukker virksomheder fra skattelylande. Derfor skal EU’s udbudsregler ændres. Hvis ikke EU vil tillade det, må vi udfordre reglerne.

Dette er begyndelsen på en lang kamp. Yderligere tiltag vil blive lancereret i de kommende måneder – i EU-parlamentet og i mange af vores nationale parlamenter. Bekæmpelse af en lille elites skattefusk vil komme den brede befolkning til gode ved at beskytte fundamentet for vores fælles velfærd.

Af Nikolaj Villumsen er gruppenæstformand i Enhedslisten. Malin Björk er medlem af EU-Parlamentet for Vensträpatiet. Younous Omarjee er medlem af EU-Parlamentet for La France Insoumise. Miguel Urbán er medlem af EU-Parlamentet for Podemos. Marisa Matias er medlem af EU-Parlamentet for Bloco de Esquerda

Kommentar bragt i Information d. 1 maj 2018

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere