Mens mange danskere allerede var gået på sommerferie, den 8. juli, stemte EU-Parlamentet, om noget der egentlig burde have trukket større overskrifter: nemlig en ny version af EU’s mere end 25 år gamle handelsaftale med Mexico. En aftale der havde fortjent mere opmærksomhed og, ikke mindst, kritisk analyse.

For at være helt klar vil jeg godt slå fast at jeg har som udgangspunkt at EU’s handelsaftaler skal vurderes på baggrund af deres konkrete indhold, og ikke af hverken fordomme, spin-kampagner, eller andet. Det er med den baggrund at jeg, da så hvad der rent faktisk er med i den nye aftale, herunder hvad der åbenlyst mangler, at jeg dårligt kunne konkludere andet, end at det fra mig måtte blive et nej til aftalen. Jeg må ærligt indrømme at jeg blev overrasket over at opdage, at jeg var den eneste danske EU-politiker der havde stemt imod[1], mens en anden sneg sig op til at stemme blankt.

Kan man kalde det en opdatering, når det er forældet?

Den måske mest unikke ting ved den nye EU-Mexico aftale er nok, at der faktisk ikke er tale om ny aftale, men derimod om en ”opdatering” af den aftale der har været mellem EU og Mexico i lidt mere end et kvart århundrede. At det var en opdatering, kunne måske have givet forhåbning om, at den derfor også ville have bevæget sig væk fra nogle af alle de problematiske koncepter der traditionelt har gjort venstreorienterede skeptiske overfor den slags aftaler. Men, håbede man på det, blev man dog skuffet.  For læser man aftalen, bliver det hurtigt klart at den er baseret på et forældet tankesæt. Samtidigt er det interessent – for ikke at sige bekymrende – at bemærke, hvordan klimaforpligtigelserne i den nye aftale faktisk er bemærkelsesværdigt dårligere, end hvad vi så i aftalen mellem EU og New Zealand, bl.a. ved at overholdelse af Parisaftalen pludseligt ikke længere er med som en bindende forpligtigelse. Man kan undre sig over, hvorfor vi i 2026 skal indgå aftaler der på den måde markerer et skridt tilbage i klimakampen?

Kontroversiel mekanisme stadigt med

Aftalens problemer går dog langt videre end det.  Det vil således nok også undre nogle, at så mange politikere, herunder fra Danmark, var ivrige efter at godkende en aftale der stadigt er bygget op omkring en version af det, der også er kendt som ISDS. Det der på dansk ofte beskrives om tvistbilæggelsesmekanisme mellem stater og private investorer.

Det er næppe en hemmelighed på venstrefløjen at en af de mest kontroversielle ting i mange handelsaftaler netop længe har været disse tvistbilæggelsesmekanismer. Problemet er nemlig at de lader private virksomheder sagsøge stater for milliarder, uden om det vanlige retssystem. Desværre er det ikke en hypotetisk risiko der er tale om, og det er værd at huske at vi allerede har set det i forbindelse med landes klima- og miljøpolitik. Derfor er det også for både mig og Enhedslisten helt uspiseligt at have med.

Også problemer med faglige rettigheder og outsourcing

Et tredje punkt, ud af aftalens mange problemer, man heller ikke bør glemme, og som Venstrefløjsgruppen i EU-Parlamentet har lagt vægt på, er at der er store problemer med faglige- og menneskerettigheder i Mexico. Det er i sig selv bekymrende, men måske endnu mere når man tænker på, hvordan arbejdspladser aktivt flyttes væk fra steder mere flere faglige rettigheder, til Mexico. Mine belgiske kollegaer ynder eksempelvis at tale om, hvordan Belgien allerede har erfaringer med at store firmaer har lukket europæiske fabrikker og flyttet arbejdspladserne til Mexico under den eksisterende aftale. Med den nye aftale frygter man naturligvis at det kan ske i større stil, samtidigt med at man fra EU’s side intet reelt gør, for at modvirke problemerne i Mexico. Stiltiende at ikke alene acceptere det, men nærmest ligefrem hylde den slags, det er i sandhed at skyde os selv i foden.

Det er fint og logisk at EU ser sig om efter nye og stærkere forbindelser rundt om i verden – men hvorfor skal det ske gennem dårlige aftaler?

Fodnote

[1] Man kan finde oversigten på side 99-100 i stemmeprotokollen fra den dag: https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/PV-10-2026-07-08-RCV_EN.pdf

Indlægget er oprindeligt bragt i Solidaritet, og kan findes der, via dette link.