Opinion

Hold fingrene fra forsvarsforbeholdet, Venstre

Det er på tide, at Venstre erkender, at den militaristiske udenrigspolitik var en fejl. Vi skal ikke søge nye veje til militære interventioner, skriver Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

Vi skal ikke afskaffe forsvarsforbeholdet, netop som det begynder at virke. EU-hæren er på vej. Danmark må vise en anden vej, hvor vi ikke søger at løse verdens konflikter med krig, skriver Enhedslisten EU-ordfører, Søren Søndergaard i et debatindlæg i Jyllands-Posten. (Foto: flickr/Rock Cohen CC BY-SA)
Søren Søndergaard (MF)
Søren Søndergaard (MF)

Venstre vil have det danske forsvarsforbehold over for EU sløjfet. Det var den klare melding fra Jakob Ellemann-Jensen (V) efter den amerikanske tilbagetrækning fra Afghanistan. Forbeholdet står i vejen for et tættere EU-samarbejde på det militære og forsvarsmæssige område, lød rationalet.

Men i stedet for at lede efter andre militære stormagter, som vi kan klistre os op ad, efter endnu en amerikansk interventionsfadæse, bør Venstre se sig selv i spejlet. Partiet bærer et kæmpe ansvar for katastroferne i Afghanistan og Irak, og opbygning af en ny militær stormagt vil blot forlænge levetiden på den fejlslåede militaristiske udenrigspolitik.

Ellemann-Jensen bør løfte det ansvar, som hans forgænger Anders Fogh ikke var moden til.

Søren Søndergaard, EU-ordfører, Enhedslisten

Et fælles EU-samarbejde på det militære område må jo være ønsket for Ellemann-Jensen, fordi han mener, at en EU-hær skal sendes i krig en dag. Selvfølgelig skal vi understøtte demokrati ude i verden og ikke lukke os om os selv. Men Afghanistan og Irak viser tydeligt, at vi ikke kan bombe os til fred og demokrati. Derfor er en EU-hær en dårlig idé. Her vil tilhængere af krigen indvende, at vi ikke gik ind i Afghanistan for at skabe demokrati. Vi gik først og fremmest ind for at bekæmpe al-Qaeda og sikre os mod terrorangreb på vestlig jord. Men al-Qaeda er stadig til stede i Afghanistan. Og eksperter peger på, at krigene i Afghanistan og Irak har forøget terrortruslen mod Vesten.

Den bedste måde at bekæmpe terrorisme på er ved ikke at gå i krig. Demokrati og menneskerettigheder skal vokse frem via kampe nedefra. De kampe skal vi understøtte med udviklingsbistand, humanitære indsatser og international solidaritet. Militære interventioner skaber et fjendebillede af Vesten, som terrorister kan bruge som rekrutteringsgrundlag.

En EU-hær vil være en ny militær storebror, der vil forvente, at vi skal understøtte deres storpolitiske interesser for at bevise vores loyalitet og samarbejdsvilje. Ligesom vi i sin tid fulgte USA ind i Irak og Afghanistan for Nato-alliancens skyld og ikke, fordi vi selvstændigt vurderede det som fornuftige interventioner, vil en afskaffelse af forbeholdet forøge chancen for, at vi igen skal slås andres slag. Franskmændene vil formentlig bruge en EU-hær til at varetage egne postkoloniale interesser i verden.

Pointen er, at vi ikke skal afskaffe forsvarsforbeholdet, netop som det begynder at virke. EU-hæren er på vej. Tyskland og Frankrig støtter stærkt op. De vil have endnu en militær supermagt i verden. Men vi ved ikke, hvor projektet ender. Danmark må vise en anden vej, hvor vi ikke søger at løse verdens konflikter med krig. Netop af den grund virker forsvarsforbeholdet, præcis som det skal.

Ellemann-Jensen bør løfte det ansvar, som hans forgænger Anders Fogh ikke var moden til. Fogh ønskede krigsdeltagelse, og i dag ser vi konsekvenserne – et endnu mere hærget Mellemøsten, død og ødelæggelse, flygtningestrømme og Taliban tilbage ved magten. Det er på tide, at Venstre erkender, at den militaristiske udenrigspolitik var en fejl, og ikke søger nye veje til militære interventioner.

Indlægget er bragt i Jyllands-Posten d. 8 september 2021.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere