Da USAs præsident, Donald Trump, den 2. april indførte de længe lovede straftolde, var de så omfattende at selv øer der bogstavelig talt kun bebos af pingviner blev ramt. Undtaget fra de tossede ekstratariffer var næsten kun lande som Rusland og Nordkorea.

Trump beskrev som bekendt 2. april 2025 som “Befrielsesdag”, dagen hvor USA skulle frigøre sig fra alle de slemme europæiske varer – men hvor han i ramme alvor syntes at forvente, at vi stadigt vil købe amerikanske ting, som om intet var hændt.

Situationen er så surrealistisk og vild, at det er let at spøge med den, især når det nu mest af alt lyder som noget der er blevet fraklippet fra et satireshow. Den grumme sandhed er dog, at vi lige nu allesammen befinder os i urolige økonomiske tider. En situation der kun forværres af, at have en lunefuld, hævngerrig, argumentresistent og måske ikke mindst uberegnelig præsident ved rorpinden i USA. At situationen er så alvorlig gør det endnu vigtigere, at Europa står sammen om at beskytte almindelige mennesker, deres økonomi, deres arbejdspladser og fremtiden for vores allesammen jordklode.

Når Elon Musks glitrende nødraket engang forlader Jorden, er det kun milliardærerne, der har råd til en billet væk fra det kaos, man er ved at skabe her. Resten af ​​os har kun én planet at gøre godt med – det bør vi huske på, og handle derefter. USA forsøger helt klart at tilrane sig unfair konkurrencefordele gennem skrottede klimakrav, genindførsel af farlige kemikalier, svækkelse af reglerne for børnearbejde, og høje straftariffer på alle mulige europæiske varer.

Når vi fra EU’s side svarer igen – og det skal vi helt klart gøre – bør vi tænke dette med, og eksempelvis benytte en ekstra importafgift på kuldioxid-intensive produkter fra USA. For at sikre, at deres svækkelse af klimakampen, ikke skal komme til at lægge europæiske producenter og arbejde til last.

Helt konkret bør det gøres ved, at EU fremskynder indførelsen af ​​Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM), eller CO2-grænsetilpasningsmekanisme, som den også kaldes på dansk. Den mekanisme gør det nemlig muligt for EU at opkræve et importgebyr på kuldioxid-intensive produkter fra lande der ikke deltager i klimakampen – og hertil må vi jo nu regne USA.

Samme uge som Trump annoncerede sine Tossede Tariffer, fandt de afsluttende forhandlinger i EU’s miljøudvalg om CBAM-mekanismen faktisk sted, og afstemningerne om de mange ændringsforslag finder sted den 9. april. Mekanismen et supplement til EU’s emissionshandelssystem, og er designet til at forhindre såkaldt kulstoflækage, altså at virksomheder flytter deres produktion til lande uden for EU for at undslippe EU’s kvotehandelssystem og klimakrav. Det er jo netop det som Trump søger at opnå, når han sænker miljø- og klimakravene til amerikanske virksomheder og samtidig straffer europæiske virksomheder med arbitrære tariffer, og derfor bør mekanismen straks gøres til et af redskaberne til at imødegå hans handelspolitiske angreb.

Sagen er jo, at samtidig med at USA indfører sine tariffer på resten af ​​verden, opgiver man også deltagelsen i det globale samarbejde om at reducere udledningen af ​​drivhusgasser. Trump tror helt åbenlyst på de stærkes ret til at køre hen over de mindre, men mere klimaambitiøse økonomier. Man må sige, at hvis Trumps USA var en bil, så ville det være en benzinslugende Monster Truck, dækket af MAGA-klistermærker, der hænger på hornet, kører over for rødt og ramler bevidst sammen med de andre trafikanter, der følger reglerne.

Hvis EU vælger ikke at reagere tilstrækkeligt vil det betyde at USA får held til at tilrane sig en uretfærdig “konkurrencefordel”, hvor amerikanske virksomheder ikke skal overholde internationale forpligtelser om at reducere udledningen af ​​kuldioxid, stoppe den globale opvarmning, eller tage det mindste hensyn til miljøet. Konsekvensen af det, vil være ødelæggende – både for klimaet, miljøet og den europæiske økonomi og de europæiske lønmodtagere.

EU bør, selvom USA forlader det og øger udledningen af ​​drivhusgasser, i stedet styrke det internationale klimaarbejde. Dels for at redde klimaindsatsen, dels for at sikre at vi på mellemlang også vil have fordelen af ​​at være længere fremme i omstillingen. Men hvis det skal lykkes, skal vi sørge for, at fremstillingsindustrien, fra Europa og andre dele af verden, ikke lokkes til at flygte til Trumpland.

Vi skal huske, at Europas relativt stærke miljø- og klimakrav faktisk kan være et af de bedste redskaber i kampen mod Trumps Tossede Tariffer.

Indlægget er oprindeligt bragt i Altinget, og kan findes der, via dette link.