Der var næppe mange almindelige europæere der lå søvnløse og ventede på offentliggørelsen af EU-Kommissionens nye arbejdsprogram. Men i Bruxelles, Strasbourg og blandt EU-nørder over hele kontinentet var det faktisk anderledes. For på trods af den noget inspirerende titel, er det nemlig her man kan få et indtryk af, hvordan EU-Kommission rent faktisk vil søge at omsætte sine mange pæne ord til konkret arbejde – og med hvilket fokus det vil ske. Eller med andre ord: Det er vi kan se hvad vi kan forvente fra EU’s side.
For dem af os der ikke helt kunne vente, havde der i tiden op til fremlæggelsen heldigvis været flere læk af arbejdsplanen, hvilket gav os EU-nørder noget at læse, studere og begynde at analysere på, allerede inden den officielle præsentation. Derfor kom den endelige version heller ikke som det store chok for mig, ligesom jeg bestemt heller ikke er imponeret.
Hvis man skal søge at opsummere hele arbejdsprogrammet i nogle få ord, så må det blive som følger: For lidt, for dårligt og forkert. Der er kort sagt for lidt af det der burde være der, meget af hvad der rent faktisk er der, er for dårligt, og andre dele tages desværre i den helt forkerte retning. Det er både skuffende og foruroligende, men desværre ikke særlig overraskende. For det Kommissionen har fremlagt, synes at være helt i tråd med den højre-bølge vi har set i europæisk politik.
Forkert fokus
Jeg kan eksempelvis ikke undlade at bide mærke i, hvordan fokus er blevet ændret komplet for store dele af den EU-lovgivning man egentlig havde lovet at se på allerede for år tilbage.
Det er eksempelvis meget sigende for arbejdsprogrammet, at hvor det ganske vist indeholder en plan for revision af kemiloven REACH, noget der oprindeligt skulle være leveret for år tilbage, så er fokus for revisionen nu fordrejet til ukendelighed. Pludseligt handler det ikke længere, ikke engang på papiret, om bæredygtighed, sundhed eller miljø – men derimod messes der løs på industriens yndlingssalme om regelforenkling og afregulering. Det er mildt sagt et er dybt bekymrende, at revisionen på denne måde kobles til EU’s pludselige dereguleringsfascination og det risikerer at udvande beskyttelsen mod farlige kemikalier – stik imod hvad vælgerne har efterspurgt. Samtidigt skal man huske, at hvis EU vil bevare sin førerposition, så kræver det ambitiøse miljø- og sundhedsstandarder – ikke udsættelser og svækkede forpligtelser. Hertil kommer at forslaget, trods gentagne løfter, nu først forventes ved årets udgang. Det er simpelthen for ringe.
Landbruget har brug for mere bæredygtighed – ikke enklere regler
Desværre er det det samme billeder der tegner sig, hvis vi ser på landbrugsstøtten. Her er der tale om en revision under overskriften ”simplificering”, men hvor det, der helt klart er brug for, derimod er en revision der handler om at gøre den mere bæredygtig.
Vi ser desværre også, hvordan EU-Kommissionens arbejdsprogram for 2025 svigter millioner af dyr, ved endnu engang at udskyde de nødvendige dyrevelfærdsreformer. Reformer som mange europæere efterspørger. Det er afgørende at vi, både som politikere og civilsamfund, fastholder presset for at få en ambitiøs og omfattende revision – for det er klart at EU-Kommissionen ikke frivilligt vil levere en sådan. Det vi har behov for, er ikke færre regler for bønder, men en dyrevelfærdslov der inkluderer beskyttelse af hidtil oversete arter, et forbud mod pelsdyravl og forbud mod at opdrætte dyr i bure. EU-Kommissionen må tage ansvar og handle i tråd med de gentage krav fra både borgerne og EU-Parlamentet. Også her går det vi har fået præsenteret stik imod det, som Kommissionsformanden ellers lovede for 5 år siden.
Man lader miljøbeskyttelsen sejle
Heller ikke når det kommer til beskyttelsen af vores vand, leverer EU-Kommissionens forslag det, der er behov for. Faktisk ignorerer arbejdsprogrammet for 2025, trods tidligere løfter i Biodiversitets-, Farm to Fork- og Zero Pollution-strategierne, fuldstændigt Handlingsplanen for næringsstofforvaltning. Den skulle ellers reducere det næringstab og gødningsforbrug, vi ved skader vandmiljøet og bidrager til klimaforandringer. Et forslag der først blev skrinlagt efter landmandsprotester i nogle lande, og som nu synes at blive søgt gemt endnu mere væk. På samme måde er der ikke nogen bred indsats mod evighedskemikalier som PFAS, eller andre ting vi ved der skader miljø og mennesker. I stedet for handling lever von der Leyen her endnu et eksempel på, hvordan grønne ambitioner må vige for kortsigtede, højreorienterede politiske strategier.
Åbenlyse mangler
Jeg må i forslaget desværre også se forgæves efter en samlet plan for al den lovgivning, vi blev lovet under Kommissionens sidste mandat, og som vi i visse tilfælde ved er mere eller mindre klar, men som stadigt ikke er leveret. Ofte uden forklaring. Her tænker jeg eksempelvis på det længe ventede asbestscreeningsdirektiv, der skulle have været fremlagt tilbage i 2023, men som vi stadigt venter på. Da jeg i sommers spurgte den nu-tidligere EU-Kommission hvad der blev af direktivet, og mindede om at forsinkelserne koster liv, var svaret at: ”Kommissionen er allerede langt fremme i sine interne forberedende processer, og det vil være op til den nye Kommission at træffe afgørelse om, hvad der er den mest hensigtsmæssige vej fremad”.
Ser man på arbejdsprogrammet er det svært ikke at drage den konklusion at man endnu engang har valgt at undlade at handle på noget, man har lovet at komme med.
En useriøs fremlæggelse
Ti slut kan jeg heller ikke undlade at kommentere på hele processen omkring arbejdsprogrammet. For sagen er, at det først blev offentliggjort aftenen før EU-Parlamentets debat med EU-Kommissionen om den. Det er ganske enkelt ikke seriøst og lugter af, at man ikke ville have reel debat omkring, men kun tomme lovprisninger. Det synes jeg ærlig talt er både useriøst og mangel på respekt.
Med alt det ovenstående in mente må man konstatere, at arbejdsprogrammet fortjener en dumpekarakter – for det lever ganske enkelt ikke op til det, det skal.
Indlægget er oprindeligt bragt i altinget, og kan også findes der, via dette link.
