Opinion Mercosur

Galehuset

I et - beskåret - læserbrev i Weekendavisen, svarer EU-Parlamentariker Per Clausen på avisens noget mytefyldte artikel om EU-Mercosur aftalen.

Per Clausen representing the Left, at the EP Conference of Presidents meets with the incoming Danish Presidency of the Council - Meeting with Meeting with Mette FREDERIKSEN, Danish Prime Minister and Danish Government. Photo: European Parliament
Pelle Christy Geertsen

»Galehuset slår til igen,« under den overskrift kunne man her i Weekendavisen for nylig læse en artikel om den kontroversielle handelsaftale mellem EU og Mercosur-landene. Det bliver hurtigt klart, at avisen er dybt forarget over Europa-Parlamentets beslutning om, at alle EU-Kommissionens forskellige krumspring og fiksfakserier med godkendelsesprocessen for aftalen skal til juridisk gennemsyn. Det skal ellers sikre, at vi får tjekket, hvorvidt de rent faktisk er lovlige eller ej.

Det undrer mig ærlig talt lidt, at Weekendavisen vælger den linje. For jeg ville egentlig have troet, at man bakkede op om, at det er kerneopgave for parlamentarikere at se den udøvende magt efter i sømmene – især når man bruger tvivlsomme midler til at mindske den demokratiske kontrol med en handelsaftale.

Men nej, i stedet skal vi spises af med en lang tirade med overskrifter som »de grønne trumpister« og »vi er alle protektionister«. En tirade, hvor man samtidig – i stedet for at bruge pladsen til at dykke ordentligt ned i aftalen og forklare både fordele og ulemper (for hvis vi er ærlige, så har alle handelsaftaler som regel begge dele) – forfalder til nogle af de mest fortærskede danske myter om Mercosur – og om, hvad der rent faktisk skete i Europa-Parlamentet. Det synes jeg er trist.

International handelspolitik er både kompliceret og nuanceret – og ikke tjent med at løbe med halve sandheder eller at drive en ubegrundet skræmmekampagne.

Indlægget er oprindeligt bragt i Weekendavisen, og kan findes der, via dette link.

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

Europæisk Venstrefløjsalliance

Her kan du læse den politiske platform for den Europæiske Venstrefløjsalliance.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed