Demokratiet udviklede sig derfra kun langsomt og gradvist, og i en periode var der både fremskridt og tilbageskridt. Når det gælder udbredelsen af stemmeretten til begge køn, skal vi helt frem til 1915, før end danske kvinder fik ret til at stemme. Med tiden blev andre krav også ændret, herunder om økonomiske forhold, og hvor gammel man skulle være for at stemme, og størstedelen af landets indbyggere kan nu stemme.
Vi er heldigvis kommet meget længere på demokratirejsen, end hvor vi var, dengang i 1849, men dermed ikke sagt at rejsen er slut. Man kan ikke mindst spørge, hvorvidt unge mennesker på 16 og 17 år ikke også skulle have love til at vælge dem, der former vilkårene for deres fremtid. Det er der stadigt mange der er betænkelige ved, men det var der også, da valgretsalderen blev sænket til 25 år i 1915. Ligesom det var tilfældet, da den sænkedes til 23 år, og til 21, og endelig, i 1978, til de 18 år vi stadigt har i dag.
Det er vigtigt at huske, at rejsen mod demokrati har været lang og har modstand. For det understreger, at demokrati handler om mere end fine ord, og at hvorvidt man har reelt demokrati eller ej, skal bedømmes ud fra fakta og analyse, ikke ud fra magthavernes lovprisningsord.
Demokrati er mange ting, og en af dem er, at det er en proces, noget vi aldrig må opgive at se på, hvordan vi kan forbedre. At tage demokratiet for givet er ellers forbløffende let, ikke mindst fra et trygt udgangspunkt i Danmark.
Hæver man derimod blikket, og ser ud over verden i dag, bliver det hurtigt klart, at demokratiet ofte har skræmmende trange vilkår, og flere steder endda er under aktivt pres. Demokrati er, desværre, viser nyere samfundshistorie, ikke noget der, når det først er opnået, ikke kan blive rullet tilbage igen af diverse folk med despotiske træk. Det kan ske hurtigt og brutalt, eller langsomt og krybende.
Eksemplerne er mange, fra Kinas tromlen af de demokratiske institutioner i Hong Kong, eller Putins demokratiske maskespil, til militærkup og anti-demokratiske og populistiske ledere, der fejer al respekt for vælgere, borgere og retsstatsprincipper af banen.
Vi behøver dog ikke kigge helt mod andre kontinenter for at finde grund til bekymring. Selv langt tættere på Kongerigets grænser er grund til mere end at løfte øjenbrynene, og endda hos dem, vi ellers kalder allierede og samarbejdspartnere.
Demokrati er mange ting, og en af dem er, at det er en proces, noget vi aldrig må opgive at se på, hvordan vi kan forbedre.
Tænk blot på Tyrkiets Erdogan, der hele tiden finder på nye tricks til at undertrykke demokratisk opposition. Eller kig inden for rammerne af EU, hvor lande som Polen og Ungarn har mere end almindeligt ondt i retsstaten, i stigende grad ulovliggør kritik af historie og politik, fyrer dommere, som de ikke føler er trofaste mod regeringen, styrer medierne med hård hånd, og aktivt indskrænker rettighederne for en lang række af deres borgere.
Disse er eksempler, og langt fra en udtømmelig liste. De er taget med for at vise, at demokratiet er noget, vi aldrig må stoppe med at tænke over, eller stille spørgsmål om, hvorvidt det er stærkt nok.
Det er den slags tanker, vi alle bør gøre os, ikke mindst på den dag, hvor vi mindes begyndelsen til indførslen af demokrati i Danmark. Rigtig god Grundlovsdag!
