I Danmark bliver forhandlingerne om klimahandlingsplanerne helt afgørende. Det er et spørgsmål om at sikre, at vi når 70 procents reduktion i 2030 og gribe muligheden for at investere grønt og solidarisk.
Vi har en forpligtelse over for klimaet og hinanden
Det er den samme beslutning, vi står foran I EU. Det første store valg, vi skal træffe, handler om en europæisk klimalov. Det er den, der i EU kommer til at sætte rammen for de klimakrav, vi stiller til os selv som samfund, til erhvervslivet og landbruget.
Klimaloven vil sætte kursen, det er derfor afgørende, at målsætningerne bliver ambitiøse nok. Vi bliver nødt til at forpligte os selv, hinanden og fremtidens politikere på at sætte klimaet først.
Thunberg kræver delmål
Lige inden Corona-nedlukningen nåede GretaThunberg at besøge os i EU-Parlamentet. Hun havde ikke meget til overs for Kommissionens forslag til en europæisk klimalov, der lyder på klimaneutralitet i 2050. Det er ifølge Thunberg slet ikke hurtigt nok til at nå i mål. Hun krævede også løbende delmål. Ikke bare for 2030 og 2050 men også år for år. Det er afgørende, at vi handler lige nu. Vi når ikke at få en ny mulighed, inden det er for sent.
Samtidig vil resolut klimahandling med ambitiøse kort- og langsigtede målsætninger ikke alene redde kloden, men også booste økonomien efter nedlukningen.
Vi bliver nødt til at handle på klimaet nu
I EU er der ikke enighed om at hæve reduktionsmålet for 2030. Kommissionsformand Ursula von der Leyen og næstformand i Kommissionen Frans Timmermans har igen og igen proklameret, at de ønsker mellem 50 og 55 procents reduktion i 2030. Men det er langt fra nok til at indfri Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.
Jeg og mine kolleger på den europæiske venstrefløj ønsker en reduktion på 65 procent og allerhelst 70 procent. Vi vil kæmpe for at opnå klimaneutralitet i 2040 i stedet for i 2050, som Kommissionen lægger op til. Det er, hvad forskningen og samtlige eksperter i grønne organisationer også mener, er nødvendigt.
Grøn omstilling skal også sikre minearbejdere
I kul-lande som Polen, er det ikke noget, der bliver modtaget med begejstring. Det handler fuldt forståeligt om frygten for at miste arbejdspladser. Og en grøn omstilling vil unægteligt betyde, at nogle bestemte typer arbejdspladser vil forsvinde. Det betyder ikke, at vi skal droppe den grønne omstilling for det er en bunden opgaven. Men vi kan sikre, at den bliver social og retfærdig. Det er også forudsætningen for at sikre opbakning til den store forandring, som den grønne omstilling kræver af vores samfund.
Det betyder, at der skal tages hånd om dem, der mister jobbet. Klimahandling skal også skabe muligheder for minearbejdere.
Pengene skal bruges grønt
En gennemgribende grøn omstilling i EU kræver,at vi tør sætte en retning og sende et klart signal til erhvervslivet og investorer om, hvor de skal kigge hen.
En klimalov gør det ikke alene. Det er afgørende, at der stilles klare grønne krav til modtagere af støtte fra EU’sbudget og den kommende genopretningsfond, som lige nu diskuteres. Men når det gælder selve EU’s budget, er det ikke et spørgsmål om at finde nye penge, men om at bruge dem, vi allerede har fornuftigt og grønt.
Alle lande skal være med
EU’s budget for 2020 er på mere end 1.200 mia.kr. Omlægges budgettet til at være møntet direkte på grøn omstilling, vil det skabe tusindvis af nye arbejdspladser.
I Danmark har flertallet i folketinget allerede vedtaget en klimalov og lige nu forhandles der om klimahandlingsplanen, der skal gøre målsætningerne til virkelighed. Men vi skal også have de lande med, som ikke er lige så langt fremme, som vi trods alt er herhjemme – eksempelvis Polen. For at de også har en realistisk mulighed for at indfri klimamålene, kræver det en økonomisk indsprøjtning.
Klimaloven skal være adgang til pengekassen
Ved at koble EU-budgettet til klimaloven kan vi sikre, at alle kommer med – i dobbelt betydning. Ved at lukke EU-kassen i for de lande, som ikke vil tilslutte sig klimalovens reduktionsmål, skaber vi størst muligt incitament for at komme med i den grønne klub.
Samtidig kan vi omlægge EU-budgettet til at støtte og fremme overgangen fra kul til vedvarende energi.
Vi skal starte med at indstille alle direkte og indirekte subsidier af fossile brændstoffer. EU har via EU-budgettet støttet brugen og produktionen af fossile brændstoffer for milliarder af kroner. Det lægger man nu op til at forsætte med i det nye EU-budget.
Fossile projekter modtager masser af støtte
Så sent som i februar vedtog EU med opbakning fra blandt andre Radikale Venstre en ny liste over energi-investeringer, som kan modtage EU-støtte. Listen er fuld af fossile projekter, som eksempelvis Baltic Pipe, som samlet set løber op i mere end 200 mia. kroner.
Vi skal i stedet vælge kun at give EU-støtte til tiltag, som er klimamæssigt og socialt bæredygtige. Når EU-budgettet finansierer infrastrukturprojekter i eksempelvis Italien, skal der være tale omudbygning af kollektiv transport frem for motorvej. Når EU-budgettet finansierer regional udvikling i Spanien, er målet at skabe lokal, bæredygtig produktion med korte forsyningskæder.
Landbruget er en omvendt Robin Hood
Der er masser af penge i EU-budgettet, som bør bruges til grønne investeringer i stedet for som nu bruges på en måde, der kun forstørrer klimakrisen.
Det vil være oplagt at gå hårdt og grundigt til værks i reformen af landbrugspolitikken. Ultimativt ved at afskaffe støtteordningen og i en overgangsperiode bruge en del af de frigjorte midler på at understøtte en omlægning til økologi og vegetabilsk produktion.
I dag udgør landbrugspolitikken knap 35procent af EU’s samlede budget. Hovedparten af pengene går til direkte udbetalinger til landmændene – jo flere hektar land, des flere penge. Det har betydet, at 80 procent af støtten i dag går til 20 procent af landbrugene – en slags omvendt Robin Hood. Den nuværende landbrugspolitik har understøttet intensivt landbrug og øget presset på naturen, som allerede er i knæ.
Skrot finanspagten for altid
Over alt i Europa hører vi om regeringer, som vil investere sig ud af den økonomiske krise, Corona-nedlukningen efterlader. Det har medført en midlertidig suspendering af finanspagten og gør det dermed muligt for staten, regioner og kommuner at fremrykke planlagte klimatiltag såsom havvindmølleparker, klimarenoveringer af offentlige bygninger oginvesteringer i kollektiv og bæredygtig trafik. Det gavner klimaet, og det skaber nye job. Det viser også, at den liberalistiske sparepolitik har været en hæmsko i forhold til at kunne sikre klimahandling nu.
At opsætte uambitiøse mål for klimaet er at gøre ingenting. Og vi har brug for både klimaforbedringer og arbejdspladser. Der er ingen undskyldning for ikke at sikre klimahandling nu og samtidig holde hånden under økonomien ved at skabe nye arbejdspladser.
