Lad mig starte med mit egentlige ærinde. Jeg forstår ikke, hvorfor SF og Alternativet stemmer for en finanslov for EU, som trækker i den forkerte retning, og som ovenikøbet er dårligere end sidste år.
Baggrunden for min undren er en af de helt store opgaver i EU i det kommende års tid, vedtagelsen af en 7-årsplan for EU’s økonomi for perioden 2021-27. EU har nemlig ikke bare årlige budgetter, men også en flerårig finansiel ramme (den såkaldte MFF – Multiannual Financial Framework).
Det er her, den grove opdeling mellem forskellige budgetposter bliver fastlagt, og resultatet vil derfor være afgørende for, hvordan EU bruger sine penge. Mens slagsmålet om MFF’en så småt er ved at gå i gang for alvor, skal EU også have vedtaget budgettet for 2020 – det sidste budgetår i den nuværende finansielle ramme 2014-20. Selvom de overordnede rammer er fastlagt, så siger den konkrete udmøntning alligevel noget om, i hvilken retning forskellige kræfter ønsker at trække EU.
EU trækker i den forkerte retning
Og det er ikke småpenge, vi snakker om. I EU-Kommissionens udspil ligger udgifterne for 2020 langt på den anden side af tusind milliarder kroner – en stigning på 1,3 procent i forhold til 2019-budgettet. På den baggrund anslås det direkte danske EU-kontingent i 2020 at blive på 22,6 milliarnder kroner. Det er det største beløb nogensinde – og det tager endda ikke højde for britisk udtræden af EU uden en aftale. Så bliver det meget højere.
På Europaudvalgets møde i sidste uge søgte regeringen mandat til at indgå en aftale om Rådets position i budgetforhandlingerne med EU-Parlamentet. Rådet består af repræsentanter for de forskellige landes regeringer, og deres forslag er traditionelt lidt mindre udgiftskrævende end EU-Kommissionens udspil – og meget mindre end EU-Parlamentets ønsker.
Men lad nu størrelsen ligge, og lad os se på indholdet. Hvis det står til EU’s regeringer, så vil EU i 2020 – med den danske regerings opbakning – bruge flere penge på direkte landbrugsstøtte, flere penge på Euroatom, flere penge på det militær-industrielle kompleks i EU (det såkaldte forsvarsindustrielle udviklingsprogram) og flere penge på bureaukrati og administration. Alle områder, hvor det går i en helt forkert retning set ud fra en solidarisk og grøn synsvinkel.
SF og ALT skal huske at kæmpe for egen politik
Jeg forstår derfor godt, at de borgerlige partier kan støtte en sådan finanslov. Og jeg forstår såmænd også, at Socialdemokratiet gør det samme. Men jeg har den-onde-lyne-mig svært ved at forstå, hvorfor SF og Alternativet giver regeringen mandat til noget sådant. Det er jo i modstrid med deres egen politik i Danmark.
Jeg har naturligvis fattet, at SF og Alternativet er meget begejstrede for EU. Men for mig er det her ikke et spørgsmål om for eller imod EU. Det er et spørgsmål om, at når vi bruger borgernes penge, så skal de bruges fornuftigt – også i EU.
Rom blev ikke bygget på en dag. Og jeg forventer ikke, at budgettet for 2020 skal være perfekt for at kunne stemme for det. Men jeg synes, at det skal trække i den rigtige retning – mere klima, mere miljø, mere velfærd og mere fred. Der er partier, som tit og ofte fremhæver, at de vil bruge EU som en kampplads. Fint for mig. Men så skal de også huske at kæmpe, når lejligheden byder sig − og ikke bare flyde med strømmen.
Bragt i Altinget 4/9/2019
