Det kom som et chok for de fleste, da Donald Trump på et pressemøde ikke alene blev ved med at fremføre synspunktet om, at han vil overtage Grønland – men endda ikke engang ville afvise at bruge hverken militær eller økonomisk pression for at opnå sit mål. Hårde ord fra et land vores statsminister ynder at kalde vores tætteste allierede.
Selvom man jo ikke just skal tage alt hvad Trump siger som den endegyldige sandhed, er der grund til at tage sagen yderst alvorligt. Dels er det jo ikke første gang at USAs kommende Præsident ytrer ønske om at overtage Grønland (hvad enten befolkningen ønsker det eller ej), dels blev det understreget at det ikke blot er enlig svale, da også den kommende Vicepræsident, JD Vance, gik ind og kommentere på sagen.
I lyset af så klar en udfordring af både Danmark, Rigsfællesskabet og Grønlands ret til selvbestemmelse burde man have kunnet forvente en klar udmelding – og afvisning – fra vores Statsminister. Men en sådan kom ikke. Faktisk var det i dagevis sådan at både lederne fra Frankrig og Tyskland syntes at udtale sig i langt mere klare vendinger, end den danske regering.
Når selv Frankrigs præsident taler klarere end Mette Frederiksen om trusler mod det danske Rigsfællesskab, er det på tide at finde panderynkerne frem.
At gøre grin med Rigsfællesskabet
Selvom danske politikere ellers er glade nok for at tale om Rigsfællesskabet når det passer ind i programmet, så synes jeg ærlig talt at regering der tier i sådan en sammenhæng gør decideret grin med Rigsfællesskabet. For hvis vi er helt ærlige: Hvis det rent faktisk var vigtigt og blev respekteret af regeringen, som den ellers ynder at påstå, så ville tingene jo være forløbet anderledes.
Det logiske havde været, at landets Statsminister, sammen med Udenrigsministeren og Forsvarsministeren som noget af det første havde sat sig i et fly mod Grønland. Der burde man så have haft et møde med Grønlands regering, dels for at vise opbakning, dels for at koordinere udtalelser og handling – og så ikke mindst for at høre hvad Grønland har brug for i denne situation.
Det var som bekendt ikke det, der skete. Et officielt møde med den Grønlandske regering, og/eller et møde i Rigsfællesskabets såkaldte Rigsråd, havde ellers vist at man tog Rigsfællesskabet alvorligt. I stedet sendte man det modsatte signal. Det er noget der ikke alene kan skade vores forhold til Grønland, men også, muligvis, vores spillerum i forhold til Trump og hans mediestrategi.
Ja, der er stadigt megen kolonial tankegang
I tillæg til regeringens svigt i forhold til Rigsfællesskabet og Grønland, bør krisen også rejse et andet spørgsmål internt i Danmark: Hvorfor er der så mange, også i dansk politik, der basalt set stadigt synes at betragte Grønland som en koloni vi bestemmer over?
At jeg synes det er så underligt skyldes måske, at både for mig personligt, og for Enhedslisten som parti, er sagen ellers ret klar: Grønland er ikke en koloni. Derimod er Grønland både et land i eget ret og en del af Rigsfællesskabet. Hertil kommer ikke mindst hvad der burde være et klokkeklart princip: At Grønlands befolkning har ret til selv at bestemme sin fremtid. I øvrigt et synspunkt der deles af FN.
Jeg synes det har været skræmmende at se forskellige dele af ikke mindst højrefløjen melde ud, på forskellige måder, at de i sidste ende ikke synes en beslutning om Grønlandsk selvstændighed er noget der skal besluttes i Grønland. Derfor handler Trumps imperiale drømme heller ikke om Danmarks suverænitet, men om det helt fundamentale i, at idéen om at man kan købe eller sælge land og mennesker ganske enkelt ikke hører hjemme i det 21. århundrede.
Med den slags forældede verdenssyn vi har set, og med en regering der svigter, er det ikke svært at forstå, at mange i Grønland føler at Danmark stadigt har et kolonialt syn på dem. Eller at Danmark generelt overser den nordligste del af Rigsfællesskabet. På den både ender regeringens manglende handlekraft og udsagn også med delvist at gå Trumps ærinde, fordi de viser Grønlænderne at man måske i sidste ende ikke kan regne med Dansk opbakning og forsikring når det virkeligt gælder.
Hvorfor bruger vi ikke vores venner?
Hvis der er én ting der må være klart i situationen, så er det at det på ingen måde vil gavne hverken Danmark eller Grønland hvis vi bliver set som stående alene i situationen. Derfor mener jeg også, at det vil være på sin plads at EU kommer med en klar og utvetydig meddelelse om, at hvis Trump forsøger sig med handelskrig mod Danmark, så vil det være en handelskrig mod hele EU. Det er der nemlig faktisk nye EU-regler der muliggør, regler der blev introduceret efter at Kina prøvede at afpresse et af de baltiske lande over deres forhold til Taiwan. Det er måske ikke noget der vil påvirke Trump direkte, men andre i hans kommende administration vil begynde at regne på, om det kan betale sig.
Derfor håber jeg også meget at EU-Parlamentet næste uge kommer til at have en debat, og forhåbentligt en resolution, under overskriften Donald Trump’s military and economic threats against Denmark and Greenland – and the need for a clear European response. Det er i hvert fald noget Venstrefløjsgruppen, på Enhedslistens foranledning, kræver.
Mest af alt bør vi dog alle gentage et mantra igen og igen: Det er grønlænderne selv der skal bestemme Grønlands skæbne – og ingen andre.
Indlægget er oprindeligt bragt i Netavisen Pio, og kan findes der, via dette link.