Kampen mod det kontroversielle evighedskemikalie PFAS føles ofte som en evighedskamp. For næsten ligegyldigt hvor meget man råber op, er der stærke industriinteresser der kæmper imod.
For mit vedkommende er det en kamp jeg har kæmpet i nu 20 år, først i Folketinget og nu i EU-Parlamentet. De første mange år fik jeg at vide, at vi måtte væbne os med tålmod, for den sag skulle EU nok fikse. Det skete bare aldrig, og vi er stadigt ikke i nærheden af, at være der hvor vi skal være når det kommer til et forbud mod de kontroversielle – og skadelige – evighedskemikalier.
For i stedet for at tackle problemet med PFAS generelt, så vælger både den danske regering og EU at score point ved eksempelvis at forbyde stofferne i forbrugerprodukter. Selv om det er godt, er det ikke godt nok – for kemikalierne findes stadigt mange andre steder, fra fødevareindpakning til sprøjtemidler, og vi er nødt til at stoppe det alle steder.
Problemet med PFAS breder sig
Et af problemerne med evighedskemikalier som PFAS er, som navnet antyder, at de blot nedbrydes, men derimod forbliver næsten for evigt i naturen. Derfor opbygges forureningen med dem også mere og mere når vi vedbliver med at bruge dem.
Netop den opbygning er et kæmpe problem, for ikke alene viser studie efter studie at PFAS er skadeligt for vores helbred, men også at det er endnu farligere end vi tidligere troede, samtidigt breder det sig også flere og flere steder.
De seneste år har vi eksempelvis set historier om PFAS der finder vej ind i det vi spiser, som eksempelvis oksekød, ligesom vi ved det findes i flere og flere drikkevandsboringer.
Et nyt studie viser sågar, at der nu findes PFAS i vin fra alle europæiske lande, selv hvis det er produceret økologisk, og derfor aldrig har været i direkte kontakt med pesticider med PFAS i dem. I nogle flasker blev der sågar målt værdier der er 100 gange større end hvad der typisk måles i drikkevandsboringer.
Industrien kæmper imod
Et af de store problemer i kampen mod PFAS er, og har fra begyndelsen været, at store lobbyinteresser fra kemi- og pesticidsektoren kæmper imod nærmest enhver meningsfuld handlen. Industriens kamp og forsinkelse af en reel indsats er bestemt ikke uden konsekvenser. For hvis PFAS-udledningerne fortsætter som hidtil anslås det at regningen for PFAS-oprydning i Europa vil løbe op i 100 milliarder euro om året, hvert år i 20 år. Det er penge vi som skal tages over skatten, og penge vi ikke har til fremsynede investeringer eller velfærd. Penge som kemikalie- og pesticidindustrien mener, vi alle skal betale som indirekte tilskud til deres aktionærer, for at de kan få kortsigtet profit. Et af deres yndede værktøjer er, at få EU-Kommissionen til at trække handling i langdrag, ved at efterlyse endnu en rapport eller konsultation, også når det eksempelvis gælder vores fødevarer.
Har du fået din daglige dosis PFAS?
Netop fordi kampen er så vigtig, og fordi der er behov for massivt pres for at få noget til at ske, sætter vi i Enhedslisten fokus på arbejdet for PFAS-forbud i EU. Det sker under overskriften ”har du fået din daglige dosis PFAS?” netop for at understrege at vi alle udsættes for kemikalierne hver evigt eneste dag.
I foråret har vi lanceret en særlig PFAS-temaside, afholdt offentlige arrangementer i Holbæk og Aalborg, skrevet om sagen, rejst spørgsmålet i EU-Parlamentet og krævet klare svar fra EU-Kommissionen. Vi har også fokus på det i forhandlingerne omkring en opdatering af EU’s vandrammedirektiv, og rejser det hver gang der er mulighed for det.
En opfordring til læserne
Desværre er det også klart at EU’s kemikalie og pesticidindustrier bruger så mange penge på at lobby mod en fornuftig PFAS-indsats, at det er en kamp hvor det eneste der virker, er fortsat hårdt pres på politikere fra alle partier for at gøre andet og mere ved PFAS, end blot at snakke om det. Derfor håber jeg også at I der læser med her, vil være med til at minde alle landets partier om, at vi SKAL have forbud mod PFAS. Ikke langt ude i fremtiden, men nu.
Indlægget er oprindeligt bragt i Avisen Danmark, og kan findes der via dette link.
