Forsink, fortynd, forkast. Følger man med i EU-politik er det klart, at den tilgang hurtigt er ved at blive højrefløjen (og dens venners) nye yndlingsværktøj i kampen mod miljø – og klimabeskyttelse.
Det seneste eksempel så vi sent som den 26. november, hvor et højreorienteret flertal i EU-Parlamentet endnu engang ledte an i angrebet på et vigtigt stykke EU-lovgivning. Denne gang var det EU’s afskovningsregler – der også kendes som EUDR i Bruxelles – som de ønskede at både forsinke og udvande. Desværre gik det præcist som de ønskede sig.
Og det, er noget der kort sagt gør mig godt gal i skralden! For angrebet på EUDR er ikke alene (endnu) et klart skridt tilbage i kampen mod afskovning – det er helt åbenlyst også at skyde os selv i foden. Det er noget vi alle kommer til at skulle betale prisen for, og jeg mener det viser, hvor uansvarlig højrefløjen i EU ofte kan være. Ikke mindst når den bevidst vælger at lukke øjnene for både fornuft og videnskab. Det er en beslutning der viser de klare politiske skillelinjer der findes, også blandt danske EU-parlamentarikere. FOR angrebet på reglerne havde vi den borgerlige blok: Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Danmarks Demokraterne og DF – mens dem der kæmpede imod, var Enhedslisten, SF, Radikale, Socialdemokraterne og Moderaterne.
Det er en vigtig skillelinje at huske på, ikke mindst fordi udvandingen af afskovningsreglerne er bekymrende nok i sig selv, men bliver ekstra problematisk, når man sætter det ind i en større sammenhæng. Gør man det, er det klart at det blot var det seneste eksempel på højrefløjens strategi om, først at forsinke, så forringe og til sidst helt forkaste EU-regler. Tilbage i 2024 ville de f.eks. ”bare” forsinke afskovningsreglerne, men nu, et år senere, ville de både forsinke igen OG forringe dem. Hvad mon det næste bliver?
Som om det ikke var nok, kommer dette seneste angreb blot en måned efter et andet nederlag i kampen mod afskovning. I oktober blev forslaget om bedre overvågning af skovenes tilstand, også sænket i EU-Parlamentet.
Som om det ikke var nok, var det forslag vi stemte om, endnu engang et forslag der partout skulle hastes igennem – udenom de normale procedurer, og dermed uden den normale udvalgsbehandling og granskning. Noget vi ser brugt oftere og oftere. Man kan jo overveje hvorfor man tilsyneladende er så bange for at give ordentlig tid til behandling, og til at tænke sig om? Det virker helt klart som om EU-Kommissionen i stigende grad direkte vælger at vente til sidste øjeblik og så presse en hastebehandling igennem. Det er dårlig lovgivning, slet og ret.
Det vi oplever lige nu i EU, er at vi bliver ramt af det ene afreguleringsbølgeskvulp efter det andet. Med udsigt til endnu flere angreb i den kommende tid, må vi forberede os på, at vi risikere at blive ramt af en regulær tsunami af angreb på klima, miljø og arbejdstagerbeskyttelse i EU – ofte hastet igennem uden ordentlig omtanke eller debat, typisk med henvisning til ”konkurrenceevne”, men med en evne til at ignorere de virksomheder og industrier der taler imod. Det er fordi det, trods de mange ord det pakkes ind i, handler mere om det ideologisk projekt, end om reel vurdering af, hvad der virker og hvad der ikke gør.
Indlægget er oprindeligt bragt i Solidaritet, og kan findes der via dette link.
