En mandag aften i april, mens EU-Parlamentet mødes i Strasbourg, skete der noget der kan få kæmpe betydning for hele Europa. Noget der ikke alene kan ende med at betyde en ekstraregning til skatteborgerne i EU på mere end hundrede milliarder euro, men som også kan føre til menneskelig lidelse og skader på vores miljø, som det kan være svært at komme sig fra.

Samtidigt er det noget, der også sender et klart og bekymrende signal til alle fra virksomheder til NGOere i Europa: nemlig at man ikke kan stole på, at EU-Kommissionen holder de løfter de selv kommer med – heller ikke hvis løfterne er blevet bekræftet gang på gang, år efter år.

Farvel til reformen vi har ventet på

Det der skete, var en klar udmelding om, den reform af EU’s rammelovgivning for kemikalier, i EU cirkler også kendt som REACH, nu alligevel ikke ville blive til noget. I stedet for den gennemgribende reform der har været arbejdet på, ville man i stedet se på at gøre nogle regler enklere for virksomhederne.

Det er ikke alene stærkt bekymrende – men også et chokerende løftebrud af rang, som EU-Kommissionen dermed leverede. En gennemgribende reform af den måde farlige kemikalier reguleres på, er nemlig noget der længe har været efterspurgt – og noget som den tidligere EU-Kommission tilbage i 2020, lovede ville komme. Reformen skulle faktisk være kommet i april 2022, hvilket så blev skudt til først april 2023, så slut 2023, derefter hed det så 2025/2026 – men komme, det skulle den nok! Så meget kunne EU-Kommissionen da love både bekymrede europæiske forbrugere, ophidsede miljøorganisationer og den myriade af virksomheder i EU, der på den ene eller anden måde bruger kemikalier. Lige indtil til EU-Kommissionen vel at mærke besluttede sig for at bryde alle løfterne, og i stedet i praksis lagde reformen i graven.

En udmelding EU skammer sig over?

I skarp kontrast til hvor vigtig det der skete. Rent faktisk er, står den måde nyheden blev leveret på. For den blev som sagt leveret mandag aften, mens EU-Parlamentet var i Strasbourg. Mere præcist skete det som en del af Miljøudvalgets møde med den borgerlige, svenske miljøkommissær, Jessika Roswall. Her bemærkede kommissæren, som en del af en længere monolog at man havde i øvrigt besluttet ikke at følge årevis af sine egne løfter, og ville skrinlægge kemireformen helt.

At en så vigtig melding leveres på den måde, er et godt tegn på, at EU-Kommissionen godt ved, det ikke er noget at være stolte af.

Selv hvis der er nogle her der synes det lyder som en god nyhed, kan vi nok alle blive enige om, at hvis det var en nyhed som EU-Kommissionen rent faktisk var stolte af, så ville den være blevet præsenteret på en noget anden måde. Dels ville det ikke være til aftenmøde i et udvalg i EU-Parlamentet, dels ville det nok komme som den slags plejer at gøre – med derimod med pressemøde, pressemeddelelser og fine grafikker, sådan som EU-Kommissionen ofte gør det, når de spiller noget ud.

Men det skete som sagt ikke. Ja faktisk var journalister fra både ind og udland på jagt efter nogle som helst officiel kilde til udmeldingen – noget der ikke så ud til at komme fra EU’s side. Men, så er det jo godt at EU-Parlamentets udvalgsmøder optages på video – således at pressen kunne finde en klar kilde, når nu pressemeddelelserne fra EU’s side udeblev.

En økonomisk bombe under fremtidens skatteborgere?

Hvis EU-Kommissionen skammer sig over beslutningen, er det med god grund. Ikke alene er adskillige mulige tiltag mod farlige kemikalier, både i EU-landene og på EU-plan blevet udskudt, med henvisning til at der jo ville komme en kemi-reform, men manglende handling kan også gå hen og skade EU’s konkurrenceevne og svække de firmaer, der går foran i udviklingen – som en rapport tilbage fra 2023 understregede det. Hertil kommer så det faktum, at manglende handling på farlige kemikalier udgør en kæmpemæssig økonomisk bombe under fremtidens Europa. Som forskellige europæiske foreninger af endokrinologer for nyligt gjorde det klart i et, yderst veldokumenteret, brev til medlemmer af EU-Parlamentet, er der tale om mange, mange penge: Alene for PFAS anslås det at årlige omkostninger for at afhjælpe skaderne løber op i 100 milliarder Euro om året. Et tal der vel at mærke er uden de ekstra sundhedsafgifter, der anslås at løbe op i yderligere mellem 52 og 84 milliarder euro årligt. Dette er for PFAS alene, og kommer oven i de 199 milliarder euro om året de identificerer som udgifter relateret til kræft og andre lidelser der bl.a. stammer fra udsættelse for farlige kemikalier.

At gennemføre den gennemgribende kemireform vi blev lovet – og som vi har behov for – bliver ikke gratis. Men ikke at handle, det bliver langt, langt dyrere på sigt, samtidigt med at den medfører menneskelig lidelse og økologisk ødelæggelse.

Alligevel er det den kurs EU-Kommissionen nu har valgt – samtidig med at man sender et klart signal om, at ingen skal stole på, at den overholder de løfter, den selv afgiver. Det er svært at se, at den politik i det lange løb gavner nogen som helst.

Indlægget er oprindeligt bragt i Netavisen Pio, og kan også findes der, via dette link.