Efter lang tids pres, har EU-Kommissionen nu endeligt offentliggjort sit forslag til en revision af asbestdirektivet. Det er en revision nogle af os har ventet længe på!
Efter at have læst forslaget til revision, står det dog desværre klart, at den revision bør revideres kraftigt. På en række punkter er forslaget nemlig ganske enkelt for svagt, for snævert og alt for udvandet.
Det bryder også klokkeklart med en række af de krav, som EU-Parlamentet allerede sidste år klart fremsatte over EU-Kommissionen. Det gjorde vi, i en rapport om netop hvad en revision as direktivet om beskyttelse mod asbest bør indeholde. Som forfatter og forhandler på den rapport ved jeg, hvor mange eksperter vi forhørte os hos, hvor mange høringer og møder vi holdt, og hvor stor enighed der i sidste ende var om, hvad der som minimum bør til.
Derfor er det også meget svært at være glad for det forslag der nu foreligger – for selv om der er gode ting i det, er der også så mange ting galt, at det næsten er svært at finde ud af, hvor man skal begynde.
Vi kan jo begynde med, at det er godt at der endeligt sker noget, at der tages skridt i den rigtige retning, og at EU-Kommissionen erkender, at de nuværende EU-grænseværdier for asbest skal sænkes drastisk. Men desværre er sandheden bare også, at forslaget er alt for snævert og svagt. Det går stik imod det der efterspørges af dem, der i deres arbejde risikerer at blive udsat for asbest. Her tænker man måske, at det trods alt ikke kan dreje sig om så mange – men ifølge EU-Kommissionen drejer det sig faktisk om hele 7.3 millioner mennesker i EU.
Jeg har søgt at samle mine tanker under overskrifterne, det gode, det onde og det virkeligt grusomme.
Det gode
Det er godt, at ud over selve revisionen af direktivet, har man også bragt en såkaldt ”kommunikation”, med yderligere tiltag og lovgivning, som vi kan forvente i løbet af 2022 og 2023.
Disse tiltag inkluderer et lovforslag om obligatorisk screening og registrering af asbest i bygninger, eksempelvis i forbindelse med salg og leje, forslag om fælles digitaliseret format til formålet og at bede alle EU-lande om at udvikle nationale strateger for fjernelsen af asbest.
Det er gode tiltag, vi som EU-Parlamentet kan stå inde for – for det var en del af det, vi blev enige om sidste år i vores ’henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest’, som vores rapport hedder på EU-sprog.
Det onde: 10 gange for høj grænseværdi
En af de ting mange i Europa slet ikke kan forstå er, at man foreslår en ny grænseværdi for asbestfibre på hele 10.000 fibre per kubikmeter – det er en grænse der er hele 10 gange højere, end hvad vi, fra højre til venstrefløjen af EU-Parlamentet, har krævet. Det sker selvom EU’s kemikalieagentur ECHA har slået fast, at der slet ikke er noget niveau hvor asbest er uskadeligt,
Det grusomme: En alt for snæver revision
En af de ting jeg finder virkeligt uforståelig – og grusom over dem, der arbejder med asbest – er at forslaget er alt for snævert: Man forslår at revidere grænseværdien for asbest og metoden til at måle asbestfibre på, men ikke meget andet end det.
Meget skal ændres
Det er klart, at der skal en række konkrete ændringer til, før end direktivet kan siges at leve op til formålet og til forventningerne. Det inkluderer ikke mindst følgende fem punkter:
- Klare opstramninger i forhold til direktivets anvendelse, herunder ikke mindst at fjerne mange undtagelser. Under en række omstændigheder er det i dag muligt at afvige fra de dele af direktivets bestemmelser, som ellers skal sikre beskyttelse af og opsyn med medarbejdernes helbred. Man skal ikke tilsidesætte folks helbred.
- Der skal være strammere krav til prøveudtagninger i forbindelse med risikovurderinger. Dette inkluderer at prøveudtagningerne, naturligvis, skal indsamles af certificeret personale.
- Der skal være krav om forundersøgelser/screeninger før energirenoveringer påbegyndes.
- Krav om autorisering af virksomheder samt certificeret træning af de kolleger, der arbejder med asbest.
- Sænke grænseværdien for asbest til 1000 fibre per kubikmeter, i tråd med hvad der allerede er en beslutning om fra EU-Parlamentets side.
Ingen af disse ændringskrav kan komme om den store overraskelse for EU-Kommissionen, da vi i EU-Parlamentet allerede har fremsat dem én gang – ligesom de er blevet efterspurgt af dem, der rent faktisk risikerer at møde asbest i deres arbejdsdag, Jeg mener, at EU-Kommissionen og dele af industrien må stoppe med at ville spille hasard med bygningsarbejdernes liv, blot for at spare penge på uddannelse og udstyr. For det er jo i sidste ende det, det handler om.
Det er foreligger nu, er EU-Kommissionens forslag. Men nu begynder arbejdet og forhandlingerne med at ændre det – og jeg vil presse på for at EU-parlamentets høje ambitioner bliver videreført.
Indlægget er oprindelig bragt på altinget, og kan findes her