Den største årsag til lave lønninger i EU er, at EU prioriterer kapitalistiske hensyn til virksomheder over social retfærdighed. Det er derfor, vi i dag har et EU, hvor uligheden stiger, og næsten hver fjerde er fattigdomstruet. Når virksomhedernes rammevilkår sættes før alt andet, så presser det lønnen og forringer velfærden.
Det så vi efter finanskrisen, hvor lande i Syd- og Østeuropa blev tvunget til enorme forringelser af velfærden. Det ser vi, når EU siden 2011 har bedt medlemslandene skære ned på sundhedsvæsenet 63 gange.
Det ser vi, når EU-Domstolen hævder virksomhedernes frie etableringsret over arbejdstagerrettigheder og derved skaber social dumping. Kommissionens forslag om et mindstelønsdirektiv er ikke løsningen på de problemer, der skaber ulighed og fattigdom i EU.
Stop ræset mod bunden
Det ville til gengæld være skridt i den rigtige retning, hvis EU´s udbudsdirektiv ændres, så gode løn- og arbejdsvilkår bliver et afgørende kriterium for, at virksomhederne kan vinde opgaver.
Det skal også vedtages, at fagforeninger nationalt skal godkende arbejdskontrakter for vandrende arbejdskraft. Og så bør overenskomstsikrede rettigheder stå over virksomhedernes ret til fri etablering, så løndumping bekæmpes.
Selvom EU-Kommissionen har forsikret, at de nordiske arbejdsmarkedsmodeller ikke vil blive berørt af direktivet, så er det på alle måder et tomt løfte. Direktivforslaget indeholder ingen undtagelse for Danmark.
Derfor er det i sidste ende EU-Domstolen, der skal tolke direktivet. Den har i EU’s ånd ikke for vane at dømme til fordel for faglige rettigheder og mod social dumping.
Hvis vi skal bekæmpe fattigdom i EU og sikre anstændige lønninger, folk rent faktisk kan leve af, så kræver det, at EU aktivt bekæmper social dumping og stopper ræset mod bunden. Så nej, Europæisk Ungdom – fattigdom i EU er ikke løst med mindstelønsdirektivet.
Debatindlægget er bragt i Børsen 8. februar 2021
