Byspildevandet i EU skal renses bedre. Det betyder dels krav om energineutralitet i rensningen, men også en række konkrete forbedringer. Vi starter med at grænsen for hvornår spildevand behandles som byspildevand, ændres, således at der nu sker fra kun 1000 beboere, mod de hidtidige 2000. Det betyder bl.a. at bebyggelser med 1000 indbyggere fra 2035 skal fjerne bionedbrydeligt materiale fra spildevandet gennem en sekundær rensning.

EU’s nye regler betyder også at, fra 2039, skal der for rensningsanlæg der dækker 150.000 eller flere indbyggere, gennem et tertiært rensningstrin også fjernes nitrogen og fosfor fra spildevandet.

Fra 2045 skal de samme rensningsanlæg begynde at bruge et fjerde rensningstrin mod mikroforurening. Det særlige er, at der i her er tale om forurening der næsten udelukkende stammer fra to klart identificerbare industrier: lægemiddelindustrien og kosmetikproducenterne. Da det så klart er meget begrænsede aktører der står bag forureningen har man besluttet at det også er dem der, gennem et såkaldt Extended Producer Responsibility (EPR) tiltag, skal betale for mindst 80% af de øgede udgifter de kommer til at udløse – fra 2045.

Der er med andre ord tale om gode nye regler, der kan være med til at beskytte vores vandmiljø.

En følelse af Deja vú?

Men hov, vil nogle måske tænke. Det lyder underligt bekendt, er det ikke en diskussion vi har haft allerede? Jo, og endda for kun ganske få år siden. Det var nemlig i januar 2024 EU-Parlamentet og EU-landene indgik en aftale om ændring af reglerne – en aftale der blev godkendt af begge parter. Dengang for to år siden var Europas konservative med til både at forhandle og senere vedtage reglerne. Dengang kunne de sagtens acceptere det, men det kan de pludseligt ikke længere. Nu har de nemlig besluttet at være imod det EPR, de tidligere sagde var helt ok.

Hvem skal SÅ betale – landbruger eller skatteborgerne?

Den pludselige konservative modstand mod at lade dem, men kan klart kan identificere som den primære årsag til den forurening der nødvendiggør yderligere rensning, betale for den, rejser nogle store spørgsmål, herunder ikke mindst hvem de så mener det er, der skal til lommerne? Sagen er jo, at regningen stadig skal betales. Hvis det ikke skal være dem, der udløser regningen, som også betaler den, er spørgsmålet hvem det ellers skal være?

Nu venter vi på EU’s konservative

Derfor har bølgerne gået højt i Bruxelles. Herunder måske fordi hverken landbrug, skatteydere eller andre har lyst til at give et stort indirekte tilskud til lægemiddel- og kosmetikbranchen ved at betale for deres forurening.

Denne uge skulle vi faktisk have stemt om et beslutningsforslag – som EU’s konservative havde presset på for – om der skal ændringer til eller ej. MEN, det er nu også udskudt, da den konservative gruppe i EU-Parlamentet ikke kan blive enige med sig selv om, hvad de kan blive enige med os andre om.

Jo længere tid det tager dem at finde ud af, hvad de egentlig mener, desto længere tid er der usikkerhed for industri og rensningsanlæg om, hvem der skal betale.

Dette indlæg er oprindeligt bragt i Ingeniøren WaterTech, og kan findes der, via dette link.

Svar

Du kan læse et svar på dette indlæg fra de Konservatives Niels-Flemming Hansen her: Diskussioner om byspildevand er ikke et tegn på handlingslammelse.