Opinion Debatindlæg

Når EU fejrer sig selv

EU-Parlamentariker Nikolaj Villumsen skriver i et debatindlæg om hvordan EU-ansatte i anledning af EU-dagen den 9. maj - den dag EU fejrer sig selv - blev opfordret til at hænge EU-flag i vinduerne, eller tage flaget med på cykeltur. De blev også tilbudt gratis EU-flag, hvis de ikke allerede havde det.

Nikolaj Villumsen (MEP)

Det er få dage før nationaldagen, og de ansatte i en af de større offentlige organisationer modtager en e-mail fra kommunikationsafdelingen.

Budskabet er klart: Nationaldagen nærmer sig, så gør jeres flag klar til at minde alle om, hvad det virkeligt handler om. Derefter følger en klar opfordring til, hvad den enkelte ansatte kan gøre:

Hæng dit flag ud af dit vindue eller på altanen, på nationaldagen, tag et foto af dig selv med flaget, og kom det på sociale medier, eller tag det endda ud på en cykeltur.

Hæng dit flag ud af dit vindue eller på altanen, på nationaldagen, tag et foto af dig selv med flaget, og kom det på sociale medier, eller tag det endda ud på en cykeltur.

Herefter fortsætter beskeden til de ansatte: hvis du endnu ikke har hentet dit flag, så kan du stadigt gøre det, men skynd dig, de løber måske snart tør.

Hele emailen krones i øvrigt af et billede af folk der går under et kæmpemæssigt flag. Så er stilen ligesom lagt.

Da jeg først hørte denne beskrivelse, tænkte jeg at det måske drejede sig om Orbans Ungarn, eller et lignende sted, når man på den måde give de offentligt ansatte et vink med en vognstang om at gå på gaden med flaget – og derefter også forsikrer dem: bare rolig, har du intet flag, kan et blive udleveret til dig.

Den næste tanke var, at det ellers næsten lyder som hvordan DF kunne drømme om at tingene skulle være, hvis de bestemte i en dansk kommune eller region.

Men nej, emailen var hverken fra et land med ondt i retsstaten, eller fra en DF-styret administration.

Men nej, emailen var hverken fra et land med ondt i retsstaten, eller fra en DF-styret administration. Korrespondancen foregik i Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg og var udsendt fra EU-Parlamentets generaldirektoratet for kommunikation til tusindvis af ansatte, på både fransk og engelsk.

Anledningen var den nu-nyligt overstående EU-dag. Det er dagen, EU har udpeget til at fejre sig selv og sine bedrifter. En dag der er helligdag for tusindvis af EU-ansatte, og som fejres med konferencer, boder og, ikke mindst, floromvundne taler og budskaber. Og altså med slet skjult pres på de ansatte for at bidrage til fejringen, eventuelt ved at tage dit flag med ud at cykle.

I en Bruxelles-sammenhæng er situationen så normal, at der faktisk næsten ikke har været rapporteret om det, på nær en britisk journalist eller to der har skrevet lidt om den flagpromoverende email.

 

Jeg spurgte efterfølgende en af mine ansatte i EU-Parlamentet om hvorvidt de følte sig pressede af systemets mail, eller måske endda opmuntrede til at deltage. Tilsyneladende ikke, for ”jeg føler det mest sådan lidt desperat. Sådan kom-nu-elsk-mig-agtigt”, lød svaret kort.

jeg føler det mest sådan lidt desperat. Sådan kom-nu-elsk-mig-agtigt

Indlægget er bragt i Dagbladet Arbejderen den 11. maj, og kan også findes her.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed