Opinion Debatindlæg

Helvegs militære EU-eventyr er en illusion

Morten Helveg tager fejl, når han skriver, at afskaffelsen af forsvarsforbeholdet handler om sikkerhed og territorialforsvar, argumenterer Enhedslistens europaparlamentariker, Nikolaj Villumsen, i en replik i altinget.

Nikolaj Villumsen (MEP)

I politik er det til tider sådan, at hvis man ikke har nogle gode argumenter, kan man altid ty til at kalde andre for navne. Således forholder det sig med Radikales Morten Helveg og hans seneste indlæg her på Altinget onsdag 27. april.

Uden ellers at have noget som helst reelt at hæfte det op på, skriver han om Enhedslistens “nationale selvfedme” i sin reaktion på Mai Villadsens indlæg om folkeafstemningen. Så er stilen ligesom lagt for debatniveauet. Hans replik kræver et svar. 

Det ville være let at falde i Helveg-fælden og ty til at kaste navne og mærkater tilbage. Det vil jeg dog holde mig for god til. Dels fordi jeg synes, den politiske debat generelt set bliver bedre af det, dels fordi jeg mener, emnet er for vigtigt til at køre ud på et retorisk sidespor med mudderkastning.

 

Blandt de mest aktive

Der er nemlig nok at tage fat på, når det gælder diskussionerne om Danmarks fritagelse for EU’s militære dimension. En fritagelse der – ifølge både socialdemokratiske ministre og eksperter – i praksis ikke har afholdt Danmark fra at deltage i de militære missioner, man har ønsket at deltage i.

Samtidig med at det er blevet belyst, at Danmark langt fra sidder stille i en krog, men tværtimod er blandt de allermest aktive EU-lande, når det gælder de mange civile missioner i verden. 

Pointen er, at Danmark har mulighederne for at deltage gennem forskellige kanaler, hvis Folketinget beslutter det. Derfor bør debatten om eventuel afskaffelse af vores militære undtagelse reelt set heller ikke handle om, at den forhindrer os i alt muligt, når det nu ikke er tilfældet.

 

EU-flag i Afrika

Samtidig er det let at tale om sikkerhed og forsvar af EU, som Helveg så gerne vil få det til at fremstå, som om det handler om. Men hvis vi igen lytter til eksperterne eller blot ser på, hvad der reelt foretages, så er EU’s militære dimension ikke noget, der handler om territorialforsvar – faktisk nærmest det modsatte.  

I praksis – og på trods af hvordan nogle måtte ønske at fremstille det – har EU’s militære missioner indtil videre i høj grad handlet om at indsætte soldater med EU-flag på skulderen især i tidligere kolonier i Afrika.

Det er nemlig her, hvor størstedelen af de militære udsendelser er sket til. Vel at mærke ikke altid med succes. Tænk blot på de styrker, EU har trænet i Mali, som nu synes at være under kommando af de russiske lejesoldater fra Wagner-gruppen.

 

Modstridende visioner

Det billede Helveg søger at tegne af den Europæiske Unions militære eventyr og udflugter, harmonerer altså ikke så godt med virkeligheden, og derfor rammer han også forbi med sit indlæg. Nu kan det naturligvis godt være, at Morten Helveg og ligesindede blot kommer til at blande hvad de ønsker sammen med hvordan verden er. Den slags kan jo ske.

Men hvis det er tilfældet, så understreger det en af de pointer, der er ved at beholde forbeholdet: Der er ganske mange forskellige tanker om, hvordan EU’s militærpolitik skal udvikle sig. Der hives i mange retninger, der er tydeligvis ikke enighed om prioriteter, og så er der ikke mindst ofte modstridende visioner for, hvordan det hele skal udvikle sig. 

Så ja, det kan i hvert fald teoretisk være, at EU’s militære samarbejde udvikler sig til en forsvarspolitisk dimension med reelt territorialforsvar på dagsordenen. Det er måske det, Helveg og Radikale ønsker? Det kan være, det sker i tillæg til Nato eller som modvægt til Nato. Meningerne og visionerne i Bruxelles er mange – og forskellige.

 

Forbeholdet beskytter os mod pres

Men det kan også være, at det ikke er tilfældet. Det kan være, at det militære arbejde udvikler sig i helt andre retninger, end hvad visse danske politikere håber på. Ser man på, hvordan den militære vision indtil videre er blevet brugt, kunne det tyde på, at det ikke vil være Helvegs drøm, der sejrer.

Men hvis vi alligevel sender soldater ud på både militære og civile missioner, hvorfor så fastholde vores undtagelse? Det er et rimeligt spørgsmål. Et spørgsmål som Mai Villadsen faktisk allerede svarede på i hendes indlæg. Men lad mig da endeligt komme med det igen: Fordi det er med til at sikre demokratisk kontrol med beslutningen. 

Vi ved blandt andet fra nuværende og tidligere danske ministre, at ganske vidst kan EU i skrivende stund ikke tvinge lande til at sende soldater til specifikke militære missioner, men også at der til tider er meget stort politisk pres for at deltage. Vores forbehold er med til at beskytte os mod det pres. Ligesom det er med til at sikre os, hvis situationen ændrer sig. 

Med andre ord holder Helvegs analyse ganske simpelt ikke.

 

Bugner af international solidaritet

Det gør det heller ikke, når han forsøger at få det til at fremstå, som at man i Enhedslisten ikke vil international solidaritet. Man kunne i den sammenhæng spørge, om det i radikal optik er international solidaritet, at EU hjælper libyske kystvagt med at sende folk tilbage til de undertrykkende regimer, de er flygtet fra, eller til de menneskesmuglere, der bruger flygtninge og migranter som slaver?

Eller om det er international solidaritet at træne soldater, der bagefter begår overgreb mod deres egne befolkninger? At sende soldater ud uden FN-mandater. Eller at søge at støtte en europæisk våbenindustri – en industri, der allerede sælger våben verden over, også til nogle af de mest undertrykkende regimer, vi kender.

Vi har masser af international solidaritet i Enhedslisten, men ser man på det, Helveg promoverer, kan man overveje, om det snarere er hos Radikale, at det internationale udsyn er forsvundet.  

Og skal vi så i øvrigt ikke komme tilbage til det, debatten handler om: Vil vi kaste Danmark ind i noget, der er under forandring, som vi ikke ved, hvordan vil udvikle sig – når vores forbehold hverken forringer vores sikkerhed eller forhindrer os i at deltage i missioner internationalt. Eller vil vi beholde det ekstra niveau af beskyttelse, vi nu har? 

Jeg ved godt, hvad jeg mener, og derfor stemmer jeg også nej onsdag 1. juni.

 

Indlægget er bragt på altinget 5. maj 2022, og kan også læses her.



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed