Det er nok de færreste, der kan forestille sig et stort lyseblåt Mærsk-fragtskib blive hugget op under drabelige arbejdsforhold midt på Esplanaden, klos op ad hovedkontoret.
Nemmere er det at forestille sig kummerlige forhold på en strand i Indien. Det var sjovt nok også dér, Mærsk for få år siden fik ophugget sine skibe under stærkt kritisable arbejdsforhold.
Mærsk fik lidt dårlig omtale i pressen, men mere skete der ikke. For det var ikke den dansk erhvervsgigant, men lokale underleverandører, som stod for ophugningen – og derfor bar det det fulde ansvar. Rederigiganten kunne belejligt lukke øjnene og få sine skibe ophugget til en billig pris.
Den slags ansvarsfritagelse for krænkelser af menneskerettighederne længere ude i en virksomheds værdikæde skulle EU’s due diligence-direktiv langt om længe dæmme op for.
Direktivet skulle pålægge store virksomheder at sikre sig, at farlige arbejdsforhold, børnearbejde og miljøødelæggelse ikke var en del af pakken hos deres underleverandører. Det man med et fint ord kalder due diligence.
Havde den forpligtelse været gældende, da Mærsks skibe skulle ophugges, havde en del indiske arbejdere måske undgået at få ødelagt helbredet.
EU i en kovending
Desværre har EU i en kovending besluttet, at det alligevel ikke er noget stort problem, at store europæiske virksomheder har krænkelser af menneskerettigheder og miljø gemt længere nede i deres værdikæder.
Desværre har EU i en kovending besluttet, at det alligevel ikke er noget stort problem, at store europæiske virksomheder har krænkelser af menneskerettigheder og miljø gemt længere nede i deres værdikæder.
Søren Søndergaard (EL)
EU-ordfører, Enhedslisten
EU-Kommissionen har nemlig fremsat den såkaldte omnibus-pakke, som blandt andet reducerer due diligence-forpligtelsen til kun at omfatte virksomhedernes direkte forretningsforbindelse – en brøkdel af de største virksomheders alenlange leverandørkæder.
De negative konsekvenser er ikke bare noget, jeg påstår, men noget som den danske regering selv indrømmer.
Sagen har netop været til debat i Folketingets Europaudvalg. I den forbindelse skrev regeringen i et notat til Folketinget: ”Endvidere kan forenklingen af virksomheders due diligence-forpligtigelse have negative konsekvenser for menneskerettigheder og miljø, primært uden for EU, idet virksomhederne kun skal udføre due diligence for deres direkte forretningspartnere.”
Regeringen tilslutter sig EU’s omnibus
Alligevel støtter regeringen udvandingen af reglerne. Både EU og regeringen har travlt med at understrege, at det handler om at forenkle tunge bureaukratiske regler og strømline rapporteringskrav.
Det kan der sagtens være noget om. Dele af EU’s rapporteringskrav til bæredygtighed – som nu tilbagerulles – gør mere gavn for revisorer og konsulenthuse end for klode og klima.
Men desværre er det lodret forkert at tro, at omnibus-pakken udelukkende handler om snørklede revisorerklæringer.
Det har en meget reel betydning for arbejdere og miljø i hele verden, om de største europæiske virksomheder aktivt skal sikre sig, at man ikke benytter farlige arbejdsforhold eller forårsager miljøproblemer – eller om de ikke skal. EU og regeringen mener desværre det sidste.
Indlægget er oprindeligt bragt i Altinget 7. maj 2025, og kan findes der via dette link
